Hvornår er man krænket, og hvor langt skal man gå for at passe på hinanden? Den diskussion fylder meget på landets største universitet, Københavns Universtet, for tiden.
Anledningen er, at universitetet har fået ny mangfoldighedpolitik og samtidig har bedt et hold studerende om ikke at klæde sig ud som blandt andet mexicanere på en rustur, der skulle afholdes i forbindelse med den nylige studiestart
Ifølge Uniavisen kom forbuddet ganske kort før studiestart og i en mail hvor der bl.a. stod:
“Jeg skal henstille til, at I sammen med koordinatorerne hurtigst muligt ser på udklædningskategorierne igen med henblik på at sikre, at temaerne lever op til fakultetets værdier om diversitet og ikke diskrimination. Det betyder til eksempel, at udklædningstemaer, der går på stereotyper omkring til eksempel etnicitet, seksualitet, religion med videre ikke anvendes”
Mailen kom fra fakultetsledelsen på det juridiske fakultet. Stine Jørgensen, der er prodekan for uddannelse på jura, har efterfølgende været ude at forsvare opfordringen, som ifølge hende kom på baggrund af konkrete henvendelser fra studerende.
Ud over det mexicanske udklædningstema havnede også et Paradise Hotel tema på den sorte liste, da det blev tolket som seksualiserende – og også et tema om OL blev der nedlagt forbud mod
KU ledelsen har efterfølgende meldt ud, at ikke alle udklædningstemaer er problematiske, men hos de studerende har man svært ved at se linjen i ledelsens udmelding:
– Vi valgte OL-temaet ud fra den tanke, at der er tale om en anerkendt international sportsbegivenhed, som er en fejring af nationaliteter – ikke en hetz, siger en af tutorern, Jakob Krabbe Sørensen, til Uniavisen.
Men den gik altså ikke.
Kritik fra tænketanks direktør
De nye retningslinjer har fået skarp kritik fra Jakob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia og uddannet jurist fra KU:
“Det er efter min opfattelse et kæmpe svigt, at KU opfatter ’inklusion’ og ’diversitet’ som værdier der bygger på selvcensur, og at de studerende ikke må krænkes og stødes. Universitetet bør jo netop være et sted, hvor unge mennesker konfronteres med ideer og ytringer som udfordrer dem, gør dem ukomfortable, provokerer dem og får dem til at tænke kritisk og selvstændigt,” skriver han i et indlæg i Berlingske.
Også SF’eren Leif Donbæk har i et læserbrev i Berlingske kritiseret retningslinjerne. Ligesom Machangama er han uddannet jurist fra KU og var ved studistart i 2012, klædt ud som ninja:
“Tesen er vist, at det, hvis man er af indiansk herkomst, er traumatiserende at se en medstuderende med en fjerhat. Ligesom at vi jo som nordboere vist burde være dybt krænkede over at se ikke-nordboere, der iklæder sig »vikingehjelme« med horn og deslige. Og fordi disse svage sjæle bliver krænkede, så er løsningen åbenbart ikke, at de tager sig sammen og mærker efter forneden, om de har viljen til at håndtere de udfordringer, et universitetsstudium byder på – nej, løsningen er at forbyde alt, hvad der kan tolkes krænkende. Personligt må jeg håbe på, at jeg ikke har krænket nogle japanere ved min kulturelle appropriation af deres »ninja-kostume” skriver han.
Ledelsen forsvarer retningslinjerne
Diskussionen har bølget så meget frem og tilbage, at rektor Henrik Wegener til sidst så sig nødsaget til at forsvare retningslinjerne i et interview i Berlingske. Her siger han blandt andet, at der gælder skærpede regler for udklædning, når man er på rustur:
– På en rustur, hvor du tager de her mellem 30 og 60 studerende, der ikke har mødt hinanden før, sætter dem i en bus, kører dem ud i en hytte ude på bar røvs mark. Og så skal de så rystes sammen. Formålet med en rustur er at danne nogle stærke sociale bånd, der kan bære de studerende gennem en uddannelse. I den situation er det vigtigt at sikre, at oplevelsen er så inkluderende som muligt, siger Henrik Wegener. Han understreger at der ikke er noget absolut udklædningsforbud på Københavns Universitet:
– Når først man kommer hjem på campus, og der en stor plakat med, at der i aen er fest med et eller andet tema, så kan man jo bare vælge at blive væk. For det er en anden situation, hvor vi nok også ville anlægge en anden vurdering. Der er ikke udklædningsforbud på KU.
Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.