Private danske forskningsvirksomheder er afhængige af adgang til offentlige forskere og den offentlige forskningsinfrastruktur, det viser en ny undersøgelse fra Novo Nordisk Fonden, som fonden har lavet i forbindelse med sin årsrapport.
I undersøgelsen kortlægges de danske forskningsaktive virksomheders motiver for at samarbejde med offentlige forskere.
De primære motiver for samarbejdet er adgang til viden og kompetencer af høj kvalitet. Her viser tallene at de især er muligheden for at forbedre egne medarbejderes kompetencer, der trækker. Men også adgangen til den forskningsinfrastruktur som huses af det offentlige, er vigtig for virksomhederne.
– Virksomhederne peger på, at samarbejdet med offentlige forskere styrker medarbejdernes kompetencer og giver adgang til ny viden og forskningsfaciliteter, fortæller Thomas Alslev Christensen, der er Head of Operations i Novo Nordisk Fonden.
137 forskningsaktive virksomheder i Danmark har svaret på en stribe spørgsmål om deres forskningssamarbejde med det offentlige. Grundlæggende er der ret stor tilfredshed med samarbejdet hos de virksomheder der er med i undersøgelsen.
– Tidligere undersøgelser har vist, at offentligt-privat samarbejde skaber positive produktivitetseffekter. Den nye undersøgelse dokumenterer for første gang også, at virksomhederne i stor stil efterspørger og er afhængig af adgang til nyeste offentlige forskning, offentlig forskningsudstyr og samarbejde med offentlige forskere. Fokus har indtil nu ellers mest været på adgang til nye universitetskandidater, fortæller Thomas Alslev Christensen.
Stor afhængighed
Samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder ses ofte som et ekstra ben i forhold til de eksisterende aktiviteter, og som noget der kan til- eller fravælges af virksomhederne, men ifølge undersøgelsen er det langt mere end det.
Firmaerne angiver nemlig, at de i stor stil er afhængige af deres samarbejde med det offentlige.
37 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad er afhængige af samarbejde med offentlige forskere, oven i det svarer 28 procent, at de i nogen grad er afhængige af at kunne samarbejde.
Det vil altså sige, at knap to-tredjedele af virksomhederne i en eller anden grad selv mener, at de er afhængige af samarbejdet med de offentlige forskere.
En af de virksomheder der kan nikke genkendende til tendensen i tallene og selv har deltaget i undersøgelsen er Xnovotech, som arbejder med billeddannelsesmetoder via røntgen (uden sammenhæng med Novo Nordisk trods navnesammenfald, red.). Her fortæller CEO Erik Mejdal Lauridsen at man grundlæggende er glad for samarbejdet med det offentlige:
Og han er ikke alene.
Undersøgelsens konklusioner harmonerer nemlig rigtig godt med, hvad internationale firmaer fortæller, når vi her på Science Report spørger, hvorfor de har valgt at placere deres forskningsafdelinger i Danmark.
Her er det det i udpræget grad muligligheden for at etablere offentlig-private samarbejder, der bliver fremhævet som en tungtvejende fordel.
Fx. fortalte Elin Søndergaard, forsknings- og udviklingsdirektør i Franske Saint-Gobain, der producerer materialer og løsninger til hjemmet, tidligere på året, at deres tilstedeværelse i Danmark især skyldes muligheden for forskningssamarbejder:
– Det er meget vigtigt for en virksomhed at have gode muligheder for åbne forskningssamarbejder og at have nogle universiteter, man kan lave projekter sammen med. Det synes jeg faktisk, at Danmark har gode muligheder for.
Også dansk direktør i amerikanske FMC Corporation, der på globalt plan investerer ca. 1,2 mia. kroner i forskning og udvikling, oplever en stor velvilje fra danske universiteterne:
– Man tror på samarbejdet og vil rigtig gerne arbejde med industrien. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre det med en armslængde, men det synes jeg er ret fornemt ved de miljøer, vi har i Danmark, at vi kan det. Og jeg er ikke sikker på, at der er den samme forståelse for dét i hele verden, siger Niels Kristian Sørensen, som er direktør for Biologicals Research i Danmark.
Strategisk bagtanke
I undersøgelsen angiver mange af virksomhederne også, at de har en strategisk bagtanke med samarbejderne.
Næsten halvdelen siger nemlig, at de ved samarbejder der fører til publikation af artikler, gerne vil ”fremme interessen for den forskning, der understøtter jeres produkter eller udviklede teknologier” og et tilsvarende tal angiver, at de med samarbejderne håber på at få ”medindflydelse på hvad der er i fokus i forskningen”
Thomas Alslev Christensen peger på, at der også er mere direkte positive effekter for virksomhederne:
– Når virksomhederne samtidig publicerer videnskabelige artikler sammen med offentlige forskere, betyder det endvidere, at virksomhederne bedre kan tiltrække internationale investorer og samarbejdspartnere, fortæller han.
Det eneste sted der er lidt kurrer på tråden, er når det kommer til fortrolighed i samarbejdet og IP rettighederne som den fælles forskning afføder.
Her angiver langt de fleste af de forskningsaktive virksomheder, at de ikke oplever problemer, men ifølge undersøgelsens bagmænd kan det meget vel være et udtryk for, at man allerede inden samarbejdet indgåes er klar over, at det er en potentiel faldgrube, som man skal gardere sig imod.
Det billede kan CEO hos Xnovotech Erik Mejdal Lauridsen godt nikke genkendende til:
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
