Samfund

Penge øremærket til grøn forskning fordoblet på to år

Ét universitet har fået markant flere penge end de andre.

Søren Frandsen

Published

29. september 2021

De danske politikere prioriterer i disse år grøn forskning. Foto: metamorworks/iStock

Forskningsbevillinger øremærket til grøn forskning er mere end fordoblet fra 2019 til 2021.

Det viser en gennemgang, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget.

– Kortlægningen viser, hvordan forskningen bidrager til at gøre Danmark til det grønne foregangsland, vi skal være, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse.

Regeringen lancerede sidste år forskningsstrategien ’Fremtidens grønne løsninger – investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation’. Det har blandt andet resulteret i, at et samlet Folketing har afsat flere penge til grøn forsknings- og innovationsindsats.

- Forskning og udvikling af ny teknologi er et vigtigt bidrag til at gøre Danmark til et foregangsland i klimakampen, er Jesper Petersen videre citeret for at sige.

Gennemgangen af bevillingerne til den grønne forskning har set på både offentlige midler og bevillinger fra private fonde og EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020. Projekter, der har modtaget finansiering af universiteterne eller andre forskningsinstitutioners basisbevillinger, er ikke medregnet.

DTU topscorer

Rapporten afdækker også, hvilke danske universiteter der har modtaget flest af de grønne midler. Her har DTU i 2020 modtaget flest bevillingspenge, mens RUC har modtaget færrest.

DTU har i alt fået 1.033 millioner kroner i bevillinger til grøn forskning. Heraf stammer 360 millioner kroner fra en enkelt bevilling fra Novo Nordisk Fonden, oplyser ministeriet.

Du kan læse hele rapporten 'Finansiering af grøn forskning og innovation i 2020' her.

Bag om undersøgelsen

De cirka 4,4 milliarder kroner til grønne forskning- og innovationsprojekter i 2020 inkluderer uddelinger fra de offentlige forsknings- og innovationsfinansierende fonde, tre private fonde og Horizon 2020.

Universiteterne er den primære modtager af midler til grønne forsknings- og innovationsprojekter med 66 procent, efterfulgt af små og mellemstore virksomheder med 17 procent og store virksomheder med 8 procent. GTS’er modtager 2 procent.

Succesraterne i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond er på 10-15 procent for både grønne opslag og ikke-grønne opslag. Succesraterne her indikerer således ikke, at der er mangel på ansøgere til grønne forsknings- og innovationsmidler.

Succesraterne i udviklings- og demonstrationsprogrammerne ligger omkring de 30 procent, hvilket også svarer til succesraterne for virksomhedsrettede programmer i Danmarks Innovationsfond.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet

Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?

I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

10. december 20238. december 2023

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler

DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

9. december 20238. december 2023

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel

STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

8. december 20238. december 2023