Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Danske forskere udpeget som mulige Nobelmodtagere

Tre forskere fra Københavns Universitet vurderes som mulige modtagere af årets Nobelpris

Statue af Alfred Nobel, grundlæggeren af Nobelprisen. Foto: Nobel Media AB 2018; Alexander Mahmoud.

Imens september så småt bliver til oktober, nærmer uddelingen af årets Nobelpriser sig med hastige skridt. Inden længe bliver den mest prestigefyldte videnskabelige hæderspris uddelt til fremragende forskere inden for felterne; fysik, kemi, fysiologi eller medicin og økonomi.  

Forud for den endelige offentliggørelse fra Nobelkomitéen, har det amerikanske analysefirma Clarivate Analytics udpeget 19 verdensklasse forskere, fra syv forskellige lande, som et solidt bud på en mulig Nobelprismodtager. Og tre af dem er danske. 

Det drejer sig om professor i kemi Morten P. Meldal, professor emeritus Søren Johansen og professor emeritus Katarina Juselius, der begge er tilknyttet Økonomisk Institut. Alle tre er forskere ved Københavns Universitet. 

Fælles for de i alt 19 udpegede forskere er, at deres arbejde anses for at være på Nobel-niveau. Den vurdering kommer på baggrund af analyser, foretaget af det bibliometriske analyseinstitut, Institute for Scientific Information (ISI). 

Siden 2002 har ISI-analytikere hvert år givet deres bud på nobelmodtagere. 50 gange har de ramt rigtigt, skriver Clarivate Analytics. 

FAKTA: Danske nobelprismodtagere
Følgende danskere har modtaget den fornemme hæderspris:
Niels Finsen, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1903
Fredrik Bajer, Nobels fredspris, 1908
Henrik Pontoppidan & Karl Gjellerup, Nobelprisen i litteratur, 1917
August Krogh, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1920
Niels Bohr, Nobelprisen i fysik, 1922
Johannes Fibiger, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1926
Henrik Dam, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1943
George de Hevesy, Nobelprisen i kemi, 1943
Johannes V. Jensen, Nobelprisen i litteratur, 1944
Aage Bohr, Nobelprisen i fysik, 1975
Niels K. Jerne, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1984
Jens Christian Skou, Nobelprisen i kemi, 1997

Kilde: Københavns Universitet 

ISI’s analyser bygger på citationer, trukket fra Web of Science-publikationer. Ud af 47 millioner artikler i Web of Science-databasen er kun 4.900 (eller 0,1 pct.) blevet citeret mindst 2.000 gange siden 1970. 

NOBELPRISMODTAGER: FOLK TROR, DU VED ALT OM ALTING

Det er i denne lille gruppe af højt citerede forskere, ISI finder de mulige nobelprismodtagere, på baggrund af, hvor banebrydende, for nogle endda transformative, resultater, de har leveret. 

Fra økonomisk modeller til klik-kemi
Katarina Juselius er økonom og var indtil 2014 professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Hun nyder stor international anerkendelse for sin forskning i økonometri, læren om økonomiske modeller. 

Katarina Juselius og Søren Johansen, der også er udpeget som mulig nobelmodtager, er især kendt for deres arbejde med den økonomisk model kaldet CVAR eller kointegrerede VAR. 

I 1990’erne var makkerparret, der også privat danner par, blandt de mest citerede økonomer i verden; Søren Johansen var dén mest citerede økonom og Katerina Juselius nummer otte. 

Søren Johansen er ofte blevet nævnt som det bedste bud på en dansk modtager af Nobelprisen i økonomi. 

NOBELPRISMODTAGER: DU SKAL ACCEPTERE DET ANSVAR, DER FØLGER MED ÆREN

Det tredje bud på en dansk nobelmodtager er kemiker og professor Morten P. Meldal, der er bedst kendt for at være medopdager af den såkaldte klik-kemi (CuAAC click reaction), som er det tredjemest citerede begreb i kemitidsskrifterne. 

Morten Meldal er også flere gange blevet nævnt som en kandidat til en Nobelpris i kemi. 

Ikke siden 1997 har en dansk forsker modtaget en nobelpris. Det år gik prisen i kemi til læge, fysiolog og professor emeritus Jens Christian Skou fra Aarhus Universitet, der sidste år afgik ved døden 99 år gammel. 

DANMARK SENESTE NOBELPRISMODTAGER ER DØD

Forsiden lige nu:

Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip

REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading