Der er godt nyt til alle yngre forskere, der har lyst til at deltage i den offentlige debat samt rykke videnskab og samfund tættere på hinanden.
Det Unge Akademi (DUA) søger nemlig endnu engang nye medlemmer til deres uafhængige platform, som man kan blive en del af for en femårig periode, hvis man søger inden d. 17. februar 2020.
– Hos DUA forventer vi, at man har lyst til bidrage til debatten med udgangspunkt i eget speciale, og at man har lyst til at deltage i vores kerneaktiviteter. Det er netop med afsæt i personlige erfaringer fra ens arbejde på universitetet, at man vil kunne bidrage, siger formand for Det Unge Akademi lektor Henrik Dimke.
Hos DUA er deres formål at give talerør til nogle af landets dygtigste unge forskere, som skal være med til at styrke grundforskning og den tværfaglige udveksling.
Og man får et stort ansvarsområde, for Det Unge Akademi er hovedsageligt båret af medlemmerne.
– Alle aktiviteter i DUA skyldes medlemmerne og det gode arbejde, de laver – hvilket også afspejler deres drive, når man ser på de mange aktiviteter, DUA bidrager til, siger Henrik Dimke og fortsætter;
– Vi har slet ikke kapacitet til at være en interesseorganisation, men jeg synes, at vi er kommet meget langt med få ressourcer. Og det kan tilskrives vores medlemmers høje aktivitetsniveau. Så hvis man har en idé, og den kan nå flyvehøjde, er der en god chance for, at man kan lykkedes med det.
Arbejde og erfaringsudveksling med ligesindede
Det Unge Akademi består af tre forskellige udvalg – det forskningspolitiske udvalg, formidlingsudvalget og samarbejdsudvalget – hvor man som medlem sidder i ét af dem.
– Det forskningspolitiske udvalg beskæftiger sig med de forsknings- og uddannelsespolitiske rammer og problemstillinger, som har indflydelse på forskeres virke i Danmark, siger Henrik Dimke og fortsætter:
– Formidlingsudvalget arbejder med formidlingstiltag på alle niveauer til offentligheden og med at inspirere unge mennesker til at vælge en forskerkarriere, og samarbejdsudvalget arbejder med idéer og initiativer, som styrker og optimerer udbyttet af det tværfaglige samarbejde blandt DUAs medlemmer.
Men derudover er arbejdet ikke opdelt i Det Unge Akademi, og de har et godt samarbejde på tværs, ligesom der er et godt socialt sammenhold, fortæller Henrik Dimke.
– Vi har et super godt sammenhold i DUA, og personligt har jeg fået rigtigt meget ud af det. Det har særligt været godt at snakke med forskere på nogenlunde samme karriereniveau som en selv, men fra andre faggrene, og det har virkelig fået mine øjne op for, hvordan tingene kan gøres anderledes, selv om det er de samme problemer, man møder, siger Henrik Dimke og fortsætter;
– Den slags udveksling er virkelig vigtigt, og jeg lærer nye ting hele tiden. Samtidig har næsten alle medlemmerne international erfaring, og har derfor kendskab til, hvordan andre universiteter fungerer verden over.
Der lægges vægt på selvstændigt bidrag til forskningen
De unge forskere, der er medlem af Det Unge Akademi, er typisk på postdoc-lektor-niveau, under 40 år, og så er det omkring tre til syv år siden, at de blev færdige med deres ph.d.
Men forskernes baggrund er vidt forskellig, og akademiet opfordrer til, at alle, uanset fagområde, ansøger.
– Der lægges vægt på, om ansøgere har ydet et vigtigt selvstændigt bidrag til forskningen inden for deres forskningsfelt. Da vi er et tvær- og grundvidenskabeligt forum, håber vi på ansøgninger fra alle videnskabelige områder, hvor man kan bidrage til debatten i DUA med udgangspunkt i eget speciale, siger Henrik Dimke og fortsætter;
– Foruden forskningskvaliteten spiller motivationen samt viljen til tværfagligt samarbejde også en meget stor rolle. Ligeledes forventes det, at ansøgerne har en form for tilknytning og interesse for det danske forskningsmiljø, og at de vil kunne deltage aktivt i DUAs aktiviteter.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.