samfund

Forskernes ytringsfrihed i Danmark er under pres

Debat i Videnskabernes Selskab kastede lys på udfordringerne i dansk videnskab.

Af - 29. september 2021

Videnskabernes Selskab lagde lokaler til en paneldebat om forskningsfrihed. Foto: Camilla Winther

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Torsdag 30. september 2021: Rubrik og citater fra Karen Vallgårda præciseret.

Forskernes ytringsfrihed i Danmark er under hårdt pres.

Sådan lød det torsdag under en paneldebat i Videnskabernes Selskab i forbindelse med overrækkelsen af L’Oréal-UNESCO For Women in Science-prisen 2021.

– Jeg har en del kolleger på især humaniora, der har valgt at trække sig fra den offentlige debat for en periode. Det skyldes blandt andet hadske beskeder, som de får på de sociale medier. Der kan man sige, at udtalelser som den fra Folketinget er med til at legitimere de beskeder. Det sætter forskeres ytringsfrihed under pres, sagde Karen Vallgårda, lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet og forperson for Det Unge Akademi.

Læs også: – Vi har en tradition for gråhårede mænd. Det har vi gennem flere år prøvet at ændre

Emnet for debatten var, hvordan værktøjer fra UNESCO kan hjælpe verden og Danmark med at sikre forskningsfrihed og den frie grundforskning.

Her kommenterede Karen Vallgårda på, at Folketinget 1. juni stemte for en vedtagelse, der pålægger universiteternes ledelser at sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.

– Det er åbenlyst rigtigt, hvad der står i udtalelsen, at politik ikke skal forklædes som forskning. Men når politikere indskærper det over for universiteterne, siger politikerne implicit, at det sker i dag, sagde Karen Vallgårda videre.

Læs også: Folketinget vil sende mistillidserklæring til Danmarks forskere

Vedtagelsen i Folketinget kom i kølvandet på et forløb, hvor folketingspolitikerne Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA) tilbage i marts spurgte daværende forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun var enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.

Specielt Henrik Dahl har kritiseret dele af kønsforskningen, racismeforskningen og mellemøstforskningen for at være præget af “aktivisme” og “pseudoforskning”.

Allergisk over for politisk indblanding

I paneldebatten ved prisoverrækkelsen deltog ud over Karen Vallgårda også professor Henrik Balslev, vicepræsident for Videnskabernes Selskab, Mogens Blicher Bjerregaard, tidligere formand for Dansk Journalistforbund og nuværende vice-chair UNESCO Danmark, og professor Anja C. Andersen, astrofysker og medlem af UNESCO’s danske nationalkommission.

– Meget historie viser, at det går galt, når dem ved magten vil bestemme, hvad der skal forskes i, sagde Anja C. Andersen.

– Jeg er allergisk over for den slags indblanding. Det, der bringer forskningen frem, er diskussioner. Problemet fra Folketingets talerstol er, at det ikke er en diskussion, fordi ikke alle kan svare igen, lød det videre fra astrofysikeren.

Læs også: Afsporet debat kan få fatale konsekvenser for forskernes lyst til at dele deres viden

Anja C. Andersen slog videre fast, at forskningsmiljøerne er gode til at regulere sig selv.

– Med deres vedtagelse var politikerne inde og pille ved forskningens natur, sagde Anja C. Andersen.

Fasthold armslængdeprincippet

Ordstyrer på debatten var videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen. Hun spurgte dernæst til professor Henrik Balslevs syn på sagen.

– Jeg kan godt forstå, at man som politiker vil forholde sig til forskningen, når man er ansat til at administrere landets pengekasse. Men det er ærgerligt, når politikerne vil bestemme, hvad der skal forskes i, kommenterede professoren.

Her brød Karen Vallgårda ind.

– Jeg støtter også politikernes ret til at støtte strategiske forskningsområder, men det skal ikke ske på bekostning af grundforskningen. Vi skal fastholde armslængdeprincippet. Det er en kæmpe udfordring for forskningsfriheden, at der er færre penge til grundforskningen, sagde hun.

En pointe, der blev modtaget med nikkende hoveder både blandt paneldeltagerne og publikum.

– Vi havde ikke haft mulighederne for at løfte klimadagsordenen, hvis der ikke var blevet afsat penge til grundforskning i 80’erne, sagde Karen Vallgårda videre.

Inden Anja C. Andersen slog hovedet på sømmet.

– Jeg vil vove den påstand, at havde man investeret markant tidligere, havde vi ikke haft en klimakrise i dag.

Skaber rum for dæmonisering

Mogens Blicher Bjerregaard blev herefter spurgt, om han så en lighed mellem forskningsfrihed og pressefrihed.

–  Ja, det har seneste tid med Covid vist. I flere lande er forskere og journalister blevet sat under pres, fordi politikerne gerne har ville have noget andet, sagde han.

Mogens Blicher Bjerregaard (midten) er tidligere formand for Dansk Journalistforbund. Her flankeret af professor Henrik Balslev og ordstyrer, videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen. Foto: Camilla Winther

–  Vi ser mange steder, at politikerne roser pressefriheden med tilføjelsen, at ”men I skal lige sørge for, at pressefriheden er i orden”. Her siger jeg, at politikerne skal støtte os, men ikke fortælle os, hvordan vi skal gøre det. Jeg tænker, at det skal være på samme måde i forskningsverdenen. Journalistikken kan godt regulere sig selv, tilføjede han.

Læs også: Barokt, at jeg bliver udstillet med dumsmarte bemærkninger

Mogens Blicher Bjerregaard mener, at politikernes kritik skaber ”et rum for dæmonisering” i både journalistikkens og forskningens verden.

– Se bare på Trump. Så kan vi grine af ham, men det har en pris, når politikerne taler grimt.

Torsdag 30. september 2021: Rubrik og citater fra Karen Vallgårda præciseret.

Tags:

Science Report