– Det er noget af det, der åbner allerflest døre, hvis man har højniveau i matematik. Det kan man se tydeligt i dag, hvor man digitalt kan klikke rundt på UddannelsesGuiden og se, hvad de forskellige valg af fag giver dig af muligheder fremover.
Ved folkeskolens afgangsprøve i færdighedsregning svarer omtrent hver femte forkert på fire helt simple opgaver, der kan løses ved hovedregning. Dette illustrerer, at vi har kritisk brug for en bedre forståelse, af hvordan vi udvikler børn og unges matematikkundskaber.
Det mener Helena Skyt Nielsen, Professor på Aarhus Universitet, Institut for Økonomi, der står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der skal føre frem til konkret viden, som kan fremme børnenes matematiske kundskaber. Hun forklarer:
– Min tidligere forskning har vist, at valg af matematik i gymnasiet har stor betydning for livstidsindkomsten. Især for kvinder, der har tendens til at vælge studieretninger med fokus på sprog, samfundsfag eller biologi i stedet for højniveau i matematik. Vi skal finde metoder til at puffe flere over mod matematikken. For med valg af matematik som højniveau i gymnasiet, får man i gennemsnit en længere uddannelse, en højere løn og job i den private sektor.
Danmarks Frie Forskningsfond har for nylig givet 5,8 millioner kroner til projektet, der skal hjælpe med at forstå udviklingen af matematikkundskaber. Projektet skal bidrage med viden om, hvordan forældre, daginstitutioner og skoler helt konkret kan støtte børn med forskellige familiebaggrunde til at blive bedre til matematik.
“Mandevejen”
Den type empirisk forskning, Helena Skyt Nielsen arbejder med, beror på at man kender institutionerne og uddannelsespolitikken rigtig godt. For hende stammer interessen for emnet helt tilbage til dengang, hun selv gik i skole:
– Min interesse beror på dengang jeg selv gik i gymnasiet i 80erne, hvor der blev introduceret nogle forsøgsgrene, hvor man kunne kombinere højniveaufag på en ny måde. Jeg har selv oplevet , hvordan det påvirkede mine egne overvejelser om fagvalg. Jeg kunne se på min årgang, at der var en masse dygtige piger, der valgte kombinationen med højniveau i matematik og kemi og som klarede sig godt bagefter, fortæller hun og uddyber;
– Jeg valgte selv “mandevejen” med matematik og fysik og gik den mere nørdede vej med alle drengene. Det passede mig meget godt. Efter jeg var blevet forsker kom jeg i tanke om, at det kunne være interessant at kigge på, hvordan disse fagvalg i 80erne påvirkede de unges karriere og livsvej.
Projektet anvender en kombination af kvalitative og kvantitative metoder til at forstå udviklingen af matematikkundskaber fra daginstitutionsalderen til gymnasiealderen. Det skal tydeliggøre, hvilke matematikkundskaber og løsningsstrategier, der er nødvendige for børn og unge, og hvordan de bedst erhverves.
– Det min forskning viser er, at det er rigtig godt hvis dem, der er lige på nippet, især piger, får et lille skub og tager matematik på højniveau. De bliver inspireret til at tage nogle andre universitetsuddannelser, end de ellers ville gøre. Hvis de kan se, at det kan de godt klare, bliver de inspirerede til en hel anden type videreuddannelse, og det kan få helt afgørende betydning for deres karriere.”
På spørgsmålet om, hvad Helena Skyt Nielsen personligt er så begejstret for ved matematikken, svarer hun prompte:
– Det er meget eksplicit. Det er så rent. Det er så tydeligt, hvad der er rigtigt og forkert. Man har en sætning, og så er den bevist eller ikke bevist. Det fascinerende for mig ved matematik er, at det minder om komplicerede gåder, som man kan blive helt høj af at løse. Det er det, jeg altid har følt var så spændende.
Men med forskerbrillen på er der også en anden vigtig faktor, der fascinerer Helena Skyt Nielsen:
– Det at kunne matematik er vigtigt for at klare sig godt i livet. I den økonomiske forskning er det tydeligt, at matematikfærdigheder er nogle af de vigtigste færdigheder, man kan give unge mennesker. Så man har mange mulige uddannelsesvalg, kan klare sig godt i livet og blive selvforsørgende. Det er det, der fascinerer mig. Fra et samfundsmæssigt synspunkt går vi glip af en masse vækst og produktion, så hvis man kan puffe de dygtigste piger til at blive fascineret af matematikken, vil det være gavnligt for samfundet.
Forældre-motivationen spiller en afgørende rolle
Ifølge Helena Skyt Nielsen skal vi lære at forstå, at forståelsen for tal ikke er noget, man nødvendigvis er født med. Det er noget, man skal øve sig i. Og hvordan man så gør det, er det, forskerne nu skal i gang med at undersøge: Hvis man ikke synes, at tal er spændende, er det svært at videregive interessen til ens børn. Så hvad er det for en slags forældre, der formår at understøtte børnenes interesser, selvom de måske ikke selv har den?
Det er et specielt “Math mind set” der skal videreformidles til børnene. Det store spørgsmål er så, hvordan man knækker koden og finder ind til matematikkens lyksaligheder. Ifølge forskeren er nøglen at få et matematisk mindset.
– Det er at lære at tænke, at man ikke er født til at være god til matematik. Det er noget man kan lære at træne og udvikle sig til. Hjernen er jo mere elastisk, når man er yngre, så det er et nemmere tidspunkt end senere i livet. Vi er født med en vis portion talent, men hjernen er jo modellerbar. Man har noget iboende qua ens gener, men man kan blive bedre til ting ved at tro på det og øve sig ved hårdt arbejde. Det er bare et spørgsmål om at gide og blive motiveret til det. Det kræver dygtige lærere og motiverende forældre at videregive, at man kan dygtiggøre sig, fortæller Helena Skyt Nielsen.
Projektet skal altså se på, hvilken rolle forældrene spiller i udviklingen af børnenes talforståelse og interesse. For forældrenes egen matematiske kunnen, samt deres støtte og opbakning er formentlig essentiel, forklarer Helena Skyt Nielsen:
– Børn i veluddannede familier klarer sig bedre, fordi miljøet for at lære matematik har bedre vilkår. Vi vil undersøge, hvilke faktorer i miljøet der er centrale. Er mors ellers fars matematiske kunnen vigtigst for henholdsvis piger og drenges matematiske færdigheder? Hvilken rolle spiller tidlig talforståelse? Hvilken rolle spiller forældrenes matematiske mindset, dvs. opfattelsen af om man er født med matematiske evner eller om det er nogle man kan opøve ved at gøre en indsats? Vores egne præferencer og adfærd smitter af på vores børn. Det vi vil kigge på er, hvordan vi giver interessen og forståelsen for tal videre til vores børn, siger professoren og fortsætter;
– Vi håber at forstå, hvordan indsatsen i hjemmet, daginstitution og skole skal se ud for at fange dem, hvor lyst til matematikken ikke bare kommer naturligt. At komme med løsninger på hvordan vi giver børnene lyst og interesse for tal. Det er vigtigt, fordi der indtil nu mest er fokus på læsning/sprog. Jeg synes, det er på tide at fokusere på matematik! Det er vigtigt – også for at klare os globalt.
Helena Skyt Nielsen afslutter med at sige, at man også kan klare sig godt karrieremæssigt på andre måder end gennem matematikken.
– Det skal ikke misforstås som at alle skal vælge matematik på højt niveau. Det skal også være sjovt, og noget man er motiveret af. Ellers kan det blive svært overhovedet at gennemføre gymnasiet. Hvis ikke man lige er en af dem, der potentielt kunne vælge matematisk højniveau, så er det ikke så relevant. De andre fag der betyder meget for karrieren, og om man klarer sig godt på arbejdsmarkedet er for eksempel fremmedsprog, siger hun og understreger;
– Men vi kan se, at dem der er lige på nippet til at vælge matematik, kunne have gavn af det. Så hvis vi får fat i flere af de dygtige piger, der egentlig godt kunne, men bare ikke har valgt det, vil det gøre en forskel.
BLÅ BOG:
Helena Skyt Nielsen blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1996 og tog siden en ph.d.-grad sammesteds. Hun forsvarede sin ph.d.-afhandling med titlen “Investment in Human Capital in Zambia” i 1999. Hun har tilbragt hele sin karriere siden da på Aarhus Universitet: 1998-2002 som adjunkt, 2002-07 som lektor og siden 2007 som professor.
Hun har udgivet en lang række forskningsartikler i anerkendte økonomiske videnskabelige tidsskrifter som Economic Journal, Journal of Public Economicsog International Economic Review
I 2003 fik Helena Skyt Nielsen tildelt Tietgenprisen.
Hun var medlem af Skattekommissionen, der var nedsat i 2008-09 a fRegeringen Anders Fogh Rasmussen III for at udarbejde modeller til ændringer i det danske skattesystem. Kommissionens arbejde udgjorde forarbejdet til den skattereform, der blev vedtaget af Folketinget i 2009.
2014-17 var hun redaktør for det internationale videnskabelige tidsskrift Labour Economics.
Siden 2016 har hun været en af de tre særligt sagkyndige medlemmer af Det Økonomiske Råd.
