På Københavns Universitet er der næsten dobbelt så mange ansøgere, der har søgt ind på en videregående uddannelse via kvote 2 i år. I alt har 16.916 personer søgt om en plads på KU via kvote 2, hvilket er hele 85 procent flere end sidste år.
Det er på Det Humanistiske og på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, at man finder den største procentvise stigning i antallet af ansøgere. På begge fakulteter er der en stigning på omkring 100 procent.
Det er til trods for, at begge fakulteter, i særdeleshed det humanistiske fakultetet, har været ramt af massive besparelser og dimensioneringer i løbet af de sidste par år. I 2014 besluttede daværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) at dimensionere en lang række uddannelser, som man vurderede havde for høje ledighedstal for dimittender.
Den såkaldte ’ledighedsbaserede dimensionering’ gik især ud over de humanistiske uddannelser, og siden 2014 er antallet af studiepladser på det humanistiske fakultet faldet fra ca 12.000 til ca. 9.000, hvilket har resulteret i både nedskæringer af stillinger og fagomlægninger, oplyser prodekan for uddannelse på humaniora, Jens Erik Mogensen.
Menneskelige værdier
Alligevel ser vi nu en fordobling i antallet af ansøgere til humaniora. Men hvad skyldes denne markante stigning i interessen for særligt humaniora og samfundsvidenskab?
Prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på KU, Jens Erik Mogensen, peger på, at den store interesse for netop humaniora kan hænge sammen med coronapandemien, som på tidspunktet for kvote-2 fristen i marts netop havde medført den bratte nedlukning af landet.
– I dén tid kunne man godt forestille sig, at man som ung besinder sig mere på humaniora: filosofiske, kunstneriske, åndelige og historiske værdier. Værdier, som karakteriserer det at være menneske både i nutiden og i tidligere tidsepoker, siger han og fortsætter:
– De åndsvidenskabelige værdier er blivende værdier; de er ikke forgængelige. De har en betydning for det nære liv og for ens forståelse af livet, andre og sig selv, og kan lede til at man kommer til at tænke mere over det ikke-materielle i livet.
Jens Erik Mogensen kan ikke oplyse, om den stigende interesse for de humanistiske uddannelser kommer til at betyde, at man politisk vil prioritere flere midler til området. Dog håber han, at stigningen i kvote-2 ansøgningerne vil afspejle sig i kvote-1 ansøgningerne til juli:
– Hvis interessen smitter af på kvote 1-optaget, har vi måske reelt en chance for at det kan få politisk betydning for fakultetet, siger han og uddyber:
– Uanset om det kommer til at have politisk indflydelse eller ej, kan det kan komme til at have en kulturel og samfundsmæssig indflydelse på, hvordan man tænker om humaniora.
Også på Aarhus Universitet mener dekan for Faculty of Arts, Johnny Laursen, at humaniora og samfundsvidenskab kan blive afgørende vidensområder i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige udfordringer som f.eks. coronapandemien, udtaler han i et indlæg på Aarhus Universitets hjemmeside:
– Det virkelig nye er den stigende erkendelse af, at humaniora og samfundsvidenskab er nøglevidenskaber i at finde store samfundsmæssige løsninger. Samfundsorganisation, adfærd, kultur, IT og kommunikation har hånd i hånd med medicin og teknologi ydet vigtige bidrag til at afværge den sundhedsmæssige trussel. Jeg er overbevist om, at det er den samme alliance af vidensområder, som skal møde bæredygtigheds- og klimaudfordringerne og de andre store samfundsomvæltninger, som venter forude, udtaler Johnny Laursen.
Øverst på listen over de mest populære uddannelser på Københavns Universitet blandt ansøgere er stadig, som sidste år, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der i år havde 5.000 kvote 2-ansøgere, hvilket er 71 procent flere end sidste år.
De unge ved, hvad der er vigtigt for samfundet
De unge mennesker er egentlig langt klogere, end hvad diverse politikere og erhvervsorganisationer giver dem credit for
For dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen, er stigningen på over 100 procent i kvote 2-ansøgningerne til samfundsvidenskabelige uddannelser blandt andet et tegn på, at de unge ansøgere har forstået den lave arbejdsløshedsstatistik for uddannelserne på SAMF:
– Hvis man ser på uddannelserne på SAMF har kandidaterne vel forstået, at der er en tårnhøj beskæftigelse og en god løn. Der har været massiv propaganda for at søge ind på STEM-uddannelserne, men egentlig har de jo højere arbejdsløshed, end vi har, hvis man ser på tallene, siger han.
Mikkel Vedby Rasmussen mener ligesom Jens Erik Mogensen også, at den store interesse for SAMF kan hænge sammen med coronapandemien. Han fortæller, at de på SAMF har været nysgerrige på, hvordan kriser påvirker beskæftigelsen for nyuddannede:
– Vi kiggede på, hvordan ledighedstallene så ud efter finanskrisen og her så vi, at der var et lille fald, hvis man kiggede på beskæftigelsen for nyuddannede, men at de hurtigt steg igen, fortæller han.
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen kan de unges store interesse for samfundsvidenskabelige uddannelser i år være et udtryk for, at de ved, hvad der er vigtigt for samfundet – og ikke mindst i krisesituationer:
– I en krisesituation har man netop brug for økonomer, sociologer, politologer, etc, som ved noget om samfundet, siger han og uddyber:
– De unge mennesker er egentlig langt klogere, end hvad diverse politikere og erhvervsorganisationer giver dem credit for. De har god fornemmelse for, hvor de kan finde udfordringer, der klæder dem på til det samfund, vi lever i. De ved, at der er nogle generiske kompetencer i, hvordan man leder og strukturerer et samfund, som de kan få hos os.
Mikkel Vedby Rasmussen fortæller, at de som fakultet altid har været vant til en stor interesse, men at de ikke kan være sikre på, at de kan imødekomme den ekstra store interesse, der er for de samfundsvidenskabelige uddannelser i år.
– Blandt andet statskundskab og psykologi har længe været meget populære uddannelser. Vi er vant til, at de studerende står i kø til vores uddannelser, men jeg er bange for, at køen bliver længere i år, siger han.
Hverken prodekan for uddannelse på HUM, Jens Erik Mogensen, eller dekan for SAMF, Mikkel Vedby Rasmussen kan på nuværende tidspunkt oplyse om fakulteterne får tildelt flere studiepladser til september 2020, som led i regeringens beslutning om at skabe 5000 flere studiepladser i landet for at imødekomme de høje ansøgertal.
Jens Erik Mogensen indvender, at det stadig er et meget begrænset antal studerende, der optages via kvote 2, og at det derfor optagelsesmæssigt ikke har den store indflydelse for fakultetet, at der har været markant flere kvote 2-ansøgere, ”men selvfølgelig batter det på omdømmet”, siger han og tilføjer:
– Hvis effekten holder, er det et tegn på fra ungdommens og samfundets side, at man vil humaniora!
Forsiden lige nu:
Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.
Fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Forskningscenteret CORC støtter fem nye CO₂-projekter, der skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Forskere formidler havets hemmeligheder under The Ocean Race
The Ocean Race, verdens hårdeste havkapsejlads, er kommet til Aarhus, og under hele eventet vil forskere fra Aarhus Universitet formidle viden om livet under havet.
Seneste artikler:
Den grønne ungdomsbevægelse stiller med kandidat til Danske Banks bestyrelse
Bankens investeringer i fossil energi og fravær af bæredygtighedskompetencer i bestyrelsen har fået CBS-studerende Caroline Besserman til at meddele sit kandidatur. Hun regner dog ikke med valg.
De åbnede dørene for både ligestilling og omstilling
FEMININ FORTROP. På hver sit felt har Lise Kingo og Connie Hedegaard været med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Vi har benyttet 8. marts til en snak med dem og to andre kvindelige bæredygtighedsveteraner.
Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
