Ikke overraskende er Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind godt tilfreds med de nye tal, der viser, at en gennemsnitsstuderende bruger 37,6 timer pr. uge på sit studie:
– Det er godt, at studerende bruger flere timer på at være netop studerende. Vi har brug for flittige og dygtige studerende, der kan løfte os godt ind i fremtiden. Vi skal have store forventninger og stille høje krav til danske studerende. Det må gerne være krævende at tage en uddannelse, og derfor glæder udviklingen mig, siger han i en pressemeddelelse.
Store forskelle
Tallene dækker over store forskelle. Der har generelt været meget kritik af, at nogle studier har meget få undervisningstimer på kandidatdelen, og uddannelses- og forskningsminsteriet pegede i en rapport, ifølge politiken sidste år 62 uddannelser ud, hvor de studerende har under 6½ times undervisning om ugen.
Dykker man ned i de nyeste tal, står de kandidatstuderende da også for den laveste stigning. De har oplevet en stigning på 2,3 undervisningstime i gennemsnit, mens erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne viser stigninger på hhv. 8,5 og 7,1 time om ugen.
Forberedelsestid stiger mindst
Rapporten spørger til tre parametre. Ud over undervisningstimer har de studerende angivet, hvor mange timer de bruger på hhv. forberedelse og erhvervsarbejde.
Gennemsnitligt er forberedelsestiden steget med 1,3 time ugentligt, mens erhvervsarbejde både i 2013 og i 2016 ligger uændret på 7,3 time om ugen.
I alt godt 9000 studerende har deltaget, og af pressemeddelelsen fremgår ikke hvilke studier, man har spurgt. Rapporten hvori tallene indgår, bliver udgivet samlet til efteråret.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.