Siden uddannelses- og forskningspolitisk chef for Dansk Erhverv, Mads Eriksen, i sidste uge delte et indlæg i Politiken, i hvilket han fremlagde en række kritikpunkter af Roskilde Universitet og en påstand om, at universitetet er i “dyb, faglig krise”, har debatten om RUCs profil, faglige niveau, dimittendledighed og faldende ansøgertal fået stor opmærksomhed i medierne.
Mads Eriksen fremhævede især den høje dimittendledighed blandt færdiguddannede fra RUC, faldet i ansøgertal i år, hvor imod ansøgertallene til andre universiteter er steget markant, samt det faktum, at studerende med høje karaktersnit har tendens til at falde fra uddannelserne i løbet af det første år.
Derudover mente Mads Eriksen ikke, at det faglige niveau på uddannelserne er højt nok til at erhvervslivet kan få glæde af de ellers kreative og problemorienterede undervisnings- og arbejdsformer, de studerende bliver uddannet i på Roskilde Universitet.
Rektor for RUC, Hanne Leth Andersen, har svaret igen på denne kritik og blandt andet understreget, at man på universitetet har arbejdet på at mindske ledigheden blandt dimittender, længe før Mads Eriksen rejste sin kritik.
Hvad hun især lægger vægt på, da Science Report taler med hende, er, at RUC arbejder på endnu tættere forbindelser til erhvervslivet – både gennem samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri, men også med virksomheder og kommuner i Region Sjælland.
Employability-indsats
Ambitionen om et stærkere samarbejde med erhvervslivet kommer blandt andet til udtryk i et større fokus på, at de studerende kan komme i praktikforløb – også kaldet “projektorienterede forløb”. Dette er noget, de studerende skal opfordres til at benytte sig af, om end det ikke er obligatorisk på andre af RUCs uddannelser end journalistik, fortæller Hanne Leth Andersen.
– I alle studieordninger på RUC skal der være mulighed for praktik. Det er også noget, vi informerer vores samarbejdspartnere i erhvervslivet om. På den måde skaber vi mulighed for, at de studerende får en forbindelse til erhvervslivet, men også for at de studerende og virksomhederne kan se hinanden an, fortæller Hanne Leth Andersen.
Hun indvender, at dette i lige så høj grad angår projektsamarbejder, hvor studerende skriver projekt med eksterne partnere.
Dette er blandt andet en del af den større ‘employability indsats’, som man i løbet af de seneste 3 år har arbejdet med på RUC, fortæller Hanne Leth. En indsats, som skal øge samarbejdet mellem universitetet og virksomhederne, om som skal tydeliggøre de kompetencer, som RUC-studerende opbygger gennem det store fokus på problemorienteret projektarbejde, som er RUCs særkende.
– Dette er nogle kompetencer, som de studerende har det med først at opdage senere, og som vi derfor skal gøre dem mere bevidste om, fortæller Hanne Leth Andersen.
Som led i dette oprettede RUC i 2018 et forskningscenter i problemorienteret projektlæring, hvor der forskes i forskellige aspekter af den problemorienterede projektlæring som disciplin.
Alle ansatte på RUC får kurser i det problemorienterede projektarbejde, og alle adjunkter skriver ligeledes problemorienterede projekter i grupper. Derudover bliver alle studerende fra starten af deres uddannelse præsenteret for og gjort bevidste om læringsformens principper og udbytte.
Dette er, fortæller Hanne Leth Andersen, dels for at de studerende bliver bevidste om deres egne kompetencer, men også for at aftagerne af de nyudklækkede kandidater bliver opmærksomme på netop dé kompetencer, en RUC-uddannet kandidat har med sig sammen med de faglige.
Skarpere profiler, som erhvervslivet kan genkende
Dette involverer ligeledes en skærpelse af de profiler, de studerende på RUC kan vælge i deres uddannelse.
Indtil 2015 kunne man som studerende frit vælge at sammensætte fag, så man skabte sin egen, unikke profil. Men i 2015 lavede universitetet en kandidatreform, som lavede om på kombinationsstrukturen på uddannelserne, og som indskrænkede valgfriheden af fagkombinationer.
Nu er RUC imidlertid i gang med at lave endnu flere skærpelser, så kombinationsmulighederne af fag bliver mindre, men så kandidaternes profiler til gengæld bliver skarpere og mere genkendelige for erhvervslivet, fortæller Hanne Leth Andersen:
– Vi er klar over at vi er nødt til at begrænse det frie fagvalg, dvs. at man kan kombinere to fag, som man vil, i en tid hvor verden kalder på mere præcise profiler. Der har været kriser, finanskrise og nu coronakrisen, og det betyder at arbejdsgiverne er usikre. Derfor skal det være nemmere for dem at kunne gennemskue, hvad de nyuddannede kommer med, siger hun.
Regionale og kommunale samarbejder
RUC har netop nu indgået en ny aftale med Guldborgssund kommune om en videnplatform, hvorfra der skal forskes og udvikles nye samarbejder med det lokale erhvervsliv om Foodtech og fødevarer, infrastruktur, byggeri og strategisk byudvikling og social og sundhed.
Studerende fra RUC skal her igennem både praktikforløb og projektopgaver indgå i gruppedannelser i Guldborgssund Kommune, hvor de i fællesskab med kommunen og lokale virksomheder skal løse problemer i lokalområdet indenfor de nævnte områder.
Ifølge Hanne Leth Andersen er sådanne samarbejder en “win-win-situation” for både de studerende, virksomhederne og kommunerne, fordi de både er med til at løse problemer i kommunen, men også fordi de har større tendens til efterfølgende at komme i arbejde, når de tidligere har indgået i sådanne samarbejder.
RUC har også samarbejder med Roskilde og Sorø Kommune, fortæller Hanne Leth og tilføjer, at de på flere af deres uddannelser på RUC arbejder med strategiske partnerskaber, specielt inden for områder som bystudier, offentlige innovation og samskabelse og ikke mindst bæredygtighed.
I forlængelse af det omtalte kritiske indlæg af Dansk Erhverv oplyser Hanne Leth i øvrigt, at RUC har et forestående møde med Dansk Erhverv om, hvordan de yderligere kan styrke deres samarbejde fremover.
