– Vi har en verden i øjeblikket, hvor vi har ganske alvorlige problemer med klimaet og polarisering af demokratier. Teknologien er med til at skabe nogle af de her problemer, men teknologien kan også være med til at skabe løsninger ved hjælp af jeres kritiske sans og perspektiv, sagde Kirsten From, der er adjunkt på Det Teknologiske Universitet, til de fremmødte humanister ved HUMAs (Humanisternes Erhvervskontakt) Karrieredag i tirsdags.
Sammen med en række andre oplægsholdere gjorde hun et stuvende fuldt auditorium på Københavns Universitets Søndre Campus klogere på, hvordan humanisters kompetencer kan være gavnlige i erhvervslivet og hvordan man som humanist kan kvalificere sig til at komme i betragtning hos en virksomhed eller endda starte sin egen.
Foredragsholderne var enige om, at humanister har uundværlige kompetencer til at forstå hvordan mennesker handler – en egenskab som er vigtig, når produkter skal udvikles og kunders behov skal dækkes. Herudover var der enstemmighed om, at humanisters forståelse for etik er uvurderlig i fremtidens erhvervsliv.
– Ingenører lærer jo rigtig meget om at producere og lave teknologi, men der er desværre ikke så meget plads i deres uddannelse til at lære noget om at diskutere teknologi og forholde sig kritisk til det og hvad deres ansvar, som ingenører, er, forklarede Kirsten From.
Hun er selv uddannet filosof og underviser i human-centered design, innovation og etik på DTU, og således selv en humanist, der arbejder indenfor det teknologiske felt. Hun understregede vigtigheden af de humanistiske kompetencer indenfor udviklingen af ny teknologi. Både fordi humanister har evnerne til at forstå og fremanalysere menneskelige behov og derfor kan være med til at skabe meningsfuld teknologi, der eksempelvis kan forbedre handicappede, syge eller ældres hverdag, og fordi humanister besidder en kritisk sans, som er yderst værdifuld i udviklingen af nye teknologier.
– Teknologi gennemsyrer efterhånden alt hvad vi gør. Digital teknologi, sociale medier, google, overvågning, big data og machine-learning osv. Derfor kan vi efterhånden ikke undslippe teknologi, og det har nogle konsekvenser, sagde hun og fortsatte:
– I den forbindelse har humanister en meget værdifuld faglighed, fordi de er i stand til at forholde sig kritisk til teknologien og dens følgevirkninger på et niveau, hvor ingenørerne ikke kan følge med.
Blandt dagens øvrige oplægsholdere var Mads Eriksen, der er Uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv. Han fortalte den lyttende skare, at der faktisk er en markant stigning i humanister, der bliver ansat i IT-branchen for tiden. Ifølge ham er det helt klart indenfor IT-branchen, at nye virksomheder vil opstå i fremtiden og humanistiske kompetencer er i den forbindelse yderst værdifulde.
– Algoritmer kommer til at betyde så meget for vores liv, og derfor vil etik – og forståelsen for etik – også få en meget større betydning fremadrettet, sagde han og fortsatte:
– Koblingen til at have den menneskelige forståelsen er helt central. I skal være det menneskelige medspil og modspil.
Formålet med arrangementet var at bygge bro mellem humanister og erhvervslivet.
– Arrangementet skulle meget gerne styrke forbindelsen mellem erhvervslivet og humanister. Vi har selv oplevet behovet for at kunne se, hvordan vores humanistiske kompetencer kan bruges ude i den virkelige verden – og tydeligvis er der andre, som har oplevet det samme behov som os, forklarede Line Funch, der er medstifter af og forskningskonsulent i HUMA.
Du kan finde fremtidige HUMA-arrangemententer og -workshops på humakontakt.dk
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
