Året gik. Nye produkter og behandlinger kom patienter med neurologiske sygsomme i hjernen til undsætning, mens de første takter blev slået an til nye hjernebrud og gennembrud.
Science Report har fanget medicinalfirmaet Lundbecks koncerndirektør for forskning og udvikling, Johan Luthman, til at give et blik på de 2022’s største resultater, nye projekter og kommende udfordringer og arbejde med hjernens mysterier.
Ordet er dit, Johan Luthman.
Hvad er jeres største forskningsresultater i 2022?
-I midten af 2022 fik vi positive resultater fra et stort studie i Alzheimers agitation. Der er tale om et produkt, som vi i forvejen har på markedet i forhold til behandling af skizofreni, og vi håber at få det godkendt i denne nye indikation også.
-Alzheimers agitation er en meget problematisk tilstand for patienterne, og der findes i dag ingen effektive behandlinger tilgængeligt på markedet for patienter med disse invaliderende symptomer.
-I 2022 har vi også tilføjet et nyt program til vores pipeline, som fungerer på immunologiske mekanismer, som, vi tror, kan være effektiv i behandling af flere forskellige svære neurologiske sygdomme.
Hvad er jeres største forskningsprojekter i 2023?
-Vi har en ny spændende neuroendokrinologisk udviklingskandidat, som vi vil teste i mennesker i løbet 2023. Det er en helt ny tilgang til at behandle sygdomme såsom Cushings syndrom.
Læs også: Manden med den største magt vil ikke være en elitær solomagt
-Naturligvis fortsætter vores rejse med Vyepti, vores meget effektive langtidsvirkende lægemiddel, som skal anvendes præventivt mod svær og kronisk migræne, da vi er undervejs med nye studier i flere lande for at udvide brugen af midlet mod eksempelvis klyngehovedpine.
Hvad er den/de største og sværeste udfordringer frem mod 2030?
-Vi har en hel række nye prækliniske programmer med spændende biologiske mekanismer med mulighed for at behandle sygdomme, hvor der i dag ikke findes nogen behandlingsmuligheder.
-Den store udfordring er at finde gode udviklingskandidater og dokumentere, at de virker som forventet og kan stoppe svære sygdomssymptomer og/eller sygdomsprogressionen.
-Naturligvis håber vi at kunne hjælpe de mange mennesker, der lever med svære og komplicerede sygdomme i hjernen, men det er stadig biologisk et meget udfordrende område. Vi håber, at nye teknikker og diagnostiske muligheder kan hjælpe os med at finde nye behandlinger, slutter Johan Luthman.
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.