Regeringen har opstillet store mål for Danmarks omstilling fra sort til grøn energi. Ligesom 194 andre lande har Danmark underskrevet Paris-aftalen om at sætte en stopper for klimaændringerne, og konkret skal landet i 2050 være fossilfri.
I det nylige energiudspil fra regeringen satser man desuden på mindst 50% vedvarende energi i 2030.
Derudover er det regeringens ambition, at vi inden for det næste årti skal have en udbygning med vedvarende energi, der fungerer fuldt ud på markedsvilkår uden offentlige støttekroner.
De store armbevægelser kommer ikke til at ske uden at få dansk forskning med – og her spiller Innovationsfonden en central rolle, og har en holdning til det nye udspil.
-Først og fremmest er det positivt, at der er fokus på den grønne omstilling, og at Innovationsfonden bliver tænkt ind i løsningerne omkring Mission Innovation. Internationalt stiger investeringerne i grøn teknologi, og derfor kan vi ikke være tilfredse med, at den danske energieksport er stagneret i de sidste to år. Set fra vores perspektiv har vi brug for igen at sætte fokus på den excellente strategiske forskning, der gennem årtier har skabt grundlaget for vores grønne førerposition, siger Tore Duvold, der er vicedirektør i Innovationsfonden.
Der mangler stadig penge til energiforskningen
Udspillet lægger for så vidt også op til at øge de statslige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi til 580 mio. kr. i 2020 og blandt andet sætte fokus på testfaciliteter til smart energi og en National strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet.
Men på trods af de flere penge, hvoraf Innovationsfonden får 80 mio. mere at dele ud af, udfylder det på ingen måde behovet for penge til forskning på området.
Frem til 2010 blev der hvert år uddelt den såkaldte ”energimillard”, til forskning i klima- og energiløsninger. Siden da er det gået ned ad bakke, så de strategiske bevillinger i dag er godt halveret:
-Halveringen af budgettet til den strategiske forskning medvirker på kort sigt til, at et stort antal lovende projekter aldrig bliver realiseret og på lidt længere sigt, at forskningsmiljøerne eroderes. Det har vist sig, at eroderingen sker overraskende hurtigt. Nye tal viser, at energiforskningen på nogle områder har tabt terræn, når der måles på publikationer, citationer og impact. Derfor har omstillingen af den danske energisektor nu nået til en fase hvor fornyet indsats på forskning og udvikling er påkrævet. Både som en styrkelse af erhvervspolitikken og som et langsigtet strategisk fokus på de udfordringer, vi som samfund står overfor, siger Duvold
Strategisk forskning er essentiel
I dag står Danmark stærkt indenfor grønne løsninger. Siden 2010 er eksporten af energiteknologi og -service steget 31,1 pct, og godt 31.000 danskere er beskæftiget indenfor grønne energiarbejdspladser. Den stærke position er kommet ved tidligere blandt andet at satse på strategisk forskning, der for innovationsfonden står centralt:
-Uden den offentlige strategiske forskning vil mange værdifulde løsninger gå tabt i gabet mellem lovende forskningsresultater og knap så risikovillige private investorer. Vi er i Danmark 40 % af vejen mod en komplet omstilling til vedvarende energi. Det er en stor milepæl, men verden kan dog ikke forlænges med brædder. Vi når ikke de sidste 60 % ved udelukkende at bygge flere vindmøller, solceller eller tykkere kabler i Østersøen eller Kattegat.
Derfor er vi i Danmark også nødt til at holde fast i at udvikle løsninger, der endnu ikke eksisterer, men fonden:
-De sværeste udfordringer ligger stadig foran os, hvis vi skal nå FN’s klimamålsætninger. Vi er nødt til at gentænke vores energisystem, og morgendagens løsninger skal blandt andet findes inden for energilagring, effektiv integration af energikilder, flydende brændstof fra el, digitalisering og effektelektronik. Løsninger, der ikke findes i dag, forklarer Tore Duvold
Men de nye løsninger kræver ikke bare mere strategisk forskning, men også sammenhæng i værdikæden mellem den basale forskning over strategisk forskning til udvikling og demonstration:
-Ellers opstår der huller og barrierer i værdikæden. Der er for tiden meget fokus på demonstrationsprojekter. Her synes jeg der er vigtigt at slå et slag for, at man ikke lader disse satsninger ske på bekostning af den excellente, strategiske forskning. Sker dette, vil man i så fald underminere det fundament, som skaber fremtidens innovation indenfor energiområdet.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.