I to måneder deltog Mie Birk Jensen i den feministiske aktivistgruppe FEMEN’s træningslejr til sit speciale, og flere gange har hun engageret sig i den offentlige debat om køn.
I dag er hun 30 år gammel, postdoc ved Aarhus Universitet, hvor hun netop har skrevet sin ph.d. under emnerne køn, seksualitet og alkohol.
Men hun betegner ikke længere sig selv som aktivist, som hun gjorde engang.
For når man engagerer sig og kommenterer på ligestilling, feminisme og køn, får det ikke altid den oplysende effekt, man ønsker.
– Det bærer ikke nødvendigvis frugt på den måde, man gerne vil have det, og det er ikke sikkert, at det bliver brugt til at ændre status quo. Når det handler om køn, handler det for nogle medier om at skabe skænderier, hvor de har en interesse i at spille feministiske debattører ud mod hinanden, siger Mie Birk Jensen og konkluderer:
– Det er et sprængfarligt emne.
Mie Birk Jensen taler om dengang, hun kommenterede på et debatindlæg om kønsstereotyper af Christiane Schaumburg-Müller, som er stifter af livsstilsmagasinet ChriChri.
Det fik over 13.000 interaktioner.
Køn og kultur har altid været en interesse
Siden Mie Birk Jensen var helt ung, har hun interesseret sig for de normer og den adfærd, der er forbundet med det at være mand og kvinde.
– Det er helt sikkert min følelse af uretfærdighed i forhold til køn som barn, der har drevet mig på en række parametre. Jeg har ikke nødvendigvis samme meninger i dag, men det driver klart min interesse stadig, fordi det hele tiden er på spil, siger hun.
Der blev stillet mange spørgsmålstegn dengang.
Mie Birk Jensen kunne ikke forstå, hvordan ting som f.eks. hår og tøj kunne have så stor en betydning for, hvordan man blev opfattet.
Spørgsmålene blev til en højnet kritisk sans, da hun fandt rette hylde i forskningsverdenen.
– Da jeg kom på universitetet, var det ikke, fordi folk altid var enige, men det var en styrke på en anden måde at have lyst til at kritisere ting, se dem fra nye vinkler og pille det hele fra hinanden. Det hjalp også at læse ting fra folk, som netop var rigtig gode til dét at pille alting fra hinanden, siger Mie Birk Jensen.
Man mister noget magt, når man debatterer
Som ung følte Mie Birk Jensen et behov og ansvar for at engagere sig i den offentlige debat, når det handlede om køn. Særligt, hvis hun mente, at noget var uretfærdigt.
Så da adskillige venner for fem år siden sendte et blogindlæg fra chefredaktør Christiane Schaumburg-Müller om kønsroller, som de var dybt uenige i, tænkte Mie Birk Jensen: ”Jeg tager den”.
– Jeg sad i toget og skrev debatindlægget, og så sendte jeg det til en platform, som gerne ville bringe det. Så gik der nogle dage, og pludselig fik jeg at vide, at der var 13.000 mennesker, der interageret med mit opslag på Facebook. Det var syret, siger hun.
Der var flere medier, der skrev ting, som ”feministen i det røde felt”, og generelt følte Mie Birk Jensen, at formålet for mange medier var at spille meninger og mennesker ud mod hinanden.
– Det er enormt svært at forudse konsekvenserne, og man mister noget magt eller kontrol. Og så bliver man jo spillet ud mod hinanden, siger hun.
Mie Birk Jensen fik mere opmærksomhed for sit debatindlæg, end nogen havde kunne forudse. Men det betyder ikke, at hun fortryder det.
– Jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg har lavet det, for jeg synes også, at det var et åndssvagt indlæg, hun havde lavet til at starte med. Men jeg havde nok formuleret det på en anden måde i dag, siger hun.
Nuancerende fremfor dagsordensættende
Det er vigtigt og væsentligt, når forskere engagerer sig i den offentlige debat, mener Mie Birk Jensen. Men selv gør hun ikke mere.
Det er ikke, fordi hun er blevet skræmt væk, men noget har forandret sig.
– Jeg tænker mere, om det er den bedste måde at bruge min energi på. Jeg tror hellere, at jeg vil være med til at nuancere noget i stedet for at fremhæve en eller anden dagsorden for enhver pris, siger hun.
Mie Birk Jensen vil heller ikke kalde sig selv aktivist mere.
– Nej, det synes jeg ikke rigtig, at jeg kan tillade mig at tage på mig. Men jeg tror måske, at den kommer igen. Men jeg er lidt i tvivl, siger hun og uddyber:
– Jeg har bare ikke fundet den rigtige måde at balancere det på. Jeg tror nogle gange, at tingene udfolder sig bedst for mig ved at undervise. Der får man en øjeblikkelig reaktion. Og man underviser ikke folk, fordi man er interesseret i andet, end at de skal gå derfra med en højnet kritisk tænkning, siger Mie Birk Jensen.
