Danmark har en ambition om at blive 100 procent uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. For at kunne nå det, skal der opfindes nye teknologier, som kan hjælpe med den kæmpe store opgave det bliver at omstille hele vores samfund.
Med den erkendelse in mente har Innovationsfonden gentænkt sin strategi for sine forskningsbevillinger. De skal i fremtiden i langt højere grad være med til at trække Danmark og verden i en grøn og bæredygtig retning.
Det er især på energiområdet at den nye strategi vil blive tydelig og målet er, ifølge fonden, at løse et samfundsproblem og gøre verden mere klimavenlig:
– I Innovationsfonden har vi fokus på at hjælpe til med at finde løsninger på nogle af de mange problemer, som verden står overfor. Vi har taget FN’s verdensmål for bæredygtig energi og kogt det ned til en investeringsstrategi, som gennem forskningsbevillinger hjælper til med at løse problemerne i Danmark, siger direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen.
Den nye strategi er lavet i tæt samarbejde med universiteter og virksomheder og tager afsæt i FN’s 17 verdensmål.
Ambitionen er at styrke den strategiske forskning på energiområdet, øge innovationskraften i den danske energisektor og medvirke til udvikling af radikalt nye løsninger til fremtidens energisystem.
Konkret vil Innovationsfonden gerne sikre at især forskningen i nye energiteknologier accelereres. Blandt andet mangler der stadig gode løsninger på hvordan vindenergi kan lagres til dage hvor det ikke blæser så meget:
– Vi vil meget gerne have, at når man i 2050 ser tilbage på i dag og kigger på, hvordan vi lykkedes med at komme i mål med vores energi-ambitioner, ser man også det bidrag, som Innovationsfonden kom med, siger Peter Høngaard Andersen.
En god forretning
Den nye strategi er ikke kun et udtryk for en ambition om at redde kloden. Der er også sund forretning med i overvejelserne.
Her er Vestas et godt eksempel på en virksomhed der både har formået at skabe nye landvindinger indenfor teknologien og samtidig hive penge og arbejdspladser hjem til Danmark.
Det er den slags Innovationsfonden meget gerne vil have mere af med sin nye strategi. Her er målet at de teknologier og løsninger, som Innovationsfondens forskningsaktiviteter munder ud i, har et klart sigte i forhold til at styrke både etablerede og nye virksomheders indtjeningsmuligheder, så det både gavner Danmarks eksport og skaber danske arbejdspladser.
– Det er klart, at løsninger på energiområdet er en kæmpe global forretning, som vi gerne ser, at Danmark tager en stor del af. Det indgår også klart i vores strategiske overvejelser, når vi snakker bevillinger til forskningsprojekter. Vores forskningsprojekter skal Danmark som land gerne kunne kommercialisere på, forklarer Peter Høngaard Andersen.
Strategien gælder frem til 2020 og kan downloades her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
