samfund

KU-forsker kan inspirere Det Hvide Hus i ny klimapolitik

Rentesatser lyder måske tørt – men kan blive afgørende for klodens fremtid.

Af - 17. november 2021

Den rentesats vi sætter i dag, kan blive afgørende for velfærd og klima i fremtiden, fortæller økonom Frikk Nesje. Foto: Christoffer Regild

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Ding-a-ling-a-ling.

“Goddag, det er Det Hvide Hus. Vi kunne godt bruge noget inspiration.”

Det var måske ikke præcist sådan, at opkaldet foregik, da økonom og forsker ved Københavns Universitets Økonomisk Institut, Frikk Nesje, sammen med sin arbejdsgruppe modtog et opkald fra hovedsædet i vestlig politik.

Frikk Nesjes forskning går ud på at beregne, hvordan de investeringer, vi som samfund i dag foretager på klimaområdet, vil give afkast om et givent antal år.

Og han og gruppens bud på en klimadiskoteringsrente fik derfor Joe Bidens økonomer til at gribe telefonen.

Klimadiskonteringsrenten – og hvad er så dét?

Diskontoen kender du måske, hvis du har kastet blikket bare en smule efter Nationalbanken, for herhjemme er diskontoen én af Nationalbankens fire vigtige rentesatser. Tidligere var diskontoen sågar anset som den vigtigste kalkule for vores samfundsøkonomiske udvikling, men i dag har den ikke samme betydning.

Læs også: Grøn omstilling bliver lige så afgørende som industrialiseringen for 100 år siden

Kort forklaret er diskontoen en signalrente, der angiver det overordnede niveau for Nationalbankens pengepolitiske renter.

– Når man har en offentlig samtale om investeringer i vores fremtid, ligger der ofte en implicit trade-off i forhold til, hvor meget arbejde, der skal lægges nu og her. Men diskonteringsrenten giver et konkret bud på, præcist hvor meget, siger Frikk Nesje.

Men når så der sættes ordet “klima” ind foran – hvad får man så?

Jo, man får en rentesats, som økonomerne kan bruge til at oversætte fremtidige gevinster og udgifter på klimaområdet til kroner i nutid. På den måde vil man bedre kunne vurdere, hvor meget der skal investeres i dag, hvis man ønsker et bestemt overskud i fremtiden.

Helt konkret kan det endda give et bud på temperaturstigninger i fremtiden, og det er dét Frikk Nesje og hans kolleger har regnet på.

– Diskonteringsrenten er enormt afgørende, siger den 33-årige Frikk Nesje fra sit kontor på tredje sal, hvor man med lidt held kan skimte bagsiden af Botanisk Have.

For selv små udsving i renten, kan give store udsving i fremtidens klimainvesteringer – og dermed klodens tilstand, forklarer han.

På ryggen af mestrer

Konceptet med at beregne klimadiskonteringsrente er i sig selv ikke noget fænomen. Økonomer som britiske Nicholas Stern fra London School of Economics, og den amerikanske nobelpristager og fader til den klimaøkonomiske DICE-model, William Nordhaus fra Yale University, har også kommet med deres beregninger.

Mens Stern har et stærkt etisk fokus, og har sat sit bud på renten til 1,4 procent, så har Nordhaus et mere markedsorienteret fokus, og sat sit bud på 4,5 procent.

I praksis vil det svare til, at man med Sterns model investerer fire gange så meget i klimaindsatser som ved Nordhaus’ model, for at få samme afkast om 100 år.

Og det er derfor, at rentesatsen er så afgørende – og derfor, at Det Hvide Hus rakte ud i begyndelsen af sommeren.

“Hallo, det er Det Hvide Hus”

På grund af coronarestriktioner blev mødet mellem de amerikanske økonomer og Frikk Nesje og hans kolleger til et møde over Zoom, hvor fordelen ved en lavere diskonteringsrente blev drøftet.

I USA diskuterer man nemlig, hvorvidt man skal sænke renten fra den nuværende 3,0 til 2,0 procent, hvilket er dét niveau Frikk Nesje og hans kollegers model anbefaler som et realistisk og klimavenligt niveau.

En rente på omkring 2,0 procent vil generelt betyde, at temperaturstigningerne vil kunne holde sig under Paris-aftalens niveau, forklarer Frikk Nesje.

Til sammenligning vil Nordhaus’ rente på 4,5 procent give temperaturstigninger på 3,5 grader i år 2100.

Læs også: Danske forskere vil løse klimakrisen ved at tage vækst ud af ligningen

Men præcist hvad Det Hvide Hus har bedt om fra den norskfødte økonom og hans kolleger, vil han dog ikke komme nærmere ind på.

– De siger jo ikke så meget om, hvad det præcist er de vil, fortæller Frikk Nesje.

I første omgang har de amerikanske embedsmænd læst om arbejdet, og rakte så ud for at stille nogle spørgsmål, forklarer han videre. Hvad der sker herfra vides endnu ikke.

Hvad er det diskonteringsrenten bidrager med?

– Det jeg tror forskningen kan bidrage med, det er at være med til at tegne hvilken retning vi gerne vil i som samfund og hvilke konsekvenser, der er ved vores valg, svarer Frikk Nesje.

Tags:

Science Report