Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Højt publiceringspres øger sandsynligheden for forskningssnyd

Nyt studie kortlægger hvilke kendetegn ved arbejdspladser, der øger sandsynlighed for fusk

Højt publiceringspres blandt forskere øger sandsynligheden for fusk.

Det konkluderer et studie om vores nabolande i Europa, som blev publiceret af forskere ved Oslomet universitetet i Norge tidligere i år, skriver Forskerforum.no.

Studiet undersøger, om der er særlige kendetegn ved arbejdspladser, som øger eller mindsker sandsynligheden for fusk.

Konklusionen er, at et stort publiceringspres, tids- og arbejdspres generelt og mangel på etiske retningslinjer øger sandsynligheden for snyd.

Trivsel på jobbet og identifikation med arbejdspladsens kultur og værdier mindsker derimod, ifølge studiet, sandsynligheden for fusk.

I Studiet medvirkede 1126 forskere fra universiteterne Bonn i Tyskland, Leiden og Radboud i Holland, Bristol i England, VUB i Belgien, Tartu i Estland, Trento i Italien og Oslomet i Norge. Og altså ikke nogen fra Danmark.

Alligevel kan Henrik Dimke, som er Lektor på Syddansk Universitet og formand for Forskningspolitisk Udvalg ved Det Unge Akademi godt nikke genkendende til det høje publiceringspres. Han understreger, at han ikke kan tale på vegne af Forskningspolitisk Udvalg, men han vil gerne dele sine personlige tanker om studiets resultater i en dansk kontekst.

– Vi befinder os i et hyperkompetetativt klima (meget konkurrencepræget klima, red.). Publiceringspresset er streget markant de sidste 10-15 år. Forfremmelse og forskningsbevillinger hænger tæt sammen med mængden af publikationer man producerer, så nogle få kan måske føle sig pressede til at tage de forkerte beslutninger, siger han og understreger, at han ikke selv har oplevet det på sin afdeling.

Kæmpe arbejdspres generelt

Det norske studie peger på, at et højt arbejdspres generelt også kan være årsag til øget fusk. Professor Eric Beit, der er en af forskerne bag studiet og arbejder på Arbeidsforskningsinstituttet ved Oslomet, understreger, at langt de fleste forskere ikke snyder.

– Men på nogle typer af arbejdspladser vil der være faktorer som gør at presset, som jo påvirker alle forskere i højere eller mindre grad, bliver vanskeligere at håndtere, siger han.

I Danmark er forskerne, ifølge Henrik Dimke, underlagt et kæmpe arbejdspres generelt.

– Som forsker, er man underlagt et kæmpe arbejdspres i form af både forskning, administration, undervisning osv. Samtidig konkurrerer man med mange andre dygtige forskere om de meget få faste stillinger, forfremmelser og bevillinger, der er, siger han.

De videnskabelige tidsskrifter har, ifølge Henrik Dimke, også en del af ansvaret for arbejdspresset.

– Tidsskrifterne vil oftest se det spændende og nye. Derfor underkendes de forskningsresultater, der ikke umiddelbart konkluderer noget banebrydende. Men de er jo ligeså nødvendige for, at vi kan blive klogere på, hvordan verden hænger sammen.

I tråd med det, viser undersøgelsen, at et kommercialiseringspres også medvirker til øget sandsynlighed for snyd.

Stor konkurrence

Et strengt hieraki i organisationen øger, ifølge undersøgelsen, også sandsynligheden for snyd.

Eric Breit mener, at der formentligt er to årsager til dette. For det første er der skarpere konkurrence blandt junior forskerne om at rykke op i seniorstillinger, og derfor kan de falde for fristelsen til at snyde. For det andet kan en ulige magtbalance medføre, at yngre forskere bliver kørt over af ældre forskere.

Øget fokus på etiske retningslinjer kan være løsningen

Undersøgelsen viste, at hver tredje adspurgte overhovedet ikke vidste, om der fandtes skriftlige retningslinjer for integritet på universitetet. Det kan, ifølge Eric Breit, som er en af forskerne bag studiet, føre til en negativ læringsspiral hvis organisationen ikke er opmærksom på en eventuel problematisk forskningsadfærd. Et øget fokus på etiske retningslinjer er, ifølge Henrik Dimke, en god idé, hvis man vil nedbringe incitamentet til at snyde.

– Det har stor betydning for fremtidens forskere hvad seniorerne mener er rigtigt og forkert. Den rette integritet er her helt afgørende. De skal oplære de næste generationer i en god, klartdefineret arbejdsetik, uddyber han.

Studiet viser, at trivsel på arbejdspladsen derimod nedbringer sandsynligheden for fusk. Det samme gælder, hvis forskerne kan identificere sig med stedets værdisæt og arbejdskultur. De resultater giver god mening for Henrik Dimke, der dog understreget at:

– Selvom man har et godt arbejdsmiljø, kan nogle få måske alligevel godt forfalde til fusk, hvis de for eksempel er i hård konkurrence om samme stilling og i disse sparetider med omprioteringsbidrag og andre uheldige beskæringer er der urimelig stor rift om pladserne, siger han.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.