Fredag d. 20. september åbner RUC dørene til deres nye Big Data Center. Et center, der er støttet med midler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og nedsat af Roskilde Universitets bestyrelse og prorektor.
RUC er dermed endnu et universitet, som satser på forskning i big data, hvilket ifølge Jannie Møller Hartley, lektor på Journalistik på RUC, er en naturlig udvikling, da big data får mere og mere indflydelse på samfundet og verden generelt.
– Vi åbner centret, fordi vi kan se en udvikling, hvor big data er alle steder og påvirker så mange forskellige dele af vores samfund. Retssystemet, sundhedssystemet, det politiske system, uddannelsessystemet og selv nyhedsmedierne er under indflydelse. Data er altså blevet ret central for, hvordan vi tager vores beslutninger, siger hun og tilføjer:
– Der er et behov for, at alle universiteter begynder at sætte fokus på det (forskning i big data, red.) Og det fokus skal implementeres i hele uddannelsessystemet. Vi kan ikke ignorere big datas betydning, og det betyder også, at alle institutter skal involveres.
Det nye center skal derfor være knudepunkt for de mange forskere på RUC, der i dag forsker i big data indenfor mange forskellige fagområder. Der i den forbindelse blevet tilknyttet fire ph.d.-studerende – en fra hvert af institutterne på RUC – til centret for at understøtte den funktion.
Tværfagligt perspektiv
Med tilknytningen af alle institutter håber RUC på at kunne bidrage med et andet perspektiv på big data end et udelukkende teknologisk.
– Vi kan og skal ikke tilbyde det samme som ITU eller DTU. Vi kan i stedet tilbyde et mere kritisk perspektiv på big data, fordi vi er et meget kritisk samfundsvidenskabeligt og humanistisk universitet, som samarbejder på tværs af fakulteterne, forklarer Jannie Møller Hartley.
Med det mener hun, at RUC’s opgave ikke bliver at udvikle teknologiske løsninger men at give et tværfagligt perspektiv på områder, som hvordan vi skal indsamle og distribuere data på, og hvilken betydning data har på forskellige former for beslutningsprocesser.
Jannie Møller Hartley påpeger i den forbindelse, at der med den stigende mængde data også opstår en række problematikker, der skal løses, hvis nye systemer skal implementeres på en måde, så behandlingen af data er etisk forsvarligt.
Og det kræver viden fra alle institutter.
– Der er en værdi i at gå sammen på tværs af meget forskellige forskningsområder og samarbejde om forskning i big data. Det bidrager til en god måde at bruge data på, fordi der er så mange risici forbundet med brugen af det, siger Jannie Møller Hartley.
RUC’s nye center slår sig altså på en mere humanistisk og samfundsvidenskabelig vinkel, som ifølge Jannie Møller Hartley er nødvendig.
– Det står på to ben – det teknologiske og så det humanistiske og samfundsvidenskabelige. Det teknologiske skal understøttes og indrettes på en fair måde. Vi snakker jo meget om fairness i udviklingen af de her systemer, så der kan RUC give et særligt bidrag, forklarer hun.
Centret: Det håber vi på
Der er i første omgang givet midler til tre år, og centret skal i den periode ledes af Henrik Bulskov, lektor på Computer Science (Datalogi), og Jannie Møller Hartley, lektor på Journalistik.
Perioden skal bruges på at skabe et netværk af forskellige forskere, som skal skabe ny viden om big data og dermed komme med nye kritiske perspektiver. Derudover håber Jannie Møller Hartney, at de om tre år har en række eksterne parter med i forskningsprojekterne.
– Jeg håber da også, at vi samarbejder med organisationer, virksomheder og private – og offentlige institutioner, så vi kan understøtte deres arbejde med big data. Og jeg ser også gerne, at data forståelse helt generelt bliver integreret i mange af vores uddannelser, afslutter Jannie Møller Hartley.
Forskningscentret bliver lanceret på Roskilde Universitetsbibliotek, hvor det også fremover vil være fysisk placeret, fredag den 20. september klokken 12.30. Alle er velkomne.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.