Nyt internationalt forskningscenter slår dørene op

Foran Mærsk Tårnet på Blegdamsvej i København står en forskningsminister, en rektor og en dekan klar til at modtage Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som skal indvie Københavns Universitets nye forskningscenter: LEO Foundation Skin Immunology Research Center.

Den kongelige deltagelse vidner om, at det ikke er hver dag, et nyt forskningscenter slår dørene op i Danmark. Men takket være en donation fra Leo Fondet på 400 mio. kroner, kan Københavns Universitet nu blive centrum for international topforskning i hudsygdomme.

På verdensplan lider hver fjerde borger på et givent tidspunkt af en hudsygdom som for eksempel psoriasis eller eksem. Selvom hudsygdomme ikke som udgangspunkt er noget, man dør af, kan det ofte føre til en betydelig nedsat livskvalitet.

-Hudsygdomme er stigmatiserende og invaliderende for mange borgere. Ved at samle førende kræfter inden for immunologi og hudsygdomme og give dem adgang til de topmoderne faciliteter i Mærsk Tårnet kan vi udvide og tage den basale forskning i huden og hudsygdomme til helt nye højder, siger Ulla Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Forventningen er, at forskningscenteret bliver en ’supermagnet’, der med sine moderne faciliteter kan tiltrække talentfulde forskere fra hele verden til at bedrive international topforskning.

– Det ligger i bevillingen, at den skal sikre, at vi kan hente rigtig dygtige forskningsgrupper her til landet. Og vi vil selvfølgelig gerne have både seniorer og yngre forskere, der kan bidrage med en helt ny indsigt i hudlidelser, fortæller centerdirektør og professor Niels Ødum.

Forskerne i centeret skal blandt andet gøre brug af Big Data, supercomputere og højtspecialiseret proteomics-forskning, som kan give ny indsigt i de grundlæggende mekanismer, der forårsager hudsygdomme.

– Store datasæt gør, at vi kan se nogle sammenhænge eller nogle karakteristika, som vi måske slet ikke havde tænkt på. Nogle patienter med psoriasis får, for eksempel, også gigt – så er der forskel på de patienter, der får og ikke får gigt? Med mere viden om de enkelte grupper af patienter, kan vi bedre forstå årsagen og give den rette behandling, forklarer Niels Ødum.

En generøs donation

Under indvielsesceremonien blev det fra flere sider påpeget, at partnerskaber og samarbejde mellem universiteter og det private erhvervsliv har stor værdi for dansk forskning.

Åbningen af LEO Foundation Skin Immunology Research Center har, som navnet indikeret, også kun været mulig på grund af den ”generøse donationen” fra Leo Fondet, understreger både forskningsminister Tommy Ahlers og rektor på KU Henrik C. Wegener.

Leo Fondet er én af de største erhvervsdrivende fonde i Danmark med en finansiel formue på 18 mia. kroner, og uddeler penge til international forskning med fokus på hud og hudsygdomme.

Donationen på 400 mio. kroner bliver uddelt over en periode på 10 år, og samlet set giver det forskerne den sikkerhed og arbejdsro, der er nødvendig, mener Tommy Ahlers.

– Det er en betydelig sum penge over en ekstensiv periode; præcis hvad grundforskning har brug for, siger ministeren.

Forskningsministeren holder tale ved indvielsen af LEO Foundation Skin Immunology Research Center. Foto: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU

Forskningscenteret er derfor også et symbol på den store betydning, private danske fonde har for dansk forskning, påpeger han.

– I 2017 donerede private danske fonde 9 mia. kroner til videnskabelige formål. Sammenlagt med de massive offentlige investeringer i forskning, har vi et stærkt fundament til at skabe ny og banebrydende forskning i Danmark, siger Tommy Ahlers.

Ministeren roser samtidig KU for deres evne til at tiltrække en investering i en sådan skala, idet hudforskningscenteret kun kan ses som en anerkendelse af universitetets potentiale, mener han.

På 13 ud af Mærsk Tårnets 15 etager, som alle hører under Københavns Universitet, arbejder nogle af verdens førende forskergrupper inden for sundhedsvidenskab.

Med donationen køber Leo Fondet sig således også ind på 12. Sal i Danmarks nye varetegn for sundhedsforskning, hvor underboen blandt andet er Novo Nordisk Fondens Center for Basic Matabolic Research.

Verdens første hud-atlas

Forskning i hudsygdomme har traditionelt været lavt prioriteret sammenlignet med andre sygdomsområder i den sundhedsvidenskabelige forskning, har Jesper Mailind, adm. direktør i Leo Fondet, tidligere fortalt til Science Report.

LEO FONDET GIVER 400 MIO. TIL NYT FORSKNINGSCENTER

Det skal fondens bevilling ændre på, så der kommer en bedre forståelse for hudsygdomme, og der i fremtiden kan findes bedre måder at behandle og helt kurere dem på, siger Jesper Mailind.

Som det første store forskningsprojekt, der er gennemført i LEO Foundation Skin Immunology Research Center, har forskerne lavet et ”atlas” over menneskehudens proteinsammensætning.

– Det er den første kortlægning af, hvordan proteinerne ser ud i en rask hud. Næste trin er at finde ud af, hvordan proteinerne i huden ser ud i forskellige typer af patienter, fortæller Niels Ødum.

Atlaset bygger på supercomputeranalyser af vævsprøver fra menneskehud kan også beskrives som et ”skattekort” som forskerne kan bruge til at finde nye veje til behandling og måske helbredelse af psoriasis, eksem, autoimmune sygdomme og andre hudlidelser.

Forskerne har brugt overskudshud fra operationer til at opdele huden i dens forskellige lag og isolere immunforsvarets celler fra huden. Formålet er at karakterisere den raske menneskehuds molekylære sammensætning, så forskerne kan sammenligne den med sygdomsramt hud.