Ny strategi for CBS vælges i samarbejde med erhvervslivet

Artiklen er en genudgivelse. Den er udgivet første gang d. 4. marts 2020.

Nikolaj Malchow-Møller skal sætte kursen for fremtidens CBS. 

Det var en opgave, der fulgte med jobbet, da han for ét år siden satte sig i spidsen for Danmarks største business school. I det år, der nu er gået, har arbejdet med at forme og formulere en ny strategi for CBS været en omfattende proces med at skære 12 overordnede temaer ned til to konkrete scenarier. To scenarier, hvoraf én af dem bliver det nye pejlemærke for CBS.  

Selvom udarbejdelsen af en ny strategi stadig er i fuld gang, har universitetet valgt at lukke Science Report ind i maskinrummet til en snak om de overvejelser, man har gjort sig undervejs i processen. 

Det er Science Report imidlertid ikke de eneste, der har fået mulighed for. Tværtimod. Allerede på et meget tidligt stadie blev universitetets vigtigste samarbejdspartnere inviteret indenfor, forklarer rektor Nikolaj Malchow-Møller: 

– Vi holdt stakeholderuge, da vi stadig havde seks scenarier for, hvordan en ny strategi kunne se ud. Her inviterede vi en række eksterne interessenter på besøg og spurgte dem; hvad tænker I? Hvor mener I, CBS bør bevæge sig hen?  

Tidlige inputs fra interessenter
De eksterne samarbejdspartnere, eller stakeholders, som Nikolaj Malchow-Møller kalder det, dækker over en bred palette af interessenter, især fra det private erhvervsliv. Både Dansk Industri, Dansk Erhverv og flere andre erhvervsorganisationer har været inde over strategiarbejdet, ligesom flere af fondene, heriblandt Novo Nordisk Fonden og Industriens Fond, har været inviteret indenfor. 

Rektoren er også mødtes med relevante personer fra det offentlige, og nævner Moderniseringsstyrelsen, Danske Gymnasier og Danske Regioner som eksempler herpå. Ønsket har været at få input fra så mange relevante sider som muligt, fortæller han. 

Nikolaj Malchow-Møller lægger heller ikke skjul på, at det for ham har handlet om at få universitetets samarbejdspartnere ind i processen så tidligt som muligt: 

– Det var ret bevidst, vi fik dem ind, inden vi kom for langt ned i tragten, siger han og uddyber;

– Det virkede oplagt at invitere dem indenfor, inden vi får lagt os fast på noget, så vi kunne få deres input på forhånd, og så vi kunne få inkorporeret deres gode ideer. Det har været en meget berigende og positiv oplevelse at få vores interessenter til at kigge på os, siger Nikolaj Malchow-Møller.    

Ét erhvervsliv – to mulige udgangspunkter
Det har, ifølge rektoren selv, ligget mange af de indbudte på sinde at bruge anledningen til at minde universitetet om, at CBS er en business school. 

– I skal være noget for erhvervslivet. Erhvervslivet skal stå tydeligt i jeres strategi, fortæller Nikolaj Malchow-Møller, at det har lydt fra flere sider.  

Efter mødet med – og ikke mindst på grund af de mange inputs fra – universitetets samarbejdspartnere har CBS fået kogt seks scenarier ned til to konkrete ambitioner for en ny strategi. I begge tilfælde spiller erhvervslivet fortsat en central rolle, men under hver sin overskrift. 

Jeg har svært ved at forestille mig, at strategien ikke får konsekvenser for, hvem vi ansætter

Nu står valget mellem enten at gøre “erhvervslivet” eller “de store, transformative samfundsudfordringer” til en strategisk rettesnor, fortæller rektoren. Det er ikke to uforenelige scenarier, men alligevel to forskellige udgangspunkter, mener rektoren. Og selvom erhvervslivet er central i begge scenarier, er det langt fra ligegyldigt, om det bliver under den ene eller den anden overskrift;

– En strategi siger noget om, hvor vi lægger trykket, og hvor vores primære fokus skal være. En ny strategi skal påvirke alt, hvad vi gør; hvordan vi bedriver forskning, hvem vi især bedriver forskning sammen med, og hvad vi skal fylde i vores uddannelser. Om vi skal beskæftige os med én type af spørgsmål eller en anden, forklarer han. 

Derfor vil den endelige strategi også “smitte af på, hvilke profiler, vi har brug for i fremtiden”, siger Nikolaj Malchow-Møller og tilføjer;

– Jeg har svært ved at forestille mig, at strategien ikke får konsekvenser for, hvem vi ansætter.

Den største forskel på dét, man kunne for “det bedste for erhvervslivet” og “det bedste for samfundet” ligger med andre ord i den type problemstillinger, universitetet kommer til at beskæftige sig med. 

– Bliver det de snævre problemstillinger, erhvervslivet ofte har fokus på, eller de bredere, samfundsmæssige problemstillinger, som også er relevante for erhvervslivet? Det gør en forskel, konstaterer Nikolaj Malchow-Møller. 

Farlige forbindelser?
Som Danmarks største business school er CBS notorisk tæt på dansk erhvervsliv. 

De uddanner fremtidens erhvervsledere, har – og har haft – folk fra toppen af dansk erhvervsliv i deres bestyrelse, (aner)kendte erhvervsfolk bliver adjungeret professorer, og i den senere tid har der desuden været sået tvivl om lidt for tætte bånd mellem erhvervslivet og én af universitetets forskere. 

Der har været sager, hvor universitetssektoren har haft svært ved at sikre dette. Det er hele tiden en balance, vi skal være opmærksomme på i vores konstruktion

Nu er interessenter, særligt fra erhvervslivet, også blevet inviteret ind i universitetets maskinrum og er med til at sætte den fremtidige retning. 

På spørgsmålet om, hvorvidt et offentligt og skattefinansieret universitet kan komme for tæt på dansk erhvervsliv, svarer Nikolaj Malchow-Møller; 

– Ja, hvis vi var fuldstændig efterspørgsel-styret – og så tror jeg faktisk også, vi ville gøre erhvervslivet en bjørnetjeneste, fordi vi kun hjælper dem på den korte bane. 

Er CBS ved at komme for tæt på dansk erhvervsliv?

– Nej, det mener jeg ikke, men det er selvfølgelig et dilemma, vi hele tiden skal være opmærksomme på. Vi skal sikre, at det, vi laver, både er relevant og uafhængigt.

– Der har været sager, hvor universitetssektoren har haft svært ved at sikre dette. Det er hele tiden en balance, vi skal være opmærksomme på i vores konstruktion. Vi skal kunne samarbejde, men samtidig konstant være opmærksomme på at sikre forskningsintegritet og uafhængighed, siger Nikolaj Malchow-Møller.   

Han mener også, at de sager, der har været i den seneste tid om lidt for tætte bånd til industrien, har betydet, at “universitetssektoren er blevet opmærksom” på de interessekonflikter, der kan være: 

– Det er noget, vi i Danske Universiteter har fokus på. For mig er det vigtigt, at reaktionen ikke bliver, at vi får så meget berøringsangst, at vi ikke tør samarbejde. Det ville både erhvervsliv og universiteter tabe på.  

– Derfor er det heller ikke løsningen, at vi trækker os helt op i elfenbenstårnet. Jeg er ikke i tvivl om, at vi da ville miste vores relevans. Ligesom jeg heller ikke er i tvivl om, at vi her på CBS får en bedre strategi af, at vi har haft erhvervslivet inde og kigge på de overvejelser, vi gør os, siger Nikolaj Malchow-Møller.  

Læs også: Ny rektor på CBS: Fonde og virksomheder skal tættere på forskningen.

Input fra ansatte og studerende
Det er imidlertid ikke kun fra ekstern side, CBS har søgt input og ideer til strategien. En væsentlig del af arbejdet er foregået internt på universitetet, hvor både studerende og ansatte har haft afgørende indflydelse undervejs i processen. 

 – Det er meget vigtigt for mig, at en strategi ikke bliver en detaljeret manual fra direktionen til medarbejderne og de studerende. Den skal sætte en ramme og en retning for vores arbejde, og så er det selvfølgelig vigtigt, at retningen bliver så tilpas klar, at den sætter folk i stand til at træffe de rigtige beslutninger, forklarer rektoren. 

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har også været inde over de spæde trin i processen, dog uden løbende at blive involveret i overvejelserne: 

– Det er vores bestyrelses ansvar, og mit som rektor, at tænke de uddannelses- og forskningspolitiske forventninger ind i strategien, siger Nikolaj Malchow-Møller. 

Han pointerer i den sammenhæng, at også CBS har noteret sig, at uddannelses- og forskningsministeren især er optaget af universiteternes rolle i den grønne omstilling og regeringens ambitiøs klimamål for 2030: 

– Det er et tydeligt signal om, hvad der forventes af os politisk, og det skal vi forholde os til. Så ja, det har da fyldt noget i vores strategiproces at forholde os til ministerens agenda. Men det er også ret oplagt, at vi bør spille en rolle her; 

– Den grønne omstilling klares ikke alene ved teknologiske løsninger. De skal også kunne kommercialiseres, og vi skal have folk til at tage dem til sig, så den grønne omstilling også kan blive til et forretningseventyr for de danske virksomheder. Og der kan CBS spille en kæmpe rolle, siger Nikolaj Malchow-Møller. 

Næste trin i strategiarbejdet, der har stået på lige så længe, Nikolaj Malchow-Møller har været rektor for CBS, er, at bestyrelsen skal godkende den endelige retning i slutningen af måneden.

– Efter bestyrelsesmødet har vi forhåbentlig en ret god idé om, hvor CBS skal bevæge sig hen i fremtiden, afslutter rektoren for CBS.   

Den nuværende strategi fra CBS er fra 2016 og løber indtil den afløses af en ny senere i år.