samfund

Professor: Sådan tackler vi krisen i reproducerbarhed

Alt for ofte kan videnskabelige resultater ikke gentages med samme resultat, og mange taler om en decideret ”reproducerbarhedskrise”. Men der findes veje ud af krisen, viste nylig konference på KU.

Af and - 19. november 2017

Red apple selected on the background of green apples

Bliver forskningen bedre, hvis andre forskere kan kigge med over skulderen? Bedre adgang til data bag kollegaernes forskning var et vigtigt emne på den nylige konference om den reproducerbarhed – det vil sige, hvorvidt resultaterne af allerede publiceret forskning kan genskabes succesfuldt.

Det kan den nemlig alt for ofte ikke.

Københavns Universitet og Uddannelses- og Forskningsministeriet havde inviteret flere internationale forskere inden for forskningsintegritet og data-management til konference.

Epidemiolog Lex M. Bouter, der er professor i metodologi og integritet ved Vrije Universiteit, Amsterdam, forklarede, at den manglende reproducerbarhed blandt andet bliver et problem, fordi forskere bygger ovenpå hinandens viden:

– Vi risikerer at følge falske ledetråde.

Reproducerbarhedskrise
I en spørgeskemaundersøgelse fra 2016 spurgte tidsskriftet Nature godt 1500 forskere, om der er en reproducerbarhedskrise i forskningen. Lidt over halvdelen svarede ja.

Lex M. Bouter fortalte også om et gentagelsesforsøg, hvor kun 6 ud af 53 prækliniske kræftforskningsstudier kunne genskabes succesfuldt. Det er ifølge ham sådanne resultater, der har sat reproducerbarhed på dagsorden i forskningsverdenen.

Motivation er et kodeord
Spørgsmålet er, hvorfor problemet er opstået. Som årsager peger Lex M. Bouter især på motivationsfaktorer i forskningsverdenen.

De fleste tidsskrifter stræber eksempelvis efter at skabe ny viden, og det kan have den indirekte effekt, at forskernes undersøgelser også bliver vinklet den vej

– De positive resultater hjælper forskere frem i karrieren. Det er nemmere at få positive resultater publiceret og at blive citeret for dem, og det skal forskerne bruge, når de skal søge midler til mere forskning, siger Lex M. Bouter, der også har nogle løsningsforslag.

Konkret kunne universiteter, tidsskrifter og fonde også belønne eller fremhæve:

  • Datadeling så forskningen bliver mere transparent og nemmere for andre at efterprøve.
  • Nogle tidsskrifter er begyndt at forpligte sig til at publicere replikationsstudier, af de studier, de allerede har publiceret. Det er positivt, mener Bouter.
  • Nul-resultater bør være nemmere at publicere.

Men det bliver ikke helt nemt, at få til at lykkes.

Dansk analyse på vej
Hans Müller Pedersen, der er direktør ved Styrelsen for Forskning og Uddannelse, har været med til at udarbejde det nuværende regelsæt for forskningsintegritet, der udkom i Danmark i 2014.

Til konferencen fortalte han blandt andet om input fra forskere, der var bekymrede for at dele data:

– Eksempelvis om data kan blive misbrugt, hvad man gør med personfølsomme emner, og om det kan komme til at tage en masse tid fra forskningen at skulle gøre data tilgængelige, forklarede han.

I december 2017 forventer styrelsen at kunne offentliggøre en foranalyse af fordele og ulemper ved mere tilgængelig data. Analysen handler om, hvorvidt man kan indføre en slags forskningsdata, der kaldes for FAIR. Fair står for: Findable, Accessible, Interoperable, Re-usable Research Data.

Foranalysen skal blandt andet svare på, hvilke omkostninger og gevinster, man kan forvente, og hvad der ville skulle til inden for politik, teknik, nye vaner og tid (for forskere) ved en model med mere åbent data, skriver Hans Müller Pedersen i en mail til Science Report.

Faktaboks: Hvad betyder manglende reproducerbarhed?
Hvis et resultat ikke kan genskabes, er det enten et udtryk for, at den oprindelige forskning var en falsk positiv, eller at den nye undersøgelse er en falsk negativ. Et gentagelsesforsøg har eksempelvis de samme fejlkilder, som det oprindelige forsøg havde.