Imens september så småt bliver til oktober, nærmer uddelingen af årets Nobelpriser sig med hastige skridt. Inden længe bliver den mest prestigefyldte videnskabelige hæderspris uddelt til fremragende forskere inden for felterne; fysik, kemi, fysiologi eller medicin og økonomi.
Forud for den endelige offentliggørelse fra Nobelkomitéen, har det amerikanske analysefirma Clarivate Analytics udpeget 19 verdensklasse forskere, fra syv forskellige lande, som et solidt bud på en mulig Nobelprismodtager. Og tre af dem er danske.
Det drejer sig om professor i kemi Morten P. Meldal, professor emeritus Søren Johansen og professor emeritus Katarina Juselius, der begge er tilknyttet Økonomisk Institut. Alle tre er forskere ved Københavns Universitet.
Fælles for de i alt 19 udpegede forskere er, at deres arbejde anses for at være på Nobel-niveau. Den vurdering kommer på baggrund af analyser, foretaget af det bibliometriske analyseinstitut, Institute for Scientific Information (ISI).
Siden 2002 har ISI-analytikere hvert år givet deres bud på nobelmodtagere. 50 gange har de ramt rigtigt, skriver Clarivate Analytics.
Niels Finsen, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1903
Fredrik Bajer, Nobels fredspris, 1908
Henrik Pontoppidan & Karl Gjellerup, Nobelprisen i litteratur, 1917
August Krogh, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1920
Niels Bohr, Nobelprisen i fysik, 1922
Johannes Fibiger, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1926
Henrik Dam, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1943
George de Hevesy, Nobelprisen i kemi, 1943
Johannes V. Jensen, Nobelprisen i litteratur, 1944
Aage Bohr, Nobelprisen i fysik, 1975
Niels K. Jerne, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1984
Jens Christian Skou, Nobelprisen i kemi, 1997
Kilde: Københavns Universitet
ISI’s analyser bygger på citationer, trukket fra Web of Science-publikationer. Ud af 47 millioner artikler i Web of Science-databasen er kun 4.900 (eller 0,1 pct.) blevet citeret mindst 2.000 gange siden 1970.
NOBELPRISMODTAGER: FOLK TROR, DU VED ALT OM ALTING
Det er i denne lille gruppe af højt citerede forskere, ISI finder de mulige nobelprismodtagere, på baggrund af, hvor banebrydende, for nogle endda transformative, resultater, de har leveret.
Fra økonomisk modeller til klik-kemi
Katarina Juselius er økonom og var indtil 2014 professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Hun nyder stor international anerkendelse for sin forskning i økonometri, læren om økonomiske modeller.
Katarina Juselius og Søren Johansen, der også er udpeget som mulig nobelmodtager, er især kendt for deres arbejde med den økonomisk model kaldet CVAR eller kointegrerede VAR.
I 1990’erne var makkerparret, der også privat danner par, blandt de mest citerede økonomer i verden; Søren Johansen var dén mest citerede økonom og Katerina Juselius nummer otte.
Søren Johansen er ofte blevet nævnt som det bedste bud på en dansk modtager af Nobelprisen i økonomi.
NOBELPRISMODTAGER: DU SKAL ACCEPTERE DET ANSVAR, DER FØLGER MED ÆREN
Det tredje bud på en dansk nobelmodtager er kemiker og professor Morten P. Meldal, der er bedst kendt for at være medopdager af den såkaldte klik-kemi (CuAAC click reaction), som er det tredjemest citerede begreb i kemitidsskrifterne.
Morten Meldal er også flere gange blevet nævnt som en kandidat til en Nobelpris i kemi.
Ikke siden 1997 har en dansk forsker modtaget en nobelpris. Det år gik prisen i kemi til læge, fysiolog og professor emeritus Jens Christian Skou fra Aarhus Universitet, der sidste år afgik ved døden 99 år gammel.
Forsiden lige nu:

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.

DTU-rektor med på holdet, der skal sætte EU’s retning for forskning og innovation
EU’s kommissær for forskning og innovation, Ivana Ivanova, har udpeget rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, til at være én af 15 eksperter, som skal komme med anbefalinger til EU’s fremtidige indsats inden for forskning og innovation.

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.