samfund

Ny DTU-strategi giver 100 mio. ekstra i kassen

Den øgede konkurrence om de eksterne midler til forskning har fået Danmarks Tekniske Universitet til at satse massivt på hjemtaget af særligt EU-midler. Og indtil videre ser resultatet lovende ud

Af - 21. oktober

– Over en tredjedel af vores økonomi er fra eksterne forskningsmidler, så vi er meget afhængige af dem, fortæller Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan på DTU.

På tværs af landets universiteter og hos mange forskere, vil man højst sandsynligt kunne nikke genkendende til, at eksterne midler til forskning spiller en stadig større rolle, og at der er hård konkurrence om dem.

For at kunne hente så mange af de konkurrenceudsatte bevillinger som muligt, har Danmarks Tekniske Universitet oprettet enheden Research Support DTU, hvor forskere kan få hjælp til at ansøge om eksterne forskningspenge.

– Enheden var totalt indfaset sidste år. Den har betydet, at vi i 2017 har hjemtaget 100 mio. mere fra EU’s kald for 2017 end året før, fortæller Katrine Krogh Andersen.

Research Support DTU blev oprettet i forlængelse af, at DTU i 2015 blev opmærksomme på et fald i hjemtaget af midler fra Horizon 2020, som er EU’s rammeprogram for forskning og innovation. Derfor begyndte man at se på, hvad der kunne gøres bedre og fandt frem til, at det gav det mening at samle universitetets viden om EU-programmet centralt i stedet for varieret på institutterne.

Sidenhen er initiativet bredt ud til i nogen grad også at handle om hjemtag af eksterne midler generelt, i og med at de seneste års lavere bevillinger fra offentlige fonde i høj grad påvirker DTU, fortæller Katrine Krogh Andersen.

– Danske offentlige midler er den største indtægt for os. Vi får relativt færre midler fra de danske private fonde, i og med at det sundhedsvidenskabelige jo fylder mindre hos os end på for eksempel KU, SDU og AU.

Fokus på EU-midler

Når enhedens hovedfokus er EU-midlerne, er det altså fordi, universitetet så en mulighed for at hente markant flere midler fra herfra:

– Det kræver en særlig indsats, og der er stor forskel på, hvor vant man er til at søge EU-midler. Det er selvfølgelig en strategisk satsning at arbejde med hjemtaget af mider, og vi har især øget hjemtaget af ERC-bevillinger, efter at vi har skærpet bevidstheden og interessen for midlerne.

ERC er en forkortelse for Det Europæiske Forskningsråd, som giver tilskud til forskningsprojekter af videnskabelige topkvalitet under Horizon 2020.

Rigtig mange af DTU’s forskningsprojekter er finansieret af konkurrenceudsatte midler, og det har også betydning for universitetets basisbevillinger, fortæller forskningsdekanen.

– Al den forskning, vi laver for eksterne midler, trækker jo på basismidlerne, om end i varierende grad. Det kan være en udfordring, siger hun.

Derfor kan der også være grænser for, hvor mange forskningsprojekter, DTU kan gå ind i – og projekterne skal overordnet være i overensstemmelse med den strategiske retning for universitetet, fortæller Katrine Krogh Andersen.

Man indretter sig

I kapløbet om de konkurrenceudsatte bevillinger har et andet af landets universiteter, Syddansk Universitet, valgt at fokusere forskningen på de områder, hvor chancerne for at hente eksterne midler er størst, fortalte prorektor Bjarne Graabech Sørensen tidligere på året til Science Report.

Adspurgt, om DTU målretter sin forskning efter, hvor pengene er, lyder svaret;

– Det gør vi jo på den måde, at vi ser på, hvad det er for nogle instrumenter, der er tilgængelige. Hos Danmarks Frie Forskningsfond er det for eksempel idéen, der tæller, og forskningsreserven får også nogle gange temastempler, som man indretter sig efter, ligesom det er med de private fonde, fortæller Katrine Krogh Andersen.

I og med at offentlige og private fonde i høj grad supplerer hinanden, fremfor at være hinandens konkurrenter, betyder det, at der er stor diversitet i forskningssystemet. Derfor er det vigtigt at kunne orientere sig mod, hvordan de forskellige midler uddeles og til hvilke formål, mener forskningsdekanen.

– Samtidig er det en fantastisk mulighed, at stort set alle private fonde vil uddele flere penge de kommende år, siger hun.

For en universitetsforsker går der dog rigtig meget tid med at søge forskningsmidler i dag. Og det er blandt andet hertil, man kan hente hjælpe i Research Support DTU.

– Det, vi arbejder med, er at støtte den enkelte forsker. I dag skal man for eksempel kunne pitche og forklare meget tydeligt; hvad vil jeg, og hvilken impact regner jeg med at mit projekt får. Vi forsøger at understøtte hele ansøgningsprocessen, siger Katrine Krogh Andersen, og tilføjer, at:

– Vi gør også rigtig meget ud af at samle data og viden om vores succesrater i forhold til, om vi kan gøre noget for at øge dem. Så kan vi for eksempel også give en anbefaling om, hvorvidt den, der søger, egentlig har det CV, der skal til i konkurrencen.

Byret: Milena Penkowa får ikke sin doktorgrad igen.

Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage

Fredag blev der truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt den tidligere hjerneforsker på Københavns Universitet, Milena Penkowa, kan få sin doktorgrad igen. Den gik ikke, men hjerneforskeren vil nu anke sagen.

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden