– Jeg tror, jeg er kommet til at stå svagere i offentligheden af at indrømme det (… at jeg har ændret mening, red.). Jeg bliver ikke ringet op lige så ofte af journalister, jeg er det sidste års tid gledet ud. Det kan måske skyldes, at de er usikre på, hvilken side man er på. De fleste journalister vil jo have en ’ekspert’ og ikke en mening, siger professor emeritus Uffe Østergård.
Østergård er Jean Monnet professor i europæisk civilisation og integration ved Aarhus Universitet og dansk historie ved CBS. Han har igennem hele sin karriere forsket i og troet på, at danskerne en dag vil opgive deres nationale identitet til fordel for en europæisk. Det har han nu skiftet mening om.
– Det er den her sandhedsdrift. Jeg har opdaget, at det ikke har udviklet sig i den retning, som hverken tilhængere eller modstandere havde regnet med. Nationalstaten er blevet styrket. Som ung regnede jeg med, at den fælles europæiske identitet ville udvikle sig hurtigt. Men i dag vil jeg sige: ’Måske sker det – men det tager åbenbart længere tid’, siger Uffe Østergård.
Når man opdager noget nyt, må man tage bestik af det, mener han. Og Uffe Østergård har aldrig været bange for at sige, hvad han mente. Mange oplever ham også som en polemisk og provokerende debattør i forhold til dansk og europæisk identitet. Men sådan ser han ikke sig selv.
Man kan blive klogere af egen forskning
Synes du ikke, at det er skadeligt, at du siger ét, og derefter trækker det tilbage?
– Det har jeg ikke nogen konklusion på endnu, for jeg står midt i det. Desuden får jeg forskellige meldinger, siger Uffe Østergård og uddyber:
– Forskersamfundet synes, at det er flot, at jeg har ændret holdning, og jeg får ros. For når verden ændrer sig, bør man ændre sin opfattelse. På den anden side er der journalistverdenen – og det her er ikke jammer, men en kritik af den. For de har et fejlagtigt billede af, hvad en ekspert er – at en ekspert kun ved noget, men at det er politikerne, som har holdningerne, siger han.
– Det kan selvfølgelig ikke adskilles helt, for de hænger naturligvis også sammen. Men det er vigtigt, at folk forstår, at det ene ikke udelukker det andet. Derfor, når man ændrer sin analyse af det europæiske samarbejde, er det fordi, verden har ændret sig, og man selv er blevet klogere igennem ens forskning, siger han.
Læs også: Klimaforsker: Jeg føler et ansvar for at bruge min stemme
Jeg har følt det som en forpligtelse at ytre mig
Hvad tænker du om, at du både er forsker og jævnligt ytrer din egen holdning på området?
– Jeg tænker meget over den balance. Det skal man tænke over hver eneste gang og netop gøre sig klart i hver enkelt situation Er det en mening eller reel viden, som man giver videre, siger Uffe Østergård.
– Men det er ikke sådan, at jeg har oplevet, at folk har betvivlet mine oplysninger. Det har været min konklusion. Jeg tænker meget over, om min analyse holder, og hvor jeg har det fra, og så undersøger jeg mine kilder. Men jeg kan jo selvfølgelig også blive fanget af ting, som jeg ser eller hører, siger han.
Hvordan har din forskning gjort, at du også indtager en rolle som debattør i den offentlige debat?
– Det spiller meget ind, at emnet er, hvad det er. Jeg var ikke aktiv i 1972 i forhold til afstemningen om at gå ind i Europa, men jeg tog nogle møder i 1986 og 1992, hvor jeg indtog nogle holdninger. Det var et forsøg på at oplyse danskerne om, at Danmark ligger midt i Europa, og at vi er europæere. Men det var jo på baggrund af et forskningsresultat, som jeg nåede frem til, siger han og uddyber:
– Jeg har nærmest følt det som en forpligtelse, fordi jeg har nogle resultater og en evne til at formulere mig ret kort, siger han.
Har du overvejet at blive fuldt ud aktivist – eksempelvis politiker?
– Nej. Det er klart, at jeg tænker politisk hele tiden, men jeg vil ikke binde mig. Jeg har kun været medlem af et politisk parti i en meget en kort periode, siger han.
– Det har været vigtigt for mig at blive opfattet så objektivt som muligt. Man har jo ikke anden troværdighed end den, man bliver anerkendt for. Men omverden har nok opfattet mig som politiserende, når de var uenige med mig, siger han.
Der kan være forskellige udgaver af sandheden
Hvordan ser du forskellen mellem forskningsformidling og politisk aktivitet?
– Forskellen er hensigten. Jeg ser ikke mig selv som en, der har et politisk ærinde. Men jeg arbejder med politiske emner, så jeg ved godt, at det kan få en politisk effekt, når man beskriver situationen, som man ser den. Og det har jeg altid gjort. Det begyndte jeg med engang i 1980’erne. Men jeg vil sige, at det er forskningsformidling, siger han.
– Jeg repræsenterer mig selv og sandheden, som jeg ser den, men jeg ved godt, der er forskellige udgaver af sandheden. Så det er en sandhedsbestræbelse, siger han.
Forskeres troværdighed er baseret på deres ekspertviden, hvilket måske er derfor, at de er bange for at miste den. Tror du, at det sker for dig?
– Det er generelt en interessant og vigtig diskussion. Jeg tror ikke, at det har skadet min karriere, hvis man ser på det i et historisk lys, at jeg har udtalt mig en masse. Men det kan så være, det sker nu, efter jeg har ændret holdning. Det må tiden vise. Der er det en frihed at være gået på pension, siger Uffe Østergård.
