Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Politikerne bør omfavne private fonde

– Men de skal samtidig sikre universiteternes uafhængighed, lyder det fra Thomas Sinkjær.

Professor Thomas Sinkjær. Foto: Lundbeckfonden

Danmark er i den fantastiske situation, at private fonde er interesserede i at bidrage økonomisk til forskningen på universiteterne. 

Det mener Thomas Sinkjær, der netop er tiltrådt som generalsekretær i Videnskabernes Selskab.

– Politikerne skal tage mod velvilligheden fra de private fonde med kyshånd. Men det er vigtigt, at politikerne samtidig sikrer, at universiteterne har både muskler og en stærk økonomi, så det er universiteterne og ikke fondene, der sætter dagsordenen, siger han til Science Report. Og tilføjer, at fondene heller ikke selv ønsker at være den styrende kraft for universiteterne.

Læs også: Thomas Sinkjær ny generalsekretær i Videnskabernes Selskab

Thomas Sinkjær har et af den slags cv’er, der går under betegnelsen “tungt”. I 1983 blev han uddannet cand.polyt. fra AAU. Fem år senere færdiggjorde han sin ph.d., og i 1998 blev han dr.med. fra Københavns Universitet. 

Betragtningerne fra Thomas Sinkjær omkring universiteternes manglende økonomiske muskler bliver rigtigt interessante, når vi ser på hans meritter for de seneste 15 år. Fra 2006 frem til 2015 var han direktør for Grundforskningsfonden, hvorefter han først blev forskningsdirektør i Villum Fonden og siden forskningsdirektør og senere programdirektør i Lundbeckfonden.

– Generelt har forskningen det godt i Danmark, men det er ikke det samme, som vi ikke er pressede på nogle parametre. For det er vi. Et af parametrene er universiteternes uafhængighed, siger han.

Fri grundforskning som fundament

Coronapandemien og klimakrisen har vist, at mange løsninger på aktuelle spørgsmål kommer fra universiteternes frie grundforskning.

Vi skal sikre os forskningsfaglig dybde

– Ved mange udfordringer ved vi ikke, hvilke viden vi skal trække på. Derfor er det vigtigt, at universiteterne præsenterer viden, som, de selv synes, er interessant at dykke ned i, siger Thomas Sinkjær.

Læs også: Lundbeckfonden udnævner ny chef for uddelingsområdet

For prioriteringen af den frie grundforskning skal og bør nemlig ikke begrundes i en aktuel nytteværdi. 

– Det er ikke det samme som, at alle universiteterne skal forske i alt. Men vi skal sikre os en forskningsfaglig dybde, så vi kan kalde på den rigtige viden, når vi få brug for den, siger Thomas Sinkjær. 

Den økonomiske bodybuilding

Og så er vi tilbage ved politikernes ambitioner og visioner for den danske forskning. Og nødvendigheden af, at de sender universiteterne til økonomisk bodybuilding.  

Som en del af en arbejdsgruppe under Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har Thomas Sinkjær undersøgt fordelingen mellem basismidler og eksterne midler til forskning.

Her kunne Sinkjær og hans kolleger konkludere, at de offentlige forskningsinstitutioners andel af eksterne forskningsmidler fra offentlige og private fonde i perioden fra 2010-2018 steg fra 40 til 45 procent. Inden for få år kan konkurrencefinansierede midler stå for over 50 procent af forskningsfinansieringen i Danmark, vurderer Thomas Sinkjær.

Staten skal med basismidler have mulighed for at støtte op om universiteterne

– En stor del af disse midler er skævt fordelt i forhold til de forskellige forskningsfelter. Det kan der være gode grunde til, men staten skal med basismidler have mulighed for at støtte op om universiteterne, siger Thomas Sinkjær. 

Spørger man Thomas Sinkjær – og det gør man jo som journalist – ligger ansvaret for fondenes voksende indflydelse på dansk forskning ikke udelukkende kun hos politikerne. 

– Universiteterne har måske heller ikke evnet at sætte en dagsorden, hvor de har sørget for ikke at være afhængige af de eksterne midler, siger han.   

Har universiteterne svigtet? 

– Svigtet er et stærkt ord. Universiteterne er stadig præget af, at de traditionelt har haft svært ved at gå i takt, hvorfor de ikke har kunnet udtrykke sig klart over for politikerne, siger Thomas Sinkjær. 

Problematikken om følgeomkostningerne

Tidligere har Science Report talt med KU-rektor Henrik C. Wegener om udfordringerne med specielt overhead – følgeomkostningerne fra de store bevillinger. I interviewet fortalte KU-rektoren, at store bevillinger fra de private fonde presser dele af forskningsøkonomien på Københavns Universitet i en sådan grad, at universitetet kan blive nødt til at skele mere til finansieringen end udelukkende de potentielle forskningsresultater.

– Vi medfinansierer i dag store beløb, hvilket presser mindre forskningsområder, der ikke i samme grad får fondenes opmærksomhed. Det er vores dilemma, sagde rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener.

Thomas Sinkjær, hvad tænker du om en problematik, som den Henrik C. Wegener og Københavns Universitet står i?

– Jeg må gå ud fra, at Henrik C. Wegener har en strategi for, hvilke områder hans universitet vil satse på. Og ikke mindst, hvordan universitetet skal se ud både forsknings- og uddannelsesmæssigt. Så når Henrik C. Wegener siger, at han som følge af eksterne bevillinger kan blive tvunget til at lukke forskningsområder, som han jo har prioriteret i sin strategi, har han ikke tiltro til sin strategi. Så må han i virkeligheden sige, at han ikke har råd til at sige ja til bevillingen. Hvilket jo også er trist.

Læs også: KU-rektor: – Fondene er en gave til dansk forskning. Men store gaver kan veje tungt

For at undgå situationer som på Københavns Universitet har Thomas Sinkjær tidligere efterlyst transparens i universiteternes udgifter til følgeomkostninger. Det fik Københavns Universitet til at bede revisorfirmaet Deloitte Consulting om at afdække, hvor mange penge universitetet bruger, når det modtager eksterne bevillinger. 

– For hver 100 kroner vi modtager, har vi ekstra udgifter for 74 kroner. På andre universiteter er beløbet højere, sagde Henrik C. Wegener til Science Report.

Vil regeringen have forskning i verdensklasse, må den træde i karakter

Her ser Thomas Sinkjær dog gerne, at universiteterne arbejder sammen om udregningerne. 

– De fleste danske fonde anerkender, at der er følgeomkostninger. Og jeg tror, at de fleste fonde er villige til at betale dele af omkostningerne. De vil bare kende dem. Så skal vi have en god diskussion om følgeomkostningerne, må universiteterne lave udregningerne på samme måder, så det bliver muligt at sammenligne udgifterne, siger han. 

Regeringens ansvar

Og så er vi tilbage ved politikernes rolle i og ansvar for dansk forskning. 

– Vi kan sikre universiteternes økonomi på flere måder. Vi kan skele til for eksempel England og Sverige og se, hvordan de har løst udfordringerne. Eller politikerne kan sikre sig, at universiteterne har en basisfinansiering, der efterlader tilstrækkeligt midler til at dække følgeomkostninger, inden for de relevante områder, siger Thomas Sinkjær. 

Skåret ind til benet mener Thomas Sinkjær, at politikerne skal handle på udfordringerne om universiteternes forskningsmæssige uafhængighed. 

– Politikerne skal lave en struktur, der sikrer, at vi som samfund har råd til at udnytte de eksterne bevillinger. Så vil regeringen have forskning i verdensklasse, må den træde i karakter og være med til at finansiere meromkostningerne, der er knyttet til forskningen, siger Thomas Sinkjær.

Thomas Sinkjær
1958: Født i Holstebro
1983: Cand.polyt. fra Aalborg Universitet
1988: Ph.d. fra Aalborg Universitet
1993- : Professor ved Aalborg Universitet
1993-2006: Leder af Grundforskningscentret for Sanse-Motorisk Interaktion
1998: Dr.med. fra Københavns Universitet.
2006-2015: Direktør for Grundforskningsfonden
2015-2017: Forskningsdirektør i Villum Fonden
2018-2021: Forskningsdirektør og senere programdirektør i Lundbeckfonden
Kilde: Videnskabernes Selskab

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.