samfund

Forskningspointsystem er for kompliceret

BFI systemet, som er med til at fordele midler til universiteterne, er så kompliceret, at selv de forskere som er udpeget til at uddele pointene, ikke forstår det. Op til hver femte af de forskere som skal adminstrere BFI kan have rod i regnskabet

Af - 30. maj 2017

Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er et pointsystem, som belønner universiteterne alt efter hvor mange publikationer deres forskere får i de mest anderkendte tidskrifter og på de største forlag. Lige siden systemet blev indført for otte år siden, er systemet blevet kritiseret for at have uklare retningslinjer.

Nu viser det sig at de forskere, som ellers er udpeget til at styre BFI, heller ikke kan gennemskue systemet. Det skriver Videnskab.dk, som har søgt aktindsigt i Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU). Deres tal viser at hele 79 ud af de 419 forskere som sidder i BFI-faggrupper, optræder på en liste over forskningsbidrag, der muligvis er ‘problematiske’.

Det vil sige at 79 forskeres bidrag kan have udløst BFI-point, og derved penge til universiteterne, de faktisk ikke var berettiget til. Men de fejlagtige point skyldes ikke snyd, ifølge universiteterne:

-Retningslinjerne har været så uklare, at en del eksempelvis har indberettet lærebøger (som ikke giver BFI, red.) som monografier. Jeg tror ikke, det er, fordi folk sidder og snyder, men der har været uklarheder om reglerne, siger prodekan på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet og tovholder på sagen hos KU, Mette Wier, til Videnskab.dk.

Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech, mener også at problemet skyldes forvirring:

– AU anerkender, at der i det undersøgte materiale er problemer, fordi der altid har været gråzoner ifm. registrering. Det er dog vigtigt at understrege, at de anførte fejlagtige registreringer primært kan tilskrives uklarhed om tolkningen af retningslinjerne for korrekt registrering, siger han.

I en mail til Videnskab.dk skriver direktør for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Hans Muller Pedersen, at de er i dialog med universiteterne, og at de vil præciserer retningslinjerne yderligere, hvis der bliver behov for det.

-BFI’en skal understøtte kvaliteten af forskningspublikationerne. Det er vigtigt, at forskerne og universiteterne har tillid til BFI, og opstår der uklarheder om, hvordan reglerne skal tolkes, gør vi noget ved det, skriver han.

 

politik

Stor opbakning til at sløjfe professor MSO-stillingen

Stillingen som professor MSO er sandsynligvis på retur. Stillingen er i høj grad blevet brugt som et “prøveprofessorat” for kvinder, mener DFiR, der tidligere har anbefalet at afskaffe den: “Der er ikke nogen grund til, at man i særlig grad skal afprøve kvinder”, siger DFiR-formand

Eske Willerslev og Jesper Grodal er valgt ind i KU’s bestyrelse

Det skal være slut med top-down styring og for mange uigennemtænkte beslutninger, lyder det fra de to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. ”Man skulle tro, at hvis man lavede en dårlig beslutning, så ville man ikke straks kaste sig over den næste, men det er sket,” siger Jesper Grodal

103 mio. skal sikre fremtidens fødevareforskning

En gruppe danske universiteter og virksomheder går sammen om at skabe et fælles højteknologisk laboratoriecenter, FOODHAY, der skal udvikle sundere og mere bæredygtige fødevarer og mindske madspild. FOODHAY modtager 51 mio. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252