Hundredvis af iværksættere stammer, i et eller andet omfang, fra Københavns Universitet.
På 16 år har forskere, studerende og dimittender fra KU etableret over 4.600 virksomheder, viser en ny analyse fra Københavns Universitet og Iris Group. Det svarer til, at der årligt udklækkes knap 290 nye virksomheder fra KU, og særligt blandt dimittender og forskere har tendensen været stigende de seneste år.
Det glæder rektor Henrik C. Wegener, at så mange af universitetets forskere, studerende og dimittender etablerer virksomhed og bringer deres kompetencer i spil:
– Når man er uddannet på universitetet eller arbejder som forsker, så har man opbygget en stor faglighed og viden. Det er herligt, at så mange tør tage skridtet og skabe noget nyt ud af den viden. Universiteternes ekspertise skal ad alle veje ud og virke i samfundet, og det bidrager iværksætterne i allerhøjeste grad til, siger rektoren og tilføjer:
– Hatten af for deres mod og den store indsats, som det kræver.
Opgørelsen tegner overordnet set et billede af, at iværksætteriet er størst inden for samfundsvidenskab og humaniora blandt de studerende, imens virksomheder startet af forskere ofte udspringer af sundhedsforskning og naturvidenskab.
9 ud af 10 er studerende og dimittender
Det er i det hele taget dimittender og studerende, der starter langt de fleste KU-baserede virksomheder.
FAKTA: Studerende, dimittender og forskere
Forskere/VIP’ere omfatter professorer, professorer MSO, lektorer, adjunkter, postdocs og ph.d.-studerende, som har startet egen virksomhed i løbet af deres ansættelse eller højst to år efter ansættelsesophør på KU.
Studerende omfatter personer, der har stiftet virksomheden, imens de var studerende på KU.
Dimittender omfatter personer, der har startet egen virksomhed efter uddannelsens afslutning og op til fire år efter endt uddannelse på KU.
Kilde: KU og Iris Group
Af de godt 4.600 nye virksomheder, der udspringer fra KU i perioden 2001-2016, er godt 9 ud af 10 startet af studerende eller dimittender, imens det videnskabelige personale tegner sig for de resterende 8 procent.
Antallet af nye virksomheder, der er startet af forskere, har dog været stigende mellem 2001 og 2016. I 2016, som er de nyeste tal fra KU, stod forskere for 10 procent af alle de virksomheder, der udspringer fra universitetet.
Blandt forskerne på KU er det især inden for de natur- og sundhedsvidenskabelige områder, der er en stor iværksættertrang.
4 ud af 10 forskere, der har startet egen virksomhed, kommer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, imens det drejer sig om hver fjerde på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
De to fakulteter huser altså den største andel (63 procent) af de KU-forskere, der har startet egen virksomhed.
Lille andel spin-outs
Når der tales om iværksætteri blandt forskere, handler det ofte om at kommercialisere viden – altså at omsætte forskningsresultater til et produkt eller en forretning.
Den type virksomhed kaldes for en spin-out, da virksomheden udspringer af nogle konkrete resultater, man har opnået som ansat ved et universitet. Det er dog kun et fåtal af de KU-baserede virksomheder, som forskere, herunder ph.d.-studerende, har etableret, der er spin-outs.
Én procent af alle KU-baserede iværksættere udspringer af arbejdet med at kommercialisere opfindelser og viden, der er blevet skabt i forskningen, viser opgørelsen. De i alt 29 spin-out virksomheder, der er startet i perioden 2001-2016, er udelukkende tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (11 virksomheder) og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (18 virksomheder).
Én af dem er FRS Systems, der blev etableret i 2015 med de to forskere, Bo Wegge Laursen og Thomas Just Sørensen, i spidsen.
FRS-Systems (Fast Reliable Sensor Systems) baserer sig på to patenter fra Kemisk Institut på Københavns Universitet.
De to forskere fortæller i en rapport fra KU, at Københavns Universitet har spillet “en central rolle” i den tidlige kommercialiseringsfase af deres grundforskning.
Den primære hjælp til forretningsdelen kom fra KU’s Tech Trans Kontor, som blandt andet hjalp med at undersøge markedet for produktet og udvikle en forretningsidé med markedspotentiale, fortæller Thomas Just Sørensen:
– Da vi første gang kom til Tech Trans, havde vi en bestemt idé til, hvilken slags forretning man kunne lave med vores opfindelser. Tech Trans undersøgte markedet for os og hjalp os med at udvikle en anden forretningsidé. Det havde vi stor glæde af. For nok er det vigtigt som iværksætter at have videnskaben i orden, men man skal også udvikle et produkt, der er kunder til. Her var Tech Trans uundværlige, siger Thomas Just Sørensen, medstifter af FRS Systems til KU.dk.
Det seneste år har FRS Systems haft mellem to og syv produktionsmedarbejdere ansat i produktionen. Derudover har virksomheden to fuldtidsansatte produktudviklere, imens stifterne selv er fuldtidsansat på Kemisk Institut på KU med mulighed for op til otte timers bibeskæftigelse.
Størstedelen af spin-out virksomhederne fra KU er registreret inden for området ‘vidensservice’.
Vidensservice-branchen omfatter primært rådgivningsvirksomheder og virksomheder inden for forskning og udvikling. Og det er ikke kun spin-out virksomhederne, der primært placerer sig inden for denne branche, da de fleste KU-baserede iværksættere stifter virksomhed inden for netop vidensservice.
Strategisk arbejde med innovation
KU har siden 2011 arbejdet målrettet med innovation og entreprenørskab både i undervisningen og i forskningen. Det gælder ikke kun i form af teknologioverførsel, som hører under Tech Trans Kontoret, men også generel sparring og patentering.
For at fremme og anerkende forskernes innovation og viden-samarbejde har KU siden 2011 uddelt Innovationsprisen. Prisen går til en forsker eller forskergruppe, der er ansat på KU, og som har gjort noget særligt for at skabe ny viden og bringe den viden i anvendelse i resten af samfundet.
Endeligt er KU involveret i innovationsprojektet “Copenhagen Science City”. Med en ambition om at gøre København førende inden for natur og sundhedsvidenskab er KU i samarbejde med andre vidensinstitutioner, iværksættermiljøer og Københavns Kommune igang med at udvikle et “innovationsdistriktet” under navnet Copenhagen Science City.
Formålet er at skabe rammer, hvor forskere, iværksættere, virksomheder og studerende kan samarbejde om at opfinde, teste og udvikle løsninger inden for natur og sundhedsvidenskab.
DTU mest innovativ i Norden
Det ikke kun på Københavns Universitet, der er et blomstrende iværksættermiljø.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fik for nylig lavet samme undersøgelse, også foretaget af Iris Group, som på Københavns Universitet. Den viste, at DTU-studerende, ansatte og færdiguddannede kandidater de seneste to årtier har oprettet mere end to nye virksomheder om ugen.
DTU UDKLÆKKER REKORD MANGE START-UPS
Siden 1999 har DTU stået bag ca. 2.200 nye virksomheder, viser analysen ‘Iværksætteri på DTU gennem to årtier’.
DTU har i dag et af de største og mest veludbyggede økosystemer for iværksætteri blandt tekniske universiteter i Europa, ifølge rektor Anders Bjarklev, og DTU er desuden kåret som det mest innovative universitet i Norden.
Også på DTU er den typiske iværksætter enten studerende eller dimittend.
