samfund

Sig nej – uden at sætte karrieren over styr

Et nej lukker nogle døre, men åbner samtidig andre. Ekspert guider til, hvordan du både kan have familieliv og anerkendelse fra kollegerne.

Af - 25. august 2021

Forskere kan sige nej til ubetalte opgaver uden at sætte karrieren over styr. Foto: HappyNati/iStock

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Tror du, at forskeres kernekompetence og vigtigste opgave er at forske og udbrede deres forskning, tager du fejl. Som forsker – om det er i det private erhvervsliv eller på en uddannelsesinstitution – skal du være mindst lige så gode til at prioritere blandt de mange opgaver og forespørgsler, der dagligt lander på dit bord.

Ellers risikerer du at drukne i opgaver, der skal løses nu og her – og skubbe de opgaver, der betyder noget på længere sigt, til side. Dét mener David Larsson Heidenblad, der er forsker og underviser i historie på Lunds universitet.

I en kronik til Vetenskapsrådets netmagasin Curie, skriver han: ”I stedet for at skrive forskningsprogrammer, reagerer vi på e-mails. I stedet for at udvikle et nyt kursus, retter vi eksamener.”

De dødkedelige opgaver

Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i psykologi med speciale i arbejdspsykologi på Aalborg Universitet, mener også, at danske universitetsforskere generelt har for meget at se til.

Han peger på et ”stærkt stigende” antal administrative og organisatoriske opgaver som den største arbejdsbyrde.

– Forskere og undervisere er under større pres end nogensinde, fordi vi skal lave lige så meget forskning og undervisning som tidligere, og meget mere af det her besynderlige administrative arbejde, som er dødkedeligt og uproduktivt. Og ikke har en disse med forskning at gøre, siger Einar Baldvin Baldursson, der har været en del af det danske forskermiljø i 40 år.

Einar Baldvin Baldursson. Foto: Privat

Fagforeningen DM, der repræsenterer akademikere som forskere og lektorer på universiteterne og professionshøjskolerne, hører de samme toner fra flere af deres medlemmer.

– Det er selvfølgelig helt afgørende, at forskerne har tid til deres kerneopgaver. De er blandt Danmarks klogeste på deres felter og skal have tid til forskning, undervisning og formidling. Det duer ikke, at de bruger en stor del af deres tid på bureaukrati, siger DM-formand Camilla Gregersen og tilføjer:

– Det bliver vi som samfund ikke klogere af. Ledelsen på universiteterne bærer en del af ansvaret og den må og skal skabe ordentlige arbejdsbetingelser og arbejdsro for alle ansatte.

Derfor siger forskere ja

Hvis der er noget, der skaber anmodninger og muligheder for en forsker, er det synlighed. Derfor kan forskere på jagt efter akademisk succes fristes til at sige ja til opgaver, de egentlig burde have afslået, fastslår David Larsson Heidenblad i sin kronik.

Læs også: Sådan trænger du igennem til politikerne

Einar Baldvin Baldursson er med sin svenske forskerkollega lidt ad vejen. Forskere, der gerne vil høste opmærksomhed og respekt i forskerkredse har travlt med blandt andet at skrive forskningsartikler, ja.

Men der findes også en anden form for synlighed, som universitetsforskere, der jo har formidlingspligt, skal gøre en indsats for at opnå. Medietrænede eller ej.

– Synlighed i relation til pressen er i praksis forbeholdt få forskere. Men for forskere med nyhedsværdi kan pressearbejdet være en stor belastning. Det tager tid, og forskere kan typisk ikke fortælle en vigtighed uden to timers forklaring, siger Einar Baldvin Baldursson.

Værst for de unge forskere

De fleste forskere fejler med at prioritere deres arbejdsopgaver. Og problemet med ikke at kunne sige nej til ikke-forskningsopgaver er håndgribeligt på alle stadier af karrieren. Ikke mindst post doctor-stadiet, skriver David Larsson Heidenblad i sin kronik.

Life hack til at sige mere nej
  • Lev efter mottoet: ”Hvis du aldrig fortryder et nej, takker du alt for ofte ja.”
  • Hver gang, du får en anmodning om en opgave, kan du spørge dig selv, hvor meget du ville betale for at få denne chance. Er svaret ikke en krone, skal du svare nej til opgaven.
  • Sig aldrig ja til noget, du ikke er parat til at skrive i kalenderen. Og der skal du være ærlig. Et foredrag eller en podcast kræver normalt en vis forberedelse, ikke mindst mentalt.
  • Skriv et simpelt og generelt ”standard-nej,” du kan ty til uanset anmodningen. Ved venligt at takke for tilbuddet og skrive, at du i øjeblikket ikke påtager dig nye forpligtelser, bliver processen med at veje for og imod komprimeret til ctrl-c / ctrl-v. Dermed bliver det lige så let at besvare med et nej som med et kort og entusiastisk ja (som du risikerer at fortryde). Tippet kommer fra Loleen Berdahl, der står bag for nyhedsbrevet ’Academia Made Easier’.

Kilde: Kronikken ”Ångrar man aldrig ett nej tackar man ja för ofta” af David Larsson Heidenblad, forsker og underviser i historie på Lunds universitet

Det er også de yngste forskere i tidsbegrænsede stillinger, Einar Baldvin Baldursson er mest bekymret for. De unges karrierer kan nemt komme skævt fra start, hvis de ikke tager fra og gør opmærksom på sig selv. Derfor siger de hellere ja end nej til opgaver.

– Siger forskere fra, siger de aldrig fra, kun til den ene opgave. De siger nej over for det miljø, der har stillet opgaven. De siger fra til et netværk. Og så skal de bygge et nyt netværk op. Mindre dramatisk: Siger forskere fra, fordi en opgave ikke lige passer dem, skal de vide, at de som lavstatus forskere – de unge – ikke får en højstatusopgave næste gang. Hvorfor satse på en forsker, der sagde nej til en driftsopgave? lyder det fra Einar Baldvin Baldursson.

Skab rammer for mere ja

Når forskeres arbejdsbyrde vokser, reagerer de typisk ved at gør deres arbejdsdage længere. Lange arbejdsdage begrænser opfindsomhed og forringer kvalitet. Det viser Einar Baldvin Baldurssons egen forskning på området, fortæller han. Og derfor er lange arbejdsdage ikke løsningen for overbebyrdede forskere.

Læs også: Coronakrisen har sat en ny kurs for det gode arbejdsliv

Nej, skal flere forskere have forskning som deres kernekompetence, som både David Larsson Heidenblad og Einar Baldvin Baldursson ønsker sig, skal universiteterne laves om, så de igen sætter kreativitet og innovation i højsædet frem for regler og regulering.

Dét mener Einar Baldvin Baldursson, der også langer ud efter den nuværende ledelsesstruktur, som giver især de forskere, der har sværest ved at sig nej, ringere arbejdsvilkår.

– De unge forskere bliver ofte klemt mellem institutlederens krav om at være aktivt involveret i lovende forskningsprojekter og undervisningslederens krav om undervisning. Indtil universiteterne finder ud af at afskaffe denne dobbeltstruktur, må den enkelte forsker selv forsøge at løfte den tunge opgave med at balancere sine opgaver.

Hvordan gør forskeren så dét?

– Forskere skal øve sig i at sige mere nej til de opgaver, de ikke nødvendigvis skal løse, for at beskytte de opgaver og tilbud, de gerne vil sige ja til. Det koster to nejer at skabe plads til den ene opgave, de gerne vil sige ja til, siger Einar Baldvin Baldursson.

Læs også: 8 pointer om at skabe sig et bæredygtigt arbejdsliv

Einar Baldvin Baldursson opfordrer altså de forskere, der gerne vil have en reel mulighed for at sige mere nej, til at skabe sig et arbejdsliv og en karriere, hvor de kan sige mere ja. Det handler om at vise initiativ og søsætte forskningsprojekter, som kun kan lade sig gøre med forskerens hjælp.

Men langt hen ad vejen handler det også om god gammeldags kalender-planlægning og et skarpt fokus på de tungeste dele af sin forskning, ifølge Einar Baldvin Baldursson.

– Det er fornuftigt for forskere at centrere deres forskningsindsats om de tidsperioder, hvor undervisningen naturligt kan sættes til side. Juli er oplagt til de opgaver, der kræver størst fordybelse. Når du har en plan, er det nemmere at stå imod ligegyldige krav fra systempaver og ignorere irrelevante tilbud.

Unge forskere

Til de yngre forskere lyder rådet fra Einar Baldvin Baldursson:

– Unge forskere skal og må tage sig af deres kerneundervisningsopgaver. Men de skal sørge for at sno sig udenom og aktivt protestere mod, at de i perioderne uden for de tunge undervisningsopgaver, bliver pålagt undervisning og administrationsopgaver. Forskere i det hele taget skal vove at sige det højt: ”Jeg har ikke tid.”

42-årige Mads Kæmsgaard Eberholst er studielektor og medieforsker ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Han kender problematikken med at have for lidt tid til at forske på grund af især administrative opgaver:

– Alle forskere i universitetsverdenen ønsker sig nok mere tid at forske i. Jeg ønsker mig først og fremmest mindre af udenoms-administrationen. Det ville give mig mulighed for rent faktisk at forske i den tid, der er beregnet til det. Hver eneste gang, der kommer noget nyt og mere, jeg skal forholde mig til, er det min forskningstid, der bliver stækket, siger han.

Læs også: RUC-forsker: – Det er altid min forskningstid, der bliver stækket

Udnyt arbejdsårets huller til tung forskning
  • Erkend, at den arbejdstunge del af din forskning ikke hænger sammen med de perioder, hvor du har en betydelig undervisningsbyrde.Hold sommerferie i de sidste to uger af august. Og brug juli og de første to uger af august til at klø på med din forskning, for der er de studerende på sommerferie.
  • Udnyt de huller, der opstår på et arbejdsår, til at forske. Der opstår et hul, når undervisningen slutter i december. Det hul varer indtil eksamensstart i januar. I den uge kan du skrive artikler.
  • Næste hul kommer, når eksamen er slut (du skal gøre alt for at ligge eksamen lige på den anden side af din artikelskrivning) og varer indtil undervisningen er i fulde omdrejninger. Er du heldig, har du her tre uger til at udvikle nye projekter.
  • Hold igen med de administrative- og undervisningsmæssige opgaver uden for undervisningsperioderne. Sig mere ”nej”.

Kilde: Einar Baldvin Baldursson, lektor i psykologi på Aalborg Universitet

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report