Imens september så småt bliver til oktober, nærmer uddelingen af årets Nobelpriser sig med hastige skridt. Inden længe bliver den mest prestigefyldte videnskabelige hæderspris uddelt til fremragende forskere inden for felterne; fysik, kemi, fysiologi eller medicin og økonomi.
Forud for den endelige offentliggørelse fra Nobelkomitéen, har det amerikanske analysefirma Clarivate Analytics udpeget 19 verdensklasse forskere, fra syv forskellige lande, som et solidt bud på en mulig Nobelprismodtager. Og tre af dem er danske.
Det drejer sig om professor i kemi Morten P. Meldal, professor emeritus Søren Johansen og professor emeritus Katarina Juselius, der begge er tilknyttet Økonomisk Institut. Alle tre er forskere ved Københavns Universitet.
Fælles for de i alt 19 udpegede forskere er, at deres arbejde anses for at være på Nobel-niveau. Den vurdering kommer på baggrund af analyser, foretaget af det bibliometriske analyseinstitut, Institute for Scientific Information (ISI).
Siden 2002 har ISI-analytikere hvert år givet deres bud på nobelmodtagere. 50 gange har de ramt rigtigt, skriver Clarivate Analytics.
Niels Finsen, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1903
Fredrik Bajer, Nobels fredspris, 1908
Henrik Pontoppidan & Karl Gjellerup, Nobelprisen i litteratur, 1917
August Krogh, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1920
Niels Bohr, Nobelprisen i fysik, 1922
Johannes Fibiger, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1926
Henrik Dam, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1943
George de Hevesy, Nobelprisen i kemi, 1943
Johannes V. Jensen, Nobelprisen i litteratur, 1944
Aage Bohr, Nobelprisen i fysik, 1975
Niels K. Jerne, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, 1984
Jens Christian Skou, Nobelprisen i kemi, 1997
Kilde: Københavns Universitet
ISI’s analyser bygger på citationer, trukket fra Web of Science-publikationer. Ud af 47 millioner artikler i Web of Science-databasen er kun 4.900 (eller 0,1 pct.) blevet citeret mindst 2.000 gange siden 1970.
NOBELPRISMODTAGER: FOLK TROR, DU VED ALT OM ALTING
Det er i denne lille gruppe af højt citerede forskere, ISI finder de mulige nobelprismodtagere, på baggrund af, hvor banebrydende, for nogle endda transformative, resultater, de har leveret.
Fra økonomisk modeller til klik-kemi
Katarina Juselius er økonom og var indtil 2014 professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Hun nyder stor international anerkendelse for sin forskning i økonometri, læren om økonomiske modeller.
Katarina Juselius og Søren Johansen, der også er udpeget som mulig nobelmodtager, er især kendt for deres arbejde med den økonomisk model kaldet CVAR eller kointegrerede VAR.
I 1990’erne var makkerparret, der også privat danner par, blandt de mest citerede økonomer i verden; Søren Johansen var dén mest citerede økonom og Katerina Juselius nummer otte.
Søren Johansen er ofte blevet nævnt som det bedste bud på en dansk modtager af Nobelprisen i økonomi.
NOBELPRISMODTAGER: DU SKAL ACCEPTERE DET ANSVAR, DER FØLGER MED ÆREN
Det tredje bud på en dansk nobelmodtager er kemiker og professor Morten P. Meldal, der er bedst kendt for at være medopdager af den såkaldte klik-kemi (CuAAC click reaction), som er det tredjemest citerede begreb i kemitidsskrifterne.
Morten Meldal er også flere gange blevet nævnt som en kandidat til en Nobelpris i kemi.
Ikke siden 1997 har en dansk forsker modtaget en nobelpris. Det år gik prisen i kemi til læge, fysiolog og professor emeritus Jens Christian Skou fra Aarhus Universitet, der sidste år afgik ved døden 99 år gammel.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Tidligere venner er fåmælte om politianmeldt greenwasher fra Løvens Hule
Medier, et parti og sågar en offentlig styrelse. Copenhagen Cartel havde et stort heppekor, der delte historien om bæredygtigt badetøj. Efter Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af firmaet, er de samme aktører ret fåmælte.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.