Dansk forskning har en høj videnskabelig gennemslagskraft. En femtedel af alle vores videnskabelige publikationer er blandt de ti procent mest citerede i hele verden.
Det er bl.a. en af de konklusioner, som Uddannelses- og Forskningsministeriets nye rapport “Uddannelses- og forskningspolitiske Redegørelse 2019” kommer med, hvor de tager temperaturen på udviklingen i det danske forskningsmiljø.
Men det er ikke alle områder, der melder om lige positive tal.
Rapporten viser også en markant stigning i antallet af postdocs. I dag er der omkring 2.700 postdocs på de danske universiteter mod knap 900, som blev rekrutteret fra 2007-2009. Det skyldes den stigende eksterne finansiering.
Den viser sig desuden også, at mere end halvdelen af alle stillinger, der bliver besat på professor-, lektor- og adjunktniveau, besættes uden opslag eller reel konkurrence om jobbet.
Et tal, som er alt for højt, og som går ud over forskningskvaliteten, mener ekspertudvalg.
Det går udover udvikling af forskningstalenter
Årsagen til, at det overhovedet er muligt at besætte stillinger uden opslag, skal findes i universiteternes ansættelsesbekendtgørelse. Den forklarer, at det f.eks. ikke er “nødvendigt at opslå stillinger finansieret af eksterne bevillinger, hvor der er navngivne ansøgere til bevillingen,” forklares det i rapporten.
Men det er også muligt for universiteterne at fastansætte adjunkter, der står til at blive forfremmet til lektorer, uden at de behøver at slå stillingen op.
I rapporten vurderer et ekspertudvalg for resultatbaseret fordeling af basismidler til forskning, hvad det har af betydning for danske universiteters evne til at tiltrække og fastholde forskere.
– En af de absolut vigtigste faktorer for forskningskvalitet er tiltrækningen og udvikling af forskningstalenter. I dag bliver halvdelen af forskerne på de danske universiteter ansat uden opslag eller uden reel konkurrence om jobbet. Det tal er for højt, skriver de og fortsætter:
– Samtidig er der fortsat en skæv kønsfordeling blandt forskerne på de danske universiteter. Den intense internationale konkurrence om de bedste forskere betyder, at der stilles større krav til, hvordan universiteterne arbejder med at tiltrække, ansætte, og udvikle de bedste forskningstalenter. Samtidig har der været en kraftig vækst i antallet af phd’er og postdoc-stillinger på de danske universiteter, hvilket har øget konkurrencen blandt de yngre forskere.
Vi er de syvende bedste på samlede forskningsinvesteringer
Rapporten melder dog også om flere positive nyheder i dansk forskning.
Den kan nemlig konkludere, at Danmark placerer sig på en syvendeplads sammenlignet med de andre “Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD)”-lande, når der måles på de samlede forsknings- og udviklingsinvesteringer i procent af BNP.
Samtidig har vi også det højeste niveau af investeringer i forskning og udvikling, som er udført i den offentlige sektor, med vores 1,08 procent af BNP.
Det hænger sammen med, at vores offentlige bevillinger primært går til forskning på universiteter og hospitaler.
Men på teknisk forskning og udvikling i det offentlige ligger Danmark faktisk over OECD-gennemsnittet, og i 2017 udgjorde området hele 0,19 procent af vores BNP. Det er mindre end Tyskland og Finland, men højere end f.eks. Sverige, Holland og Schweiz.
Sundhedsvidenskab viser størst fremgang i offentligt udført forskning
Forskning og udvikling, som bliver udført i den offentlige sektor, bliver hovedsageligt finansieret gennem det offentlige forskningsbudget, og i 2017 var det 79 procent, som blev finansieret herigennem.
Den resterende del står erhvervsliv, organisationer og eksterne fonde for.
Og faktisk har offentligt udført forskning vokset sig større end det offentlige forskningsbudget, så fra 2008-2015 er det steget fra 0,82 procent af BNP til 1,12 procent.
Dog er andelen af de offentlige midler hertil faldet fra 58 procent i 2010 til 56 procent i 2017, mens finansieringen fra eksterne organisationer og private fonde er steget fra 8 til 12 procent i samme periode.
Samtidig kan rapporten konkludere, at inden for offentligt udført forskning og udvikling er det sundhedsvidenskab, som har haft den største fremgang siden 2008.
Mere teknisk forskning i erhvervslivet
Erhvervslivet udfører stadig dobbelt så meget forskning i Danmark, som det offentlige gør.
Med udover forskellen i omfanget adskiller de sig også på deres fokusområder. Her handler det særligt om teknisk forskning og udvikling, der udgør hele 54 procent af erhvervslivets samlede aktiviteter mod 18 procent i det offentlige.
Her fylder samfundsvidenskab, humanistisk samt sundheds- og naturvidenskabelig forskning en langt større andel af den offentligt udført forskning end i erhvervslivet.
