Egentlig skulle Peter W. Thulstrup have haft sin daglige gang i et af de mest avancerede laboratorier i verden i den nye Niels Bohr Bygning.
I stedet bedriver han sin forskning med gamle instrumenter i slidte lokaler, hvor der ikke er varmt vand i hanerne.
– Det er mere end ti år siden, jeg blev bedt om at lægge detaljerede planer for det nye laboratorie, der skulle bygges ovre i Niels Bohr Bygningen – helt ned til, hvor stikkontakterne skulle være, siger Peter W. Thulstrup, der udover at være lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet også er tillidsrepræsentant fra DM på instituttet.
– Men nu sidder jeg så i et laboratorie, hvor vi ikke har haft varmt vand i hanerne siden maj 2020.
Læs også: Overblik: Striden om Niels Bohr Bygningen
Han fortæller, at der ikke bliver investeret i at renovere H.C. Ørsted-bygningen, hvor han sidder i nu – en bygning, som universitetsdirektør Jesper Olesen tidligere har udtalt, “bliver holdt sammen med gaffatape”. De manglende investeringer har sine gode grunde.
– Når vi hele tiden hører, at vi skal flytte ind om et halvt år, så er det klart, at man ikke laver de store renoveringsarbejder, siger han.
Én lokal vandvarmer på hver etage
Når laboratorierne skal rengøres, er det altså med koldt vand – og et lidt større forbrug af solventer og sprit, lyder det fra Peter W. Thulstrup.
Københavns Universitet har dog sørget for at opstille en lokal vandvarmer på toiletterne, så de ansatte og studerende har mulighed for at vaske hænder i varmt vand efter toiletbesøg.
– Der er én på hver etage, siger Peter W. Thulstrup.
Læs også: Overdragelsen af Niels Bohr Bygningen udskudt … igen
Det er dog ikke vandsituationen, der fylder allermest for Peter W. Thulstrup og hans kolleger. Den største udfordring i hverdagen er, at både lokalerne og særligt udstyret er gammelt.
– Vi har en række meget gamle stinkskabe, som ikke rigtig fungerer, og vi arbejder på arealer, som ikke er i hverken optimal eller funktionel stand, siger han.
Har konsekvenser for forskningen
Blandt andet stinkskabene er noget af det udstyr, der er ganske dyrt at udskifte, når det går i stykker. Derfor er det ikke en investering, man laver, når nu laboratoriet står til at skulle flytte.
– På KU er vi vant til at passe på vores udstyr og bruge det langt udover, hvad man gør mange andre steder. Vi har masser af udstyr, der er 30 år gammelt, siger Peter W. Thulstrup og fortsætter:
– Vi er meget omstillingsparate, og vi finder langt hen ad vejen alternative løsninger. Men der er ingen tvivl om, at det her har konsekvenser for forskningen.
Ifølge ham er det et tiltagende problem, at der bliver hjemtaget forskningsbevillinger, som er svære at føre ud i livet.
– På mit institut har vi blandt andet fået to store infrastrukturbevillinger til nyt udstyr. Mine kolleger har gjort et kæmpe arbejde for at de skaffe bevillinger til de nye laboratorier, men vi har ikke noget sted at gøre af udstyret, hvis Niels Bohr Bygningen ikke snart er klar, siger han.
Læs også: Endnu et kapitel i skandalebyggeri. ”Jeg er rystet”
Derfor må leveringen vente på, at lokalerne er til rådighed, og det bliver ”en udfordring”, som Peter W. Thulstrup siger, hvis flytningen til Niels Bohr Bygningen bliver ved med at blive udskudt – både i forhold til forskningen og i forhold til de fonde, der har givet bevillingerne.
– Fondene har typisk et behov for, at man bruger de midler, de nu engang uddeler. Det kan man ikke bare blive ved med at trække i langdrag, siger han.
Det gamle udstyr er også en joker, når det kommer til at gennemføre undervisning på instituttet.
– Udfordringen er, at vores gamle instrumenter indimellem bryder sammen, og så risikerer vi at stå med en masse studerende, som ikke kan få den undervisning, der er planlagt, siger Peter W. Thulstrup og fortsætter:
– Så finder vi alternative løsninger og sætter for eksempel et andet instrument til køre hele natten for at få de data, der er brug for. Det kræver, at der er nogle mennesker, der må omlægge deres arbejde, og det må siges at være en langt fra optimal arbejdsproces.
En økonomisk katastrofe
Niels Bohr Bygningen skulle have stået færdig i 2016, men er blevet forsinket ad flere omgange – senest på grund af 10.000 fejludførte brandlukninger. Det har ført til, at transportminister Benny Engelbrecht (S) på et samråd i Finansudvalget torsdag udskød overdragelsesdatoen endnu engang.
Senest 1. juli 2022 skal bygningerne kunne overdrages til KU – det er en yderligere forsinkelse på et halvt år i forhold til seneste udmelding fra Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet. Overdragelsen kan muligvis ske tidligere, men det er dog behæftet med stor usikkerhed, lød det fra ministeren på samrådet.
Netop usikkerhed er noget, der i høj grad påvirker Peter W. Thulstrup og hans kolleger på Kemisk Institut. Særligt den økonomiske usikkerhed, som truer i horisonten i form af en huslejestigning for de nye bygninger.
– Det vil være en økonomisk katastrofe for vores institut, hvis vi skal betale den ekstraregning, der kommer, siger Peter W. Thulstrup.
Læs også: – Det er usundt, at vi har en mekanisme, hvor bygherren ikke betaler regningen
Hvor stor ekstraregning bliver, vides endnu ikke. Der kører blandt andet en voldgiftssag mod den spanske VVS-entreprenør Inabensa og en sag om huslejen mellem KU og staten, som først skal afgøres. Transportminister Benny Engelbrecht oplyste på samrådet torsdag, at budgetoverskridelsen “på nuværende tidspunkt er på omkring 2,322 milliarder kroner eksklusiv de ændringer, der er blevet bestilt af Københavns Universitet”.
Det vil, uanset hvordan de verserende sager falder ud, indebære en betydelig en huslejestigning for KU.
– Vi ansatte har udsigt til at være fanget i en meget langvarig slåskamp om, hvor regningen skal placeres, siger Peter W. Thulstrup og fortsætter:
– Groft sagt har KU nok været lidt for meget amatør i den her byggesag. På den anden side burde et offentligt universitet vel kunne være i god tro i forhold til, om en statslig styrelse kan levere et byggeri. Det er i hvert fald bare mit håb, at der er nogle, der vil tage et ansvar. Det er på høje tid, at det sker.
Tags:
