– Vi havde forventet forsinkelser, men ikke i dette omfang.
Sådan siger Marianne Sommarin, formand for Max IV, til den svenske avis Sydsvenskan.
Hendes udtalelse falder i forbindelse med, at forskningsfaciliteten Max IV, som er et kommende røntgenstråleanlæg i verdensklasse, er ramt af store forsinkelser.
Bygningen af strålerør i Max IV er forsinket med ca. 2,5 år, selvom anlægget blev indviet i 2016.
Max IV medfinansieret af Danmark for at give danske forskere og virksomheder adgang til forskningsudstyr i verdensklasse og understøtte synergimuligheder mellem Max IV og ESS (Europen Spallation Source), der også er under opbygning i Lund.
Science Report kunne for nylig fortælle, at også ESS-laboratoriet, som Danmark er værtsland for sammen med Sverige, bliver forsinket med op mod et år og desuden mangler 1,7 mia. kroner i budgettet.
Forsinkelserne på Max IV har dog fået langt større kritik, og rektoren på Lunds Universitet har udtalt, at han er overrasket over den voldsomme forsinkelse.
– Jeg havde fået at vide, at det var forsinket med et halvt år, men at det ville blive rettet op på via prioriteringer, siger Torbjörn von Schantz til Sydsvenskan.
Fratrådt direktør
På grund af de voldsomme forsinkelser bestilte det svenske Videnskabsråd en uafhængig undersøgelse, som konkluderer, at der har været store mangler i projektledelsen.
For en måned siden fratrådte Christoph Quitmann derfor sin stilling somdirektør for forskningsanlægget, skriver Sydsvenskan.
På grund af de store forsinkelser og direktørens afgang, har både universitetet i Lund og det svenske Videnskabsrådet krævet en konkret og detaljeret handlingsplan for Max IV.
En endelig rapport skal ligge klar den 6. november.
Forsinkelserne kan få store konsekvensen, fordi uden strålerør, ingen forskning på Max IV, og lige nu er blot tre ud af 16 strålerør i brug.
– Det tager fire til fem år at udvikle et strålerør, fortæller den fungerende direktør for Max IV, Ian McNulty, til Sydsvenskan.
I år har 300 forskere benyttet sig af faciliteterne i anlægget, men med 16 strålerør forventes Max IV at kunne rumme helt op til 3.000 forskere om året.
Ledelsen på Max IV lover allerede nu, at de nye strålerør snart vil kunne tages i brug på anlægget. Og både formand Marianne Sommarin og Ian McNulty, understreger overfor Sydsvenskan, at der ikke er tilført nye ressourcer til Max IV.
– Vi har de ressourcer, vi har brug for, men vi skal effektivisere vores driftsressourcer, stramme op i organisationen og formentlig ansætte en eller to personer, siger Ian McNulty.
Max IV er den største svenske satsning på videnskabelige infrastruktur. Og når forskningsanlægget står færdigt, vil det have kostet de svenske skatteborgere 6 mia. svenske kroner, svarende til 4,3 mia. danske kroner.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.