Danmark er nødt til at få justeret sit verdenssyn, så Kina ikke længere befinder sig i vores blinde vinkel.
Sådan lyder den overordnede anbefaling i en ny rapport fra ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
– For mig er der ingen tvivl om, at vi skal investere massivt i disruptive teknologier og satse ambitiøst på at tiltrække talenter, siger Per Falholt, formand for ATV’s Science og Engineering-komité.
Kina har udviklet sig fra at være ’hele verdens fabrik’ til at blive et globalt udviklingscentrum for nye, højteknologiske produkter.
Sidste år satte den kinesiske regering det mål, at Kina skal være verdensførende inden for AI (kunstig intelligens, red.) i 2030. Med de massive investeringer i nye, disruptive teknologier, og med den fart, kineserne har på, kommer det store land i øst til at udfordre de vestlige lande de kommende år.
Det konstaterer 26 danske teknologiledere i rapporten, der netop er blevet offentliggjort i forbindelse med ATV’s Teknologiske Topmøde.
ATV har for nylig besøgt de fremadstormende kinesere for at blive klogere på, hvor hurtigt udviklingen går, og hvordan kineserne håndterer disruptive, digitale teknologier som big data, AI og Internet of Things.
– Kina er i gang med at ændre den globale arbejdsdeling. Deres evne til at eksekvere er imponerende; når de sætter sig et mål, leverer de virkelig på det, konstaterer Per Falholt på topmødet.
Kina vil være verdensførende inden for en række områder, heriblandt robotteknologi, elbiler og vedvarende energi, som mange nok vil kunne genkende som erklærede danske styrkepositioner. Og Danmark er, ifølge forskningscentret Merics, også blandt de nationer, der vil blive mest påvirket af Kinas tech-revolution.
Langsigtet fælles strategi
ATV har formuleret 3 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark skal forholde sig til Kinas hastige transformation.
For det første er der brug for en ny, visionær globaliseringsstrategi for Danmark. Sidste gang Danmark udviklede en globaliseringsstrategi var i 2006, og i forskningsverdenen bliver dén ofte fremhævet som en af de mest banebrydende og afgørende strategier for dansk forskning.
– Hvis Danmark skal nå ATV’s målsætning om at blive en af verdens fem førende vidensregioner, kræver det, at vi skaber en fælles langsigtet ambition om at investere i vidensøkosystemet, mener Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
På ATV’s Teknologiske Topmøde blev det også fremhævet af flere, hvor afgørende det er, at Danmark udvikler en ambitiøs strategi for, hvordan vi vil bruge nye disruptive, digitale teknologier til at opbygge fremtidens samfund.
– Vi skal have noget mere langsigtet ind i planerne, heriblandt en langsigtet satsning på forskningen. Det nytter ikke, at vi det ene øjeblik vil det ene, og så pludselig skal satse på noget andet, siger Michael Hauschild, professor og afdelingsleder på DTU Management Engineering.
Han bakkes op af Anne-Marie Engel, chef for Lundbeckfondens talent- og karriere program:
– På lang sigt ville det være fantastisk, hvis man kan skubbe på, at vi får et fælles projekt for Danmark, som flest mulige kan se sig selv i. At det er dér, vi overordnet skal hen som land, siger hun.
Window of Opportunity
Lige nu har Kina åbnet et vindue mod omverdenen og er ivrig efter at opbygge relationer – og det rummer store muligheder for Danmark som samarbejdspartner og leverandør, lyder den anden af ATV’s anbefalinger.
Danmark har om nogen kompetencer og know how inden for de områder, Kina står for at udvikle og investere i. Det gælder blandt andet miljø, energi, rent vand, sundhed, fødevarer, automatisering og ældrepleje, og Kina er i dag verdens største marked for grønne teknologier.
Det skaber et window of opportunity, hvor Danmark især forskningsmæssigt kan være med, hvis danske virksomheder og universiteter får øjnene op for Kina som innovations- og forskningshub.
– Dansk forskning er meget velanset i Kina, så en god indgang til markedet vil være at lave et forskningssamarbejde med kineserne, påpeger Søren Riis, forskningschef i Oticon Medical.
Derfor anbefaler ATV, at Danmark via såvel nationale som EU-tiltag arbejder på, at danske virksomheder, danske produkter og danske universiteter bliver blandt de fortrukne i Kina.
Talentet
Endelig kan Danmark lære meget af kinesernes målrettede satsning på talentprogrammer, er erfaringen fra studieturen.
– Kina har en langt mere gennemtænkt, sammenhængende og målrettet dagsorden end Danmark mht. talentudvikling, såvel af egne talenter som udenlandske forskere og udviklere, herunder expats, lyder betragtningen fra Nils O. Andersen, som er professor på Københavns Universitet.
En kernedisciplin i Kinas vækstplan er at udvikle talenter gennem massiv og stigende fokus på forskning og uddannelse, og samtidig tiltrække talenter fra hele verden. Dygtige yngre techspecialister med globalt mindset, sprogkundskaber og globale personlige netværk rejser derfor i stor stil tilbage til Kina, lokket af lukrative tilbud fra staten. Og det er lykkedes for regeringen at trække omkring en halv million kinesiske expats – altså kinesere, der har levet uden for landets grænser – hjem om året.
Ikke nok med, at Kina altså er dygtige til at tiltrække de skarpeste hoveder, er udfordringen i Danmark, at talenter bliver skræmt væk. Det var der ligeledes bred enighed om på ATV’s Topmøde.
– Vi skal lade være med at skræmme talentet væk fra Danmark. Vi kan tiltrække de bedste talenter, men det gør vi ikke – og så bliver vi overhalet. Vi sætter barrikader op, imens de i Shanghai tilbyder gratis bolig, beskriver Stephen Alstrup, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
I 2017 brugte kineserne intet mindre end 1.800 mia. danske kroner på forskning og udvikling, eller hvad der svarer til 2,12 procent af Kinas BNP.
Kilde: ATV, “Danmarks Blinde Vinkel: Disruptive Kina.”
ATV’s Teknologiske Topmøde fandt sted tirsdag den 13. november i DGI Byen i København.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.