Der er et større behov end tidligere for, at universiteterne spiller en rolle i forhold til forskernes eksponering på sociale medier, lyder det fra KU.
– Der er flere og flere forskere, der oplever, at de bliver udsat for trusler og chikane, når de optræder på sociale medier, siger vicedirektør ved Københavns Universitet, Jasper Steen Winkel.
Derfor vil universitetet afsætte ressourcer til at gå ind forskernes egne tråde på sociale medier, hvis forskeren beder om det.
– Universiteterne kan vælge to ting: De kan enten se passivt på. Eller give forskeren en hjælpende hånd i situationer, hvor de er eksponeret på en grænseoverskridende måde, siger Jasper Steen Winkel.
Læs også: Vi har et problem på universiteterne
Københavns Universitet forestiller forskellige måder, hvor de de kan være en “hjælpende hånd” for forskerne på sociale medier:
Det kan være ved at gå aktivt ind i debat-tråde som universitet med kommentarer som: “Dette er chikane, dette lyder som trussel, denne sprogbrug er ikke ok,” forklarer Jasper Steen Winkel.
Universitetet kan også have en undersøgende tilgang i en debat og for eksempel skrive: “Hvad mener du med det? Hvad bygger du det udsagn på?”. Universitetets moderatorer kan også udtrykke, at universitetet finder en trussel eller chikane mod en enkelt forsker uacceptabel eller urimelig. Og derfra forklare, at forskeren ikke vil deltage mere i den pågældende konkrete debat.
Læs også: Danske Universiteter ser ikke politiske krav til rektorer som udtryk for mistillid
Endelig kan universitetet melde trusler til de sociale medie-platforme.
– Det er selvfølgelig kun noget, universitetet skal gå ind i i særligt tilspidsede debattråde, hvor forskerne føler sig udsat og er personligt chikaneret. Ingen forsker bør have problemer med at få kritik af substansen i deres udtalelser og deres faglige argumenter, siger Jasper Steen Winkel.
Traditionelt har universitetet ikke blandet sig i forskernes tråde på de sociale medier. Universitetet har i stedet kommunikeret overordnet.
– Vi har taget de første skridt imod at mediere de tråde, som stikker helt af. Vi kan se, at det er et problem, der bliver større og større. Der er flere forskere, der henvender sig om, at det er ubehageligt at medvirke i debatten, fordi de bliver udsat for trusler og chikane, siger Jasper Steen Winkel.
Moderation kræver ressourcer
TV 2 er et af de største danske medier på de sociale medier. Alene TV 2 Nyhederne har i skrivende stund omkring 677.000 følgere på Facebook. Det giver mediet indgående erfaring med at moderere kommentarspor på sociale medier. En moderation, der kræver menneskelige ressourcer, fortæller Julie Cecilie Søsted Andersen, der er digital teamleder og SoMe-koordinator på TV 2.
– Det godt kan være, at KU har nogle længere tråde, hvor folk argumenterer mere, så rationen vil være anderledes, siger Julie Cecilie Søsted Andersen.
Læs også: Afsporet debat kan få fatale konsekvenser for forskernes lyst til at dele deres viden
Hun forklarer, at det på TV 2 tager omkring en halv time at håndtere 200 kommentarer i en Facebooktråd.
– Vi plejer at sige, at hver enkel kommentar er individuel, og hver enkelt kommentar skal læses i en kontekst. Man skal prøve at læse tone ind i det. Man skal sætte sig i læserens sted, og man skal også se, om det er en underkommentar til en debat, der er gået ud af et andet spor, siger Julie Cecilie Søsted Andersen.
På Københavns Universitet forestiller Jasper Steen Winkel ikke, at den medierende rolle er en opgave, der kræver flere årsværk.
– Vi laver forskellige former for kommunikation, og så må vi prioritere, hvad der er de vigtigste opgaver at få løst, siger Jasper Steen Winkel.
Akademisk ytringsfrihed under pres
Ifølge Jasper Steen Winkel er Københavns Universitet blevet mere opmærksom på, hvordan kommunikationsmedarbejderne kan hjælpe forskerne i tilspidsede situationer på sociale medier.
– Vi har tidligere fået henvendelser, hvor vi har givet et godt råd, men ikke gjort mere. Nu tænker vi, at vi i særlige omstændigheder skal påtage os en mere medierende rolle, siger han.
Læs også: Enhedslisten kalder forskningsminister i samråd
På nogle af KU’s egne Facebooktråde har universitetet lukket ned for kommentarer, men når det drejer sig om forskernes sociale medier, skal forskerne selv bede universitetet om hjælp, oplyser Jasper Steen Winkel.
KU har retningslinjer for den interne kommunikation, som også bruges eksternt. I disse fremgår det, at det ikke er tilladt at skrive kommentarer, der indeholder injurier, trusler eller nedsættende angreb på personer eller grupper. Eller skrive indlæg der indeholder personfølsomme oplysninger om navngivne personer eller grupper. Redaktøren har ret til at slette sådanne kommentarer, der overskrider ovenstående regler.
Fra asken til ilden
Et eksempel på forskere der er gået fra asken til ilden i forhold til omtale er virologerne på Københavns Universitet.
– Det er en gruppe af forskere, der var ukendte i den brede offentlighed, og som nu er landskendte, siger Jasper Steen Winkel.
Han tilføjer:
– Nogle forskere efterspørger, at universiteterne går aktivt ind i de tilspidsede situationer, hvor der er tale om trusler eller chikane mod den enkelte forsker på sociale medier.
Læs også: Dele af forskning er født politisk, siger professor, der kickstartede debatten om aktivisme i forskningen
Og udfordringen rammer også humaniora og samfundsvidenskab. Københavns Universitets humanistiske fakultet har i foråret afholdt webinar for forskerne med tip og tricks til, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for hård tone, hadekampagner, trolling og mobbeadfærd på sociale medier. Universitetet rådgiver også forskerne i forhold til, hvornår der er tale om trusler, der skal politianmeldes.
Forskerne får samme udfordringer som politikerne
På KU’s egne kanaler går universitetet ind i kommentarsporene, når kritik bliver til personangreb.
– Hvis du for eksempel er politiker, skuespiller eller fodboldspiller, så har chikane og trusler på sociale medier været normen i mange år. I takt med, at forskerne bliver mere aktive på de sociale medier, kan vi se samme udfordringer. Og tonen på SoMe skærpes. Her kan universiteterne spille en rolle ved at støtte de forskere, som bliver helt urimeligt eksponeret, vurderer Jasper Steen Winkel.
Er det ikke lidt sent, at I tager dette initiativ?
– Vi har haft fokus på de sidste ti år at få forskerne til selv at være med til at formidle på sociale medier. Her kan forskerne nå en stor gruppe mennesker uden filter fra de traditionelle medier. Det er et stort gode for samfundet. Det gør forskningen transparent, og den når hurtigt ud til mange, siger Jasper Steen Winkel.
Læs også: Kristendemokraterne trækker støtte til vedtagelse om forskningsregulering
Han ser den nuværende situation som en fase, hvor forskerne har brug for hjælp.
– Det skyldes også, at tonen er blevet skærpet på de sociale medier. Den akademiske ytringsfrihed er på nogle områder under pres og forskerne bliver angrebet politisk eller truet privat, siger Jasper Steen Winkel.
