– Vi havde forventet forsinkelser, men ikke i dette omfang.
Sådan siger Marianne Sommarin, formand for Max IV, til den svenske avis Sydsvenskan.
Hendes udtalelse falder i forbindelse med, at forskningsfaciliteten Max IV, som er et kommende røntgenstråleanlæg i verdensklasse, er ramt af store forsinkelser.
Bygningen af strålerør i Max IV er forsinket med ca. 2,5 år, selvom anlægget blev indviet i 2016.
Max IV medfinansieret af Danmark for at give danske forskere og virksomheder adgang til forskningsudstyr i verdensklasse og understøtte synergimuligheder mellem Max IV og ESS (Europen Spallation Source), der også er under opbygning i Lund.
Science Report kunne for nylig fortælle, at også ESS-laboratoriet, som Danmark er værtsland for sammen med Sverige, bliver forsinket med op mod et år og desuden mangler 1,7 mia. kroner i budgettet.
Forsinkelserne på Max IV har dog fået langt større kritik, og rektoren på Lunds Universitet har udtalt, at han er overrasket over den voldsomme forsinkelse.
– Jeg havde fået at vide, at det var forsinket med et halvt år, men at det ville blive rettet op på via prioriteringer, siger Torbjörn von Schantz til Sydsvenskan.
Fratrådt direktør
På grund af de voldsomme forsinkelser bestilte det svenske Videnskabsråd en uafhængig undersøgelse, som konkluderer, at der har været store mangler i projektledelsen.
For en måned siden fratrådte Christoph Quitmann derfor sin stilling somdirektør for forskningsanlægget, skriver Sydsvenskan.
På grund af de store forsinkelser og direktørens afgang, har både universitetet i Lund og det svenske Videnskabsrådet krævet en konkret og detaljeret handlingsplan for Max IV.
En endelig rapport skal ligge klar den 6. november.
Forsinkelserne kan få store konsekvensen, fordi uden strålerør, ingen forskning på Max IV, og lige nu er blot tre ud af 16 strålerør i brug.
– Det tager fire til fem år at udvikle et strålerør, fortæller den fungerende direktør for Max IV, Ian McNulty, til Sydsvenskan.
I år har 300 forskere benyttet sig af faciliteterne i anlægget, men med 16 strålerør forventes Max IV at kunne rumme helt op til 3.000 forskere om året.
Ledelsen på Max IV lover allerede nu, at de nye strålerør snart vil kunne tages i brug på anlægget. Og både formand Marianne Sommarin og Ian McNulty, understreger overfor Sydsvenskan, at der ikke er tilført nye ressourcer til Max IV.
– Vi har de ressourcer, vi har brug for, men vi skal effektivisere vores driftsressourcer, stramme op i organisationen og formentlig ansætte en eller to personer, siger Ian McNulty.
Max IV er den største svenske satsning på videnskabelige infrastruktur. Og når forskningsanlægget står færdigt, vil det have kostet de svenske skatteborgere 6 mia. svenske kroner, svarende til 4,3 mia. danske kroner.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.