På universiteterne bliver viden ofte til ideer og ganske tit også til et produkt. Spørgsmålet er, hvordan spirende iværksættere bedst kan gøre brug af universiteterne? Science Report har talt med en molekylærbiolog og CBS-studerende, der sammen drømmer om at sætte et aftryk på verden med et nyt produkt:
– Insekter er et klimavenligt alternativ til kød, som vi gerne vil udbrede, siger Philip Price. I hånden holder han en lille flaske med knaldrød juice, som består af rødbede, havtorn og pulveriserede fårekyllinger. Planen er, at insektshots med titlen Syngja skal sælges næste år.
Det nystartede firma har haft gode rammer til opstart hos SUND Hub, som er et innovationsmiljø for iværksættere og studerende med gode ideer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Det fortæller Jakob Rukov, der i 2011 fik en ph.d. grad i molekylærbiologi. Han arbejdede også som post doc, inden han besluttede at blive selvstændig med en fårekyllingefarm nordvest for København og producere drikkevarer med de pulveriserede fårekyllinger sammen med stud. Cand. Merc. Comm. Philip Price.
Kontorplads og sparring
De to iværksættere har haft god gavn af universitetet på vejen mod et færdigt produkt.
Det var fx netværket hos SUND Hub, der sidste år gjorde dem opmærksomme på at søge Innobooster fra Innovationsfonden. De ansøgte og fik en halv million kroner, der har gjort det muligt for dem at udvikle deres produkt – at købe sig ind hos et tapperi, der kan lave juice med fårekyllinger, og få designet et produkt, der kan lanceres globalt.
Det er typisk, at der er langt fra ideen om eksempelvis fødevarer med fårekyllinger, til man finder et produkt, som der også er et marked for
De har haft en gratis kontorplads et år hos SUND Hub, og så har de fået sparring gennem forskellige konferencer i regi af universitetet.
– Det er typisk, at der er langt fra ideen om eksempelvis fødevarer med fårekyllinger, til man finder et produkt, som der også er et marked for, og det er derfor ofte det vores sparring handler om, forklarer Martin B. Justesen, der er specialkonsulent hos SUND Hub.
Forskningsbaggrunden har været et godt springbræt til det nye firma, fortæller Jakob Rukov:
– Jeg taler samme sprog som de kemikere og fødevareteknologier, vi kommer i kontakt med i vores firma. Og har en forståelse af, hvorfor insekter er så sunde. Så er der jo lejlighed til at skrive en del fondsansøgninger, som jeg heldigvis også har skrevet en del af igennem tiden, fortæller han og tilføjer, at det er fantastisk at skabe noget udenfor universitetets mure.
Her kan iværksættere henvende sig
SUND Hub er et af de tidlige innovationsmiljøer, og der skal eksempelvis være en studerende med på holdet for, at man kan få adgang til en gratis kontorplads.
Som iværksætter med forskningsbaggrund i Københavns kan der være mulighed for sparring på ideer eller for at finde et netværk gennem organisationer som SingularityU Denmark, Symbion og COBIS. Det er private organisationer, men de to sidste ejes blandt andet af CBS og af Københavns Universitet.
Vi er de eneste i verden, der tilbyder pulveriserede fårekyllinger i juice, og derfor mener vi også, at vi kan sælge globalt.
Hvor man skal gå hen afhænger af, inden for hvad for et fagområde ens ide især befinder sig. COBIS er eksempelvis en af biotekkens højborge, mens Symbion er specialiseret i informations og kommunikationsteknologi. En oversigt over muligheder i København er samlet her
Tilsvarende iværksættermiljøer findes på de andre universiteter fx på AU, og SDU
Pesto med insekter
Hos SUND Hub handler det mest om at kvalificere sin ide. Syngjas proces begyndte eksempelvis med en fedtet plasticpose fyldt med fårekyllinger og chili. ”Vil du smage?” spurgte Jakob Rukov dengang fuld af entusiasme. Og det ville Martin B. Justesen fra SUND Hub mest fordi, at han gerne ville hjælpe de to iværksættere med at teste produktet. Der fulgte en periode, hvor de to iværksættere lavede pesto med insekter, før de endelig landede på produktion af drikkevarer med pulveriserede fårekyllinger.
– Vi er de eneste i verden, der tilbyder pulveriserede fårekyllinger i juice, og derfor mener vi også, at vi kan sælge globalt. Men det har taget os lang tid, at nå frem til det produkt, vi har nu, fortæller Philip Price.
– Så jeg har også haft brug for min erkendelse fra universitetsverden af, at ting tager tid, men hvis man klør på, så når man i mål til sidst, tilføjer Jakob Rukov.
Syngja
Syngja skal skille sig ud fra de andre sunde shots, fordi fårekyllingerne indeholder B12 vitamin, et vitamin som man finder i kød. Det kan være en mangel for vegetarer, veganere – og for fleksitarer, som Philip Price selv (der fx ikke har noget imod at spise kød, men som ikke bryder sig om at belaste klimaregnskabet med en bøf, som han forklarer)
Faktaboks
Hvis man som iværksætter udvikler en opfindelse, som kan patenteres, er der stor forskel på at være ansat forsker og studerende. Offentlig ansat forsker: Hvis man er offentligt ansat forsker har institutionen krav på at få retten til ens opfindelsen overdraget.
Se lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner På KU og ved Region H’s hospitaler henvender man sig eksempelvis som ansat forsker fx til
KU’s Forskning & Innovation
Studerende: Hvis en studerende får en idé, der kan patenteres, har universitetet ikke rettigheder til idéen, men universiteterne må gerne hjælpe de studerende. Se eksempelvis
