Teknologisk Institut har etableret et nyt Big Science Center for at målrettet at kunne hjælpe danske virksomheder med at få så meget som muligt ud af Big Science-faciliteter som Europen Spallation Source (ESS) i Sverige og CERN i Schweiz.
Big Science er den populære betegnelse for store, internationale forskningsfaciliteter, hvis etablering og drift kræver en fælles international indsats. Danmark er medlem af en række europæiske Big Science-organisationer, og som medvært på neutronfaciliteten ESS er Danmark for alvor ved at blive en Big Science-nation.
– Der er stor prestige forbundet med at være vært for en facilitet af den kaliber, som kan understøtte de stærke nationale forskningsmiljøer. ESS er samtidig en stor investering for et lille land som Danmark, og det er derfor vigtigt, at dansk erhvervsliv får de bedste betingelser for at udnytte faciliteten – både som leverandører af højteknologiske komponenter og til at udnytte facilitetens analysemuligheder, siger Mikkel Agerbæk, direktør på Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut udvikler og formidler forsknings- og teknologibaserede fremskridt til gavn for dansk erhvervsliv og har hvert år mere end 15.000 virksomheder som kunder. Teknologisk Instituts aktiviteter er samlet i otte divisioner: Byggeri og anlæg, Energi og Klima, Erhvervsudvikling, Life Science, Danish Meat Research Institute, Materialer, Produktion og AgroTech.
Kilde: GTS
Muligheder for specialleverandører og nye analysemetoder
Teknologisk Instituts indsats på Big Science-området startede i 2010 i et samarbejde med DTU, som gik ud på at etablere et netværk af virksomheder, som leverer produkter og ydelser til Big Science-markedet.
I dag er der over 250 medlemmer i netværket BigScience.dk, og i februar 2018 var BigScience.dk, sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet, vært ved det allerførste ”Big Science Business Forum”, hvor Big Science-organisationer og virksomheder fra hele verden mødtes for at netværke omkring kommende investeringer og leverandørmuligheder hos faciliteterne.
BIG SCIENCE KAN BLIVE BIG BUSINESS I DANMARK
Danske virksomheder kan også få gavn af Big Science-faciliteterne ved at få lavet analyser med røntgen- og neutronteknikker. ESS, som stadig er under etablering i Sverige, vil blive verdens stærkeste neutronkilde, og for eksempel kan neutronerne trænge igennem metaller og detektere fejl som fører til metaltræthed i vindmøller og flykonstruktioner.
I 2017 startede Teknologisk Institut en indsats rettet mod virksomheder, der ved at bruge de avancerede teknikker til at karakterisere deres materialer, kan opnå forbedrede produkter og processer.
Nye, fælles indsatsområder
For at styrke begge disse retninger, er Big Science-området blevet et strategisk indsatsområde for Teknologisk Institut.
Chef for det nye center bliver Nikolaj Zangenberg, som har erfaring som materialeforsker på Aarhus Universitet og gennem de seneste ti år på Teknologisk Institut har arbejdet direkte sammen med mange danske virksomheder.
Han glæder sig til at udbygge indsatsen:
– Der er et globalt fokus på, at de store investeringer i Big Science-faciliteterne fører til innovation i erhvervslivet. Med ESS under opbygning tæt på Danmark, har vi en oplagt mulighed for at definere og udnytte synergierne mellem teknisk videnskab og industri på området, siger Nikolaj Zangenberg.
Med oplæg og deltagelse i paneldebatter i både Vancouver, Bruxelles og til Big Science Business Forum i København, har 2018 været året, hvor Teknologisk Institut for alvor har markeret sig inden for Big Science. Og med det nye Big Science Center forventer Instituttet i endnu højere grad fremover at være med til at finde svar på spørgsmålet: hvordan får virksomheder mest muligt ud af investeringerne i Big Science?
Forsiden lige nu:
Nyt nationalt forskningscenter skal sikre den bedste start på livet
BEVILLING. Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden opretter et nyt tværfagligt forskningscenter med særlig fokus på de mindste børn. I centerets arbejde skal forskning og praksis gå hånd i hånd med henblik på at styrke indsatsen for at sikre de små børns trivsel.
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Den menneskelige værdi står ved en skillevej. Derfor skal vi have et AI-mærke
AI. AI truer både de kreative branchers rettigheder, den enkeltes kritiske sans og beskyttelse af forbrugere. Derfor raser debatten om en ”Made By Human”-certificering i EU, Forbrugerrådet Tænk og brancher. Ekspert har et bud.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Virksomheder i opråb til politikere: Stram klimakravene til byggeriet
Over 170 virksomheder og organisationer støtter opfordring fra Reduction Roadmap. Vi skal tage afsæt i klimavidenskaben og derfor stille langt skrappere klimakrav til byggeriet.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.