Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Karrierelæring og ledighedsprocenter skal ikke knyttes for tæt, siger professor i karrierevejledning

Det er en god ide at arbejde med employabilitet på universiteterne, mener professor Rie Thomsen – men der er også en række faldgruber.

Rie Thomsen er professor MSO i karrierevejledning. Foto: PR

Samfundsrelevans har mange år efterhånden været på den politiske dagsorden, når det gælder de danske universiteter.  

Ikke mindst, når det kommer til de studerende.

En af de måder, universiteterne arbejder med at gøre de studerende mere erhvervsparate er ved at lave forskellige typer af karrierevejledningsaktiviteter – for eksempel karrierevejledningssamtaler, karrierelærings-kurser, praktikforløb, virksomhedsbesøg og projektorienterede forløb.

Artiklen fortsætter herunder ↓

Gå ikke glip af noget

Gør som de andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Science Report:

Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at bruge linket i bunden af hver e-mail.

– Der er sket en hel del inden for de seneste ti år på de danske universiteter, når det kommer til at arbejde med de studerendes tanker og muligheder i forhold til arbejdslivet, siger Rie Thomsen, professor MSO på DPU på Aarhus Universitet.

Nogle universiteter kalder aktiviteterne employabilitetsindsatser, andre kalder dem karrierevejledning. I artiklen her anvender vi betegnelsen employabilitet.

Rie Thomsen forsker i karrierevejledning, og er Danmarks første professor i emnet. Hun hilser udviklingen velkommen.

– Det er både spændende, vigtigt og meget relevant, at universiteterne arbejder med denne type aktiviteter, for det bidrager til, at der er fokus på, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for de studerende, og som kan støtte dem i overgangen til arbejdsmarkedet og videre i deres arbejdsliv, siger hun.

Employabilitet er ikke noget, man har

Employabilitet handler om at give de studerende kompetencer, der giver dem bedre mulighed for at få det job og arbejdsliv, som de ønsker. Men det er ifølge Rie Thomsen også et begreb, der bliver forstået på forskellige måder.

Spørger du Google, kan det direkte oversættes til beskæftigelsesegnethed – et mere mundret dansk ord kunne være arbejdsduelighed.

Læs også: RUC arbejder på tættere forbindelser til erhvervslivet

Selv foretrækker Rie Thomsen begreberne karrierevejledning, karrierelæring eller karrierekompetencer, fordi karrierevejledning er en praksis, som understøttes af en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og forskning.

Men uanset hvad man kalder det, skal man passe på, at man ikke gør employabilitet til noget, den enkelte studerende har – eller ikke har, mener hun.

– Noget af det, man kan kritisere employabilitetsbegrebet for, er, at det hurtigt bliver noget, de studerende har med sig, som kan være højt eller lavt, og hvor man via et spørgeskema for eksempel kan måle de enkelte studerendes grad af employabilitet, siger hun.  

Dimensioneringsdebat lurer i skyggerne

Der kan ifølge Rie Thomsen være en sammenhæng mellem dimittendledighed og systematiske karrierevejledningsaktiviteter, som er integreret i de studerendes uddannelser – selv om det sjældent sættes direkte i forbindelse med hinanden i den danske universitetsverden.

Men på Syddansk Universitet bliver underviserne i programmet ‘Teaching the teachers’ eksempelvis undervist i, hvordan de kan integrere karrierelæring i deres undervisning – blandt andet fordi, det formodes at kunne sænke dimittendledigheden.

– Vi ved, elementer som disse giver vores studerende nogle redskaber og kompetencer til hurtigt at komme i relevant job efter end uddannelse, sagde Jacob Krumnes, kontorchef på SDU RIO og chef for den enhed, der arbejder med den centrale employabilitetsstruktur på SDU, til Science Report i november.

Læs også: På SDU hiver de verden udenfor helt ind i auditoriet

Det er en rigtig god ide at give de studerende et bedre afsæt for at få et godt og meningsfuldt arbejdsliv, mener Rie Thomsen. Samtidig er det vigtigt at universiteterne tænker bredt, når de formidler viden om forskellige muligheder på arbejdsmarkedet til deres studerende, fordi mange universitetsuddannelser netop er kendetegnet ved, at de giver brede muligheder på arbejdsmarkedet.

Derfor er overgangen fra uddannelse til beskæftigelse sjældent lineær.

– Der er ikke nødvendigvis et én-til-én forhold mellem en bestemt jobkategori og et bestemt uddannelsesbaggrund, og det er problematisk at forestille sig det, siger hun.

– Når man laver den der meget lineære kobling, er det lige før, man hiver det enkelte menneske ud af ligningen, siger hun.

Regering satte fokus på ledigheden

Det trækker ifølge hende tråde ind i dimensioneringsdebatten om lukning af uddannelser, hvor ledigheden er for høj. 

Læs også: Frygten for dimensionering fylder på KU’s teologiske fakultet

Den debat blussede op i 2014, hvor den daværende Helle Thorning-regering med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) for bordenden for alvor satte fokus på dimittendledighed. Universitetsuddannelserne skulle nu i højere grad relatere sig til arbejdsmarkedet, og ministeren varslede, at man ville skære op mod 30 procent af studiepladserne på særligt de humanistiske og kreative uddannelser.

“Vi kan ikke være bekendt at uddanne til arbejdsløshed” lød det blandt andet i et indlæg i Politiken fra Sofie Carsten Nielsen med overskriften ‘Ingen unge må ende som stud.ubrugelig’.

– Når man siger, at uddannelser skal relatere sig til de behov, arbejdsmarkedet har, så laver man en forestilling om, at vi kan vide, hvor behovene er – og det viser historien os, at det er rigtig svært at forudsige, siger Rie Thomsen og peger på tidens flaskehalsproblemer på visse områder.

– Derimod viser erfaringerne fra SDU, at man via systematiske indsatser sandsynligvis kan øge de studerendes beskæftigelse og forkorte perioden, indtil de får fast fodfæste i en stilling, de ønsker. Det er gode tendenser både for de studerende, uddannelserne og de fagmiljøer, som laver den forskning, der understøtter uddannelserne, siger hun.

Læs også: Ledigheden stiger blandt akademikere

Som eksempel på en aktivitet, et fagmiljø kan integrere på deres uddannelse, nævner Rie Thomsen at lade de studerende fra en humanistisk uddannelse interviewe dimittender fra samme uddannelse om, hvad de arbejdede med i dag. Mange af dem vil ofte lave noget helt andet, end de studerende havde forestillet sig, man kunne lave med den uddannelse.

– De har stadig kompetencerne med sig, men mange af dem laver noget, som udfordrede den lineære sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor, den er så farlig – det er at gøre os alle sammen en bjørnetjeneste, hvis vi laver sådan nogle snævre forståelser af, at hvad der er meningsfuldt, siger Rie Thomsen.

Man skal ifølge Rie Thomsen hellere understøtte forskellige aktiviteter, der gør, at de studerende kan finde ud af, hvad der er meningsfuldt for dem i deres arbejdsliv.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.