Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

– På en skala fra 1 til 10, vil jeg give dagen et 12-tal. Jeg er så glad, hold da op, hvor det lykkedes, lyder det jublende fra professor MSO Johs. Nørregaard Frandsen, der til dagligt leder H.C. Andersen Centret på SDU.

Glædesudbruddet kommer, imens professoren endnu sidder i bussen på vej hjem fra Christiansborg. Her har Johs. Nørregaard Frandsen brugt dagen på at overbevise både kulturminister Mette Bock (LA) og flere andre politikere om at sætte forskning i H. C. Andersen på næste års finanslov.

H. C. Andersen har brug for et større økonomiske løft, så både den nationale og internationale formidling af Danmarks største eventyrforfatter bliver tidssvarende, mener centerlederen.

Han glæder sig derfor over, at det især var politikere fra de tre store partier, Socialdemokrati, Venstre og Dansk Folkeparti, der udtalte sig ”stærkt positivt” under høringen.

– Det blev sagt højt og tydeligt, at de vil arbejde for at få en bevilling på finansloven. Så nu skal vi hjem og lave et oplæg, som politikerne kan gå videre med, fortæller Frandsen.

I dag forskes der i H. C. Andersens værk, liv og betydning på Syddansk Universitet og Odense Bys Museer. Men inden for den nuværende ramme er det vanskeligt at løfte en række vigtige og ressourcekrævende områder af H. C. Andersen-forskningen.

Det gælder blandt andet et omfattende arbejde med at digitalisere de mange manuskripter og udkast fra H. C. Anders hånd, som i dag ikke er tilgængelige for forskere og læsere.

– For mig at se er H. C. Andersen et nationalt ansvar, og vi risikerer, at han mister relevans både nationalt og internationalt, hvis ikke han formidles mere tidssvarende. Der er brug for et større løft, hvis H.C. Andersen fortsat skal være et centralt ikon for Danmark, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Professor og centerleder Johs. Nørregaard Frandsen

På Grundtvig-niveau

Andre store danskere som N. F. S. Grundtvig, Søren Kirkegaard og Kaj Munk er allerede på finansloven med årlige millionbevillinger. Og hvis Danmarks H. C. Andersen-forskning skal løftes op på det nødvendige niveau, kræver det en bevilling på Grundtvig-niveau, fortæller Frandsen.

– Grundtvig Centeret (på Aarhus Universitet, red.) har fået bevilget 200 mio. kroner over 20 år. Det er den størrelsesorden, vi taler om. Hvis det var småpenge, kunne universitetet bare gøre det. Det er den store klinge, vi taler om, siger professoren.

Ud over investeringer i digitalisering af eventyrforfatterens mange manuskripter, er der også brug for penge til at sikre tidssvarende og forskningsbaserede oversættelser af H. C. Andersen på de store internationale sprog.

Derudover vil forskerne på H. C. Andersen Centeret gerne kunne fortsætte det omfattende arbejde i projektet ’mapping Andersen’, der handler om at analysere den vidt forskellige betydning, H. C. Andersen har i forskellige lande.

– Som jeg også sagde tidligere i dag; H. C. Andersen er ikke truet af glemsel, men af forsimpling og mistolkning, og af ikke at blive ankerkendt i sit fulde omfang. Han bliver gjort til en pussenusse-børnebogsforfatter, men han er så meget andet. Vi skal løfte ham op til dét, han er; verdenslitterær i samme klasse som Shakespeare, mener Johs. Nørregaard Frandsen.

Politisk interesse forud

Allerede forud for høringen var der landspolitisk interesse for at sikre en stærk formidling af H. C. Andersen både i Danmark og internationalt.

– H.C. Andersen er Danmarks største litterære ikon, og hans eventyr spiller stadig en fundamental rolle i dannelsen af både børn og voksne i Danmark i dag. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at H.C. Andersens forfatterskab til stadighed formidles stærkt såvel i Danmark som internationalt, siger Mogens Jensen, Socialdemokratiets kulturordfører.

Det synspunkt deler Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der har inviteret inden for på Christiansborg til høringen ”Hvad Danmark vil med H.C. Andersen”.

– H.C. Andersens betydning for Danmark kan ikke overvurderes. Han er vores mest kendte dansker, og hans digtning hører til verdenslitteraturen. Derfor bør det være en national opgave at forvalte hans arv og ikke en enkelt kommunes opgave. Byen Weimar i Tyskland er jo heller ikke alene om det med hensyn til Goethe, siger han.