Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Overvågning i familien skal forhandles

FORSKNING: Hvis bare man snakker sammen, kan det være problemfrit, at forældre overvåger deres børn.

– Når vi snakker om overvågning, så tænker vi oftest på tv-overvågning, Snowden, Big Data og hele den store fortælling om overvågning. Men det her med overvågning i de nære relationer, er den samme form for praksis, fortæller lektor i Informationsvidenskab på Aarhus Universitet, Anders Albrechtslund, som sammen med Peter Lauritsen leder Center for Overvågningsforskning ved Aarhus Universitet.

I øjeblikket er det meget de nære relationer, vi synes er spændende, fordi det er et eksploderende emne. Både hvordan man diskuterer det og hvordan det forandrer vores forhold til hinanden

Siden centeret blev etableret sidste år, har det forsket i forskellige former for overvågning, men særligt et område har tiltrukket opmærksomhed.

– I øjeblikket er det meget de nære relationer, vi synes er spændende, fordi det er et eksploderende emne. Både hvordan man diskuterer det og hvordan det forandrer vores forhold til hinanden, fortæller centerlederen, som forsker i overvågning i nære relationer.

Han mener ikke, at forældres overvågning deres børn, udgør en uløselig problematik. Når centeret alligevel er stødt på en masse problemer i deres forskning, skyldes det oftest, at familierne ikke har drøftet brugen af teknologi indbyrdes.

 Selvom overvågningen ikke var tænk som en kontrolmekanisme overfor partneren, kunne teknologien bruges til mere, end den var tiltænkt.

Nøglen er forhandling

Forhandling er netop en af nøglerne til succes i familierne. Centerets forskning har indtil videre vist, at når man bruger overvågningsteknologi, kræver det afgrænsning af, hvordan det bruges. Især hvad det ikke skal bruges til. Overvågning kan nemlig ofte bruges til meget mere, end det oprindeligt er tiltænkt. Og derfor er det problematisk, hvis ikke man får drøftet grænserne for overvågning ordentligt, mener Anders Albrechtslund.

Forældre har måske aftalt med deres børn, at de har slået lokationstracking til, for at opnå en tryghed om, at der ikke sker dem noget. Hvis de så bruger teknologien til at se, om børnene overholder aftaler eller går lige hjem fra skole, kan det opleves som en stærk krænkelse. Og det fremkalde en reaktion.

– Så kan der opstå en modmagtssituation, hvor barnet har ’glemt’ at lade sin telefon op eller har slukket den, forklarer Anders Albrechtslund.

Overvågning er mange ting

Men overvågning er meget mere end bare lokationstracking og internetlogging.

-Hvis man nu har et fælles familie-abonnoment på Spotify, så har man også adgang til at se, hvad de andre har hørt af musik. Det er noget man traditionelt ser som et meget privat anliggende. Hvis man nu er en ung teenager, der er i gang med at finde sin egen identitet, som er anderledes end den barnlige identitet man har med sine forældre, kan det være grænseoverskridende at ens forældre kan se, hvad man lytter til, forklarer han.

det er essentielt at man får forhandlet sig frem til hele den synlighed, man har i forhold til hinanden.

Problemetikken kommer sig af, at det bliver tydeligt for andre hvor, hvornår og hvad man gør. Og det er en problematik, som knytter sig til mange forskellige teknologiske valg, som familien skal træffe.

– Har man en fælles kalender? Har man en mappe, hvor man deler billeder? Og hvem har adgang til den? Er det også den bredere familie? Og følger man hinanden på de sociale medier? Er det sådan, at mor og far skriver kommentarer på facebook?, nævner Anders Albrechtslund som andre vigtige aspekter af overvågning i nære relationer.

Selvom disse strukturer ofte ikke bliver debatteret i familien, mener Anders Albrechtslund at det er essentielt, at man får forhandlet sig frem til hele den synlighed, man har i forhold til hinanden.

En primær årsag
Der er gode grunde til, at forældre vil overvåge deres børn. Og så er der helt mondæne årsager. En af de primære grunde til, at det vinder frem nu, er simpelthen fordi man kan.

– Det er bygget ind i mainstream-teknologierne som en mulighed, og derfor er muligheden til stede med dem, siger Anders Albrechtslund og påpeger, at det ikke skyldes et nyligt opstået behov for kontrol.

– Der er ikke nogle som vi har talt med, der har været ude på markedet, og finde noget at sætte rundt om halsen på deres børn”, forklarer han.

Overvågning er neutralt
Når overvågning bliver så stor en del af vores hverdag som vi ser nu, kræver det omtanke. Eksempelvis stiller Anders Albrechtslund sig kritisk overfor hvordan den data, der bliver genereret, kan blive brugt af private firmaer. Men overvågningsteknologier udgør ikke i sig selv et problem, mener han.

-Vi fortolker ikke overvågning som noget negativt. Det er i princippet en neutral praksis, som både kan blive negativ eller positiv. Nogle gange i den offentlige debat taler man om overvågning overfor tillid, sådan ser vi det ikke. Vi ser både omsorg og kontrol, som indeholdt i overvågning, forklarer han.

Faktisk virker overvågning som et middel til autonomi i mange familier.

Overvågning for frihed
Mens nogle har den holdning, at overvågning er krænkende eller skadeligt for familierelationer, ser andre det som et værktøj til at skabe tryghed i forhold til børnenes sikkerhed. Og ifølge Anders Albrechtslund, kan begge dele være tilfældet.

De forældre som gør brug af overvågningsteknologierne, omtaler nemlig overvågningen, som noget der faciliterer en større autonomi og fjerner forskellige begrænsninger.

– For dem er det faktisk en måde at give deres børn frihed på. I kraft af, at børnene bliver tracket, får forældrene en mulighed for at give slip, forklarer Anders Albrechtslund.

 

Hvis du vil vide mere om projektet, kan du finde centerets hjemmeside her.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.