Jo mere du publicerer, desto flere penge er der at hente. Og det kan skabe grobund for en vaklende forskningsintegritet.
Det viser en ny norsk rapport “Forskningsintegritet i kontekst”, som er tredje og sidste del i projektet “Research Integrity in Norway (RINO)”, der har haft til formål at undersøge forskningsetiske holdninger og praksiser på de norske universiteter.
Det store publiceringspres og den øgede konkurrence om forskningsmidler skaber nemlig en usund praksis og problematisk forskningsintegritet, der bl.a. kommer til udtryk i, at forskere øger antallet af medforfattere på deres videnskabelige rapporter udenfor retningslinjerne.
Og dét er forskningsfusk.
På baggrund af kvalitative interviews med forskerne fandt man også ud af, at der er meget forskellige opfattelser af, hvad der er rigtig og forkert praksis.
– Rapporten viser, at holdningerne til blandt andet medforfatterskab varierer, og at der er relativt stort rum for tildeling af forfatterskab, uden at kravene til forfatterskab er opfyldt, siger en af forfatterne bag rapporten Helene Ingierd til Forskerforum.no.
Læs også: Højt publiceringspres øger sandsynligheden for forskningssnyd
Åbenhed fra institutionerne er vejen frem
Ifølge forskningsetisk lov i Norge er institutionerne pålagt at tilbyde deres forskere forskningsetisk oplæring. Men den nye rapport viser, at 60 procent aldrig har fået et kursus, eller har modtaget mindre end én dags oplæring.
Men problemet er midlertidig også, at forskere også lærer om forskningsetiske regler af hinanden igennem samtaler og diskussioner – og det er ikke altid, at informationen er korrekt.
Begge opgaver skal institutionerne, hvor forskere er tilknyttet, være med til at løfte, for det er lige så vigtigt med den formelle som den uformelle læring. Og det kræver åbenhed i begge tilfælde, forklarer Helene Ingierd til Forskerforum.no.
– Institutionerne bør lægge til rette for en åben kultur med en lav tærskel for diskussioner om, hvad der er god forskningspraksis, siger hun.
De andre del-rapporter handler om “147 norske forskere, der har fabrikeret eller forfalsket data”, og “40 procent af forskerne indrømmer diskutable handlinger”, og de er udkommet i starten af året og sidste år.
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.