På Københavns Universitet kan man snart se frem til at slå dørene op for en masse nye og talentfulde unge forskere fra det store udland.
KU har vundet 50 af de eftertragtede Marie Curie Individual Fellowship-stipendier, som hører under EU’s forskningsprogram Horizon 2020.
Marie Curie-programmet har fokus på forskermobilitet og karriereudvikling, og med et Marie Curie Individual Fellowship (MSCA-IF)-stipendie i hånden får man som ung forsker mulighed for at opnå ny viden i et andet (EU-)land, typisk over en 2-årige periode.
Med sine 50 bevillinger ligger Københavns Universitet sig helt i spidsen blandt europæiske bevillingsmodtagere i den seneste MSCA-IF-ansøgningsrunde, og klarer sig dermed også bedre end eliteuniversiteter som Cambridge og Oxford, der har fået henholdsvis 34 og 25 bevillinger.
På Københavns Universitet glæder man sig over, at så mange talentfulde postdocs fra resten af verden, snart skal gennemføre et individuelt forskningsprojekt på KU.
– Man skal holde rigtig godt øje med de her Individual Fellows. Det er ofte dem, der får ERC(European Research Council, red.)-grants, fordi de er så dygtige og har fokus på at udvikle deres karriere, fortæller Astrid Cermak, EU-specialist i KU’s Kontor for Forskningsservice.
Strategisk indsats og en god investering
De 50 stipendier, der har en samlet af værdi af ca. 85 mio. kroner, betyder, at 2 yngre forskere fra KU kan se frem til et ophold i udlandet, imens 48 postdocs fra resten af verden kommer til København i løbet af 2019 og 2020.
Det er ikke tilfældigt, at de 48 postdocs har valgt KU som deres kommende arbejdsplads – tværtimod ligger der en målrettet indsats bag, som går ud på at tiltrække udenlandske talenter, fortæller Astrid Cermak.
– Langt de fleste modtagere er nogen, vores forskere på KU har haft kendskab til som nogle dygtige studerende, man gerne vil have hertil som postdocs, forklarer hun.
Derfor bliver de inviteret til Københavns Universitet for at deltage i en workshop, hvor omdrejningspunktet er; sådan laver man den bedste ansøgning til Marie Curie-programmet. Og ikke alene bliver de unge forskere inviteret – de får også betalt rejsen hertil for kunne deltage i workshoppen.
– Det er en forholdsvis lille investering for det enkelte institut med en workshop, hvis man kan få en postdoc ansat i 2 år. Og man har erkendt, at de her workshops gør en forskel, derfor vil man gerne investere i det, siger Astrid Carmak.
KU’s forskningsstøtte-medarbejdere på fakulteter og institutter har samarbejdet og delt erfaringer og oplevelser, og på den baggrund udviklet den strategiske indsats over de seneste 5-7 år.
– Siden 2014 har vi hvert år lavet en fælles step-by-step-guide til ansøgerne, som indeholder alle vores gode råd, siger Astrid Cermak.
Selvom MSCA-IF-ansøgere er tilknyttet vidt forskellige fakulteter, er mange af rådene de samme, fortæller hun.
Det skyldes ikke mindst, at kravene til ansøgere netop er ens; man skal kunne formulere et selvstændigt forskningsprojekt, hvor det giver mening af komme til, i dette tilfælde, KU, fordi det tilfører en bestemt type viden eller kompetencer. Samtidig skal ansøgeren krydse, ikke bare landegrænser, men også discipliner og fagligheder under opholdet.
– Fordi det er mobilitetsstipendier, skal du for eksempel være bevidst om, hvad det betyder for dig og din karriere at krydse grænser. Og så skal opholdet være karriereudviklende; hvad er det, jeg lærer under det her projekt? Det skal man kunne sætte ord på, bekriver Astrid Cermak.
Succesrater
De seneste 50 stipendier overstiger også forrige års hjemtag på KU. Dog har universitetet også søgt flere stipendier end tidligere.
I den seneste ansøgningsrunde har KU søgt i alt 210 MSCA-IF -stipendier og vundet 50, det vil sige at succesraten er 24 procent. Sidste år var succesraten 22 procent, hvor KU søgte 194 og vandt 42 stipendier. Året før, altså i 2016, nåede succesraten op på 26 procent, idet universitet fik 49 ud af 187 søgte stipendier.
Universitetets hjemtag af MSCA-IF-stipendier ligger altså nogenlunde stabilt, også hvis man ser på, hvordan det fordeler sig på tværs af fakulteter.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE er den helt store vinder, der kan se frem til at modtage halvdelen af de kommende Marie Curie-postdcs på KU. Også tidligere år har SCIENCE været den helt store vinder blandt KU’ fakulteter, imens Det Samfundsvidenskabelige-, Juridiske-, og Det Teologiske Fakultet har fået mellem 0 og en håndfuld Individual Fellows de sidste tre runder, men også søgt tilsvarende færre stipendier.
Individual Fellowship-stipendierne er Marie Curie-programmets flagskib, ifølge Astrid Cermak, og derfor bekymrer det Europa-Kommissionen, at succesraterne til MSCA-IF overordnet set har været faldene de seneste år, og i år ser ud til at lande på blot 13 procent.
– I EU er man bange for, at selv rigtig dygtige unge forskere ikke gider at søge programmet, hvis succesraterne kommer under 10 procent. Det kan føles som spild af tid og rent lotteri, når det kun er toppen af toppen, der får en bevilling, forklarer Astrid Cermak.
Derfor overvejer Europa-Kommissionen, om en løsning kunne være, fremover at forbyde forskere at genindsende en ansøgning til programmet, hvis man først én gang har fået afslag med en lav rating, fortæller Astrid Cermak.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.