Når akademikere eller iværksættere deler anekdoter om deres tidlige karriereeventyr, hører man ofte, at der skulle adskillige forkerte beslutninger og fiaskooplevelser til, før succesen kom.
Men er det en sandhed, som kan bevises? Og hvordan arbejder man så med sin fiasko, så den forvandler sig til succes?
Det satte lektor ved Kellogg School of Management Dashun Wang sig for forske i, hvor han indsamlede en stor mængde data fra både iværksættere, terroristorganisationer og forskere, som blev til den videnskabelige artikel “Quantifying the dynamics of failure across science, startups and security” i Nature.
Den fortalte han om i Havard Business Reviews podcast, og en af de mest interessante ting, han fandt ud af var, at de mennesker, der oplever fiasko tidligt, ofte bliver dygtigere end kollegaer, der får tidlig succes.
Dataen fortalte ham også, at den måde, man efterfølgende behandler og arbejder med sin fiasko på, har afgørende betydning for, om man kan vende det til succes.
Flere fejl i starten leder til større impact
Lektor Dashun Wang er som sagt selv forsker, og det var årsagen til, at han lagde et særligt fokus på at finde ud af, hvordan forholdet mellem fiasko og succes forholder sig i den akademiske verden.
Her fandt han ud af, at det handler meget om, hvordan en ung forsker, der tidligt har oplevet fiasko, efterfølgende reagerer. Gav de op eller søgte mindre funding efterfølgende, havde det en negativ betydning for deres videre succes.
Men dem, der blev ved, viste sig ofte at modtage bevillinger og faktisk opnå større succes end dem, der havde flere små sejre i starten.
– Det var den første overraskelse, som vi fik fra disse data. For svaret var tidligere meget enkelt på et spørgsmål som dette. De rige bliver rigere, og gevinster får flere gevinster, siger Dashun Wang i podcasten.
De troede, at de gennem data ville se, at dem, der vandt en smule i starten af deres akademiske karriere, ville overhale dem, som havde fiasko i starten af deres karriere.
– Men når vi ser på deres publikationer over de næste ti år og måler citationerne på disse artikler, fandt vi ud af, at dem, der næsten fejlede, men som stadig er i systemet de næste ti år, har på en eller anden måde formået at publicere lige så mange artikler, og det mest overraskende er, at de artikler, de publicerede, har haft en meget højere impact end dem, der næsten havde succes, Dashun Wang i podcasten.
Vendepunktet fra fiasko til succes
Ifølge Dashun Wang er der meget at lære fra ens fiaskoer, og der er særligt to ting, som kan medvirke til, at man som forsker får vendt det til succes.
For det første betyder dét, at du har fejlet, at du faktisk har gjort noget, og det betyder, at du har en masse materiale, som du kan bruge igen.
Læs også: Videnskabernes Selskab: Vi skal have et system, hvor forskere kan begå fejl.
For det andet så giver fiasko dig noget feedback på din proces og dit produkt, for du ville ikke vide, at du havde fejlet, hvis ikke nogen havde vist eller fortalt dig det. Derfor kan du ofte regne dig frem til, hvor i processen du fejlede.
Det helt essentielle er så at skelne mellem dine fejl og det, som du gjorde godt. Man skal fokusere på at ændre det, der ikke fungerede, mens man genvender det, man lykkedes med.
– Det er en balance mellem at genbruge det, som du gjorde godt kontra at skabe, genskabe og forbedre det, som du gjorde knap så godt. Og det ser ud til at være den kritiske del mellem de mennesker, der formår at krydse vippepunktet, siger Dashun Wang.
