Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Syddansk Universitet rykker på startups

Antallet af studenter-startups på SDU er vokset med 300 procent mellem 2016 og 2019.

Copyright: Robert Wengler

– Vi har som universitet en forpligtelse til at udvikle os og ruste vores studerende til at tænke i nye løsninger. De har høj specialviden inden for en række områder, og det skal vi hjælpe dem til at komme ud med. 

Sådan siger Sine Berg Schuwendt, leder af SDU Entrepreneurship Labs. Det er en samlet betegnelse for alle universitetets iværksættermiljøer for studerende på tværs af de fem campusser. Formålet er at booste antallet af levedygtige virksomheder og udstyre de studerende med kompetencer efterspurgt af erhvervslivet. 

Mellem 2016 og 2019 voksede antallet af startups med 300 procent på Syddansk Universitet. I dag ligger andelen af SDU-studerende bekendte med iværksætteri fem procent højere end på landets øvrige universiteter, ifølge Fonden for Entreprenørskab. 

Det til trods for, at for eksempel Københavns Universitet ligger på 290 nye startups årligt. 

Tværfaglig succes
– Vi er rigtig dygtige til at lave en tværfakultær indsats, så studerende fra alle fakulteter starter virksomheder på tværs af kompetenceskel. Hvor de københavnske universiteter er nødt til at arbejde med dating arrangementer, er vores inkubationsmiljø centreret organisatorisk gennem placeringen i SDU Research and Innovation Organisation, fortæller Sine Berg Schuwendt.

Den indsats har fået SDU op blandt de 30 procent bedste iværksætteruniversiteter på verdensplan, når det kommer til at engagere studerende i virksomhedsopstart, jævnfør ranglisten UBI Global. Kigger man på succesfulde CVR-outputs fra de senere årgange spænder det over alt fra temperaturmåling på beton over betalingsapps til et selvstændigt forlag.

På SDU Entrepreneurship Labs kan de studerende gå fra indledningsvist at teste deres forretningside til at søge funding fra potentielle investorer og ultimativt accelerere til en international kundebase. 

– Mange studerende finder hinanden gennem vores entreprenørskabsaktiviteter. Studerende inden for robotteknologi går sammen med medicinere for at lave en sundhedsteknologisk startup. Her adskiller vi os, påpeger Sine Berg Schuwendt.

I 2019 var der startups inden for alle fem fakulteter, og mange var tværfaglige, uddyber hun. Iværksætterkommissionen opfordrer netop universiteterne til at fremme tværfaglige teams, fordi de generelt præsterer bedre økonomisk og tiltrækker flere investorer. 

Klar til fremtidens arbejdsmarked
På SDU er entreprenørskab en integreret del af flere bacheloruddannelser som HA i entreprenørskab og relationsledelse og idræt, innovation og entreprenørskab. 

Værdiskabelse i virksomheder må være en central passion for lektorerne, fortæller Lars Elbæk, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik. 

– Undervisningen er lagt an på samarbejde med eksterne partnere. Det koster ekstra tid at skabe et godt netværk og gode kontakter. Derfor skal man som underviser se ud over sin egen ambition om at publicere videnskabelige artikler, siger han.

Som lektor skræddersyer Lars Elbæk uddannelsens kursusforløb, så fysiologisk teori går hånd i hånd med praktiske projekter inden for sportsindustrien. Det kan være alt fra produktion af legepladser til nye fitness koncepter. Eleverne bruger deres viden aktivt til at løse problemstillinger i organisationer som Dansk Bold Union og private virksomheder som eksempelvis legepladsproducenten KOMPAN. 

På universitetets mere traditionelle uddannelser introduceres pitch, forretningsplan og implementering  gennem enkelte fag og co-curriculære aktiviteter. 

– Vi må forberede vores studerende ikke kun fagligt men også med kompetencer, så de bliver omstillingsparate, uddyber Sine Berg Schuwendt.

Kompromis med vidensnørderi
Derfor er ledelsen på SDU de sidste fire år gået ekstra målrettet efter flere levedygtige virksomheder og udvikling af bløde værdier hos eleverne.

– I dag kigger man ikke kun på kernefagligheder men i lige så høj grad på evnen til at handle. Det at kunne sætte noget i værk, problemløse, tage lederskab og fungere i forskellige kulturelle sammenhænge er vigtigt for at kunne begå sig i erhvervslivet, siger Lars Elbæk. 

OECD har længe advokeret for at uddanne elever i såkaldte “21st century skills”, som er nødvendige i en global økonomi. Det omfatter blandt andet kritisk tænkning, kreativitet, initiativrighed og tilpasningsevne. Men balancegangen mellem de praktiske færdigheder og dybdegående grundviden kan være svær, indrømmer Lars Elbæk.

– Det er altid en udfordring at få den teoretiske viden tilstrækkeligt funderet og opretholde en vis tyngde i det kernefaglige niveau. Som underviser kan jeg godt føle mig udfordret og spekulere på, om vores studerende kommer til at spille lidt for meget på overfladen, siger han.

Han holder dog fast i, at den entreprenante holdning til livet og modet til at turde er helt essentielt at lære de kommende SDU-dimittender. Den er afgørende for at få succes på jobmarkedet.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel

Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.