I 2012 og 2015 etablerede Novo Nordisk fonden to nye programmer med henblik på at tiltrække forskertalenter fra andre lande til Danmark. Hvor Young Investigator Award er målrettet yngre internationale forskertalenter, gives de mere omfattende Laureate Research Grant-bevillinger til internationale seniorforskere i absolut topklasse.
En af de første til at modtage sidstnævnte herhjemme var den britisk/australske forsker i biomedicin Michael Davies. Han fik hele 40 millioner kroner over syv år til at gennemføre et stort laboratorium-tungt forskningsprojekt om proteiners modificering i kroppen.
Vores motivation er ultimativt at styrke dansk forskning, og det gør vi blandt andet ved at tiltrække internationale topforskere
Nu har Novo Nordisk Fonden netop forlænget hans ophold med et nyt Laureate Research Grant på 35 millioner kroner.
Verdensførende viden om proteinmodificering
– Et legat af denne størrelse giver stabilitet over lang tid og muligheden for at opbygge et laboratorium med de bedste forskere fra hele verden. Man skal ikke bekymre sig om sit næste job og kan derfor tackle store grundlæggende spørgsmål, siger Michael Davies.
Han har de sidste 30 år forsket i, hvordan proteiner ændres i den menneskelige organisme, når den udsættes for pres udefra. Det kunne være i form af for megen sol, stråling eller røg. De sidste seks år har han etableret sin forskningsbase i København med en 15-mand stor stab på Københavns Universitet.
Deres resultater er løbende blevet udgivet i anerkendte medicinske tidsskrifter som eksempelvis Nature. Forskerne har netop gjort en banebrydende opdagelse, og derfor er det kærkomment med finansiering til syv nye år, fortæller Michael Davies.
– Indtil for nyligt har man gået ud fra, at at alle ændringer i de menneskelige proteiners kemiske komposition – heraf eksempelvis størrelse eller egenskaber – er af negativ art. Men nu har vi opdaget, at nogle ændringer faktisk er positive og en måde for kroppen at tilpasse sig på. Det gør feltet og behandling af sygdomme meget mere komplekst, understreger han.
Styrker dansk forskning
Michael Davies og hans forskerteam skal derfor bruge det nye store legat til at undersøge, hvilke ændringer der er skadelige, og hvilke der gavnlige. På den måde kan man inden for biomedicin undgå fejlbehandling fremover.
Viden af høj kvalitet er en af grundene til at hente internationale topforskere til Danmark. Men strategisk gør legaterne også meget mere end det. De hjælper nemlig danske forskere til at opnå international anerkendelse og øger danske universiteters konkurrenceevne globalt, mener Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
Han er senior vicepræsident i Novo Nordisk Fonden og fortæller, at der er sket en betydelig internationalisering af dansk forskning inden for de sidste ti til femten år. En internationalisering, som fonden gerne vil skubbe på.
– Vores motivation er ultimativt at styrke dansk forskning, og det gør vi blandt andet ved at tiltrække internationale topforskere. De opbygger excellente miljøer herhjemme, som særligt post docs og ph.d.er kan udvikle sig i. Det giver mulighed for, at unge danske forskere kan bruge topforskerens internationale netværk, og det kan hjælpe dem til at få deres resultater udgivet i anerkendte tidsskrifter, siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
Han understreger, at det er nødvendigt med omfattende funding som “lokkemiddel” for at gøre det værd for forskere som Michael Davies at flytte land. Der skal både være penge til et nyt laboratorie, til jobsikkerhed på længere sigt og til at etablere en slagkraftig forskningsgruppe omkring topforskerne.
Unik åbenhed og samarbejdsvilje
– Vi skal have de bedste ansatte på de danske universiteter. Det kræver også, at vi kan tiltrække udenlandsk talent, uddyber Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
Han fortæller, at Novo Nordisk Fonden løbende monitorer, hvorvidt de bevilligede topforskere bedriver excellent forskning. Her vurderer de på blandt andet antal af publikationer i anerkendte tidsskrifter samt rådgiver sig med internationale eksperter, der anonymt vurderer forskningsarbejdet.
Leverer man viden på højt niveau, er der rig mulighed for at få yderligere funding til at blive og arbejde i Danmark, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou. Spørger man Michael Davies, så går fordelene begge veje.
Han oplever, at det danske forskermiljø er langt mere åbent og samarbejdsbaseret end eksempelvis det amerikanske.
– I USA er forskerne mere aggressive og konkurrerende. Her er de mere åbne og villige til at hjælpe hinanden. Jeg nyder virkelig at arbejde med kollegaer her, siger han.
Michael Davies fortæller, at Danmark har et exceptionelt godt ry på verdensplan, når det kommer til biomedicinsk forskning. Store biotech- og medicinalfirmaer som Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og LEO Pharma samt national støtte og EU-funding donerer forskningsmidler gør nemlig, at der er en stor pulje penge til banebrydende forskning.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.