– I begyndelsen af april fik vi få artikler, og det var fra de institutioner, som havde tilset flest patienter. Så har der været en anden fase fra maj til for en måned siden, hvor vi blev overvældet af arbejde og indsendelser, som mere eller mindre ligner hinanden.
Sådan opsummerer Peter Hokland, seniorredaktør ved det britiske tidsskrift British Journal of Haematology, COVID-19 indsendelserne fra 2020. Han har rettet kritik, blandt andet på Videnskab.dk, mod den hastighed, hvormed corona-relaterede forskningsresultater indsendes til publikation.
En kritik, der giver genlyd i antallet af tilbagetrukne COVID-19 studier i akademiske tidsskrifter rundt omkring i verdenen. Ifølge oversigten Retraction Watch, er 38 videnskabelige artikler om virussen trukket helt tilbage, mens fire har været sporadisk fjernede.
Fra gentagelser til fusk på resultatsiden
Som redaktør sidder Peter Hokland og vurderer nye forskningsartikler eller læserbreve om, hvordan COVID-19 påvirker det bloddannende apparat. De kan adressere, hvorvidt sygdommen får blodet til at størkne eller ej, eller om den kan give forandringer i blodcellerne.
Alt sammen relevant viden, men den markante stigning i særligt antallet af læserbreve og studier indsendt til peer review viser, at flere forskere vægter hastigheden højt, påpeger Peter Hokland.
– Der kan være tale om alt fra dårligt sprog til manglende struktur og ufærdige resultater, hvor man ikke har fået det sidste med. Og så er der i sidste ende dem, som rent og skært opfinder data. Vi er som tidsskrift nødt til at afvise en del ting i porten, men heldigvis sjældent snyd, siger han.
Konkurrencen inden for corona-forskning gør, at tidsskriftet får mange bidrag fra kinesiske forskere, som forsøger at præsentere aspekter af allerede kendt viden som nye resultater. Derfor foregår der lige nu et stort frasorterings-arbejde, og det stiller stor krav til de få ansatte bedømmere, Peter Hokland.
– Et eksempel på en indsendelse kan være, at du har fire patienter med samme komplikation. Så skriver du det lynhurtigt sammen og illustrerer i en form for tabel over, hvad der karakteriserer patienterne. Når man kigger på tallene som bedømmer, ser man hurtigt, at der er gået noget galt, og at tallene ikke stemmer, siger han.
Fast-track bedømmelse
Serge Horbach arbejder ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet og har undersøgt den anden side af sagen, nemlig hvordan medicinske tidsskrifter har speedet deres review-process op under COVID-19. Her konkluderer han, at tidsrummet mellem indsendelse og publicering er halveret i 2020 siden virussens udbrud.
Han er nu i gang med et opfølgende studie, der undersøger, hvilke konsekvenser fast-track bedømmelsen har for forskningskvaliteten. Selvom resultaterne ikke er offentliggjorte og bekræftede, ses et klart mønster:
– Vi ser en interessant forandring. Sammenligner man 2020 med før pandemiens udbrud, så er der sket en ændring hos bedømmerne. Normalt vil de bede om et follow-up eksperiment for at verificere resultater eller efterspørge flere prøver. Men nu undlader de at spørge, fordi processen skal gå hurtigere, fortæller Serge Horbach.
Han understreger dog, at det er prisværdigt med både den tilpassede fast-track process og de nye og åbne præ-print platforme, hvor resultater kan udgives uden om den traditionelle peer review-process. Problemet er bare, at det øger sandsynligheden for, at udokumenteret viden får lov at florere i samfundet eller bliver opsamlet af førende tidsskrifter.
Eksempelvis måtte både The Lancet og New England Journal of Medicine tilbagetrække et studie af malariamedicins effekt på hjerterytmen. Resultaterne førte til stop af forsøg, men viste sig at hvile på tvivlsom rå-data.
En ny guldkalv inden for funding
– Når der kommer en ny spiller som COVID-19 på banen, så er der altid nogle lavt hængende frugter, der vil være først med nye resultater. Alle har brug for at vide mere om diagnosticering af patienter, komplikationer eller særlige risikogrupper. Der er mange penge afsat hurtigt til forskning i virussen, og derfor kan nogle være for hurtige på aftrækkeren og sende resultater ind, der ikke er færdige, siger Peter Hokland.
I skrivende stund har Europa-Kommissionen netop annonceret en ny pulje på 128 millioner euro til forskning i pandemien og dens konsekvenser.
For forskerne er udgivelse en nødvendig blåstempling af deres CV for at komme i betragtning til de store forsknings-summer øremærket virussen, fortæller. Omvendt kæmper tidsskrifterne også for at være først ude med banebrydende resultater, understreger Peter Hokland.
– Det er et tveægget sværd. Hvis man er for grundig og tager for lang tid om at bedømme, risikerer man, at resultaterne udgives til et andet tidsskrift. Hvis man er for hurtig, kan det være, at den videnskabelige antagelse ikke holder, og at man bliver miskrediteret, siger han.
