Innovationsfonden har i 941 sager fra 2020 ikke sendt ansøgeres projekter i ekstern partshøring. Det på trods af, at loven kræver det.

Det skriver Berlingske på baggrund af en aktindsigt.

– Det er ret overraskende, at en fond, der forvalter så mange penge, ikke har haft styr på så elementær en del af processen. Det falder tilbage på fondens ledelse, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, til avisen.

Innovationsfonden uddeler hvert år over to milliarder kroner til danske forsknings- og iværksætterprojekter

Fonden brugte eksterne konsulenter

Under normale omstændigheder bliver ansøgeres projekter vurderet af Innovationfondens egne specialister. Berlingske skriver dog, at dette i 2020 ikke var muligt på grund af fyringer og opsigelser i fondens sekretariat og generel travlhed som følge af stigninger i antallet af ansøgninger. Derfor måtte fonden hyre ekstern hjælp.  

Læs også: Besenbacher og Innovationsfonden anklages for at have uddelt offentlige midler på kant med loven

Her siger forvaltningsloven, at de berørte ansøgere skal kunne gøre indsigelser – gennem en partshøring – omkring valget af ekstern vurdering. Dette har fonden undladt i de 941 tilfælde. I alt 613 ansøgerne fik afslag på støtte.

– Når eksterne vurderinger indgår i en sag, skal borgeren partshøres. Manglende partshøring er en af de mest alvorlige overtrædelser af forvaltningsloven, siger Frederik Waage til avisen.

Overfor Berlingske erkender Innovationsfonden, at de har brudt loven. Dog skulle det være sket i god tro, da fonden opfattede de eksterne konsulenter som ”forvaltningsmæssigt interne”. Fondens ledelse anerkender dog problematikken, og skriver til avisen, at ”der er behov for justeringer” i brugen af konsulenterne.

Afgørelserne i de berørte sager kan være ugyldige. Derfor har Innovationsfonden kontaktet Kammeradvokaten for råd.

Flemming Besenbacher i nøglerolle

Det er ikke første gange, at Innovationsfonden kommer i negativt søgelys. I efteråret 2020 kom det frem, at fonden trods advarsler havde uddelt millioner af offentlige støttekroner på kant med – hvis ikke i strid med – både loven om habilitet og forvaltningsloven.

Læs også: Besenbacher erklærer sig inhabil

Her spillede den tidligere næstformand i fonden, Carlsbergsfondets formand og professor i nanoteknologi Flemming Besenbacher, en afgørende rolle, da han aktivt skulle have været med til at sikre millionstøtte til flere projekter, hvor deltagerne var forskere eller institutioner, som han har en personlig tilknytning til. 

Beskyldningerne førte til en tilsynssag fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er Innovationsfondens tilsynsmyndighed.

“Betydelige fravigelser”

Her lød konklusionen i februar, at fonden havde handlet kritisabelt. I styrelsens sammenfatning lød det blandt andet, at der var sket “betydelige fravigelser fra de krav til sagsbehandling og bedømmelse, der var udmeldt i det gældende opslag og tilhørende retningslinjer”.

Uddannelses- og forskningsstyrelsens kritik gik desuden på, at der i hastebehandlingen blev udvalgt tre ansøgninger, som fik en særbehandling, der ikke blev givet til andre ansøgere. Styrelsen vurderede derfor, at Innovationsfonden havde “tilsidesat almindelige regler om god forvaltning (lighedsprincippet) og kravene om åben konkurrence og ensartede retningslinjer”.

Læs også: Hård kritik af Innovationsfonden

Dog vurderede styrelsen ikke, at der var tale om inhabilitet. I stedet kritiserede styrelsen, at Innovationsfondens bestyrelse ikke havde overvejet eventuel inhabilitet i sagerne.

Innovationsfondens bestyrelsesformand, Tina Fanø, tog i en officiel kommentar fra fonden kritikken til sig.

–  Uddannelses- og Forskningsstyrelsen finder grundlag for at kritisere Innovationsfonden på konkrete punkter om blandt andet håndtering af habilitet og hastebehandling af enkelte covid-19-relaterede projekter i foråret 2020. Fonden tager kritikken alvorligt. Der skal være styr på processer og sagsgange, og de punkter, tilsynsmyndigheden påpeger, skal der rettes op på, og det arbejde er i fuld gang.