Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Tre ud af fire forskere har forsket i udlandet

Ny undersøgelse af 2500 forskere viser stor mobilitet i forskningsverdenen globalt

I en ny stor undersøgelse blandt forskere i 109 forskellige lande, svarer 75 procent af forskerne at de har været i udlandet for at forske. Undersøgelsen er lavet af et eksternt konsulenthus for kampagnen Together Science Can, som bl.a. Novo Nordisk Fonden i Danmark er initiativtager til.

I undersøgelsen kortlægges en stor gruppe internationale forskeres holdning til mobilitet og forskning på tværs af landegrænser. Og forskernes mobilitet er vigtig for dansk forskning, fortæller Thomas Alslev Christenen, der er Head of Operations i Novo Nordisk Fonden:

– Novo Nordisk Fonden ønsker at vi kan tiltrække forskere til Danmark og Norden som har høj international klasse. Derfor understøtter vi også mobilitet i vores uddelinger. Erfaringerne er at det har positiv effekt på forskningen, når forskere krydser grænser, siger han og uddyber:

– Forskning er i sin natur af international karakter. Nye erkendelser og nye opfindelser baseret på forskning har international interesse og forskere bliver bedre, hvis de samarbejder og deler viden. Desuden kan forskerne lettere bygge videre på hinandens forskning og skabe nye forskningsområder, hvis der samarbejdes over landegrænser. De forskere, der samarbejder og er mobile internationalt har størst videnskabelig gennemslagskraft.

NOVO NORDISK FONDEN STØTTER NY INTERNATIONAL KAMPAGNE

Undersøgelsen indeholder svar fra næsten 2500 forskere i over hundrede lande og der tegner sig generelt et mønster af, at de forskere der har været uden for hjemlandet oplever det som gavnligt for både deres forskning og deres karriere.

De mest hyppige effekter er ifølge undersøgelsen var muligheden for nye samarbejder (80%), nye forrskningsideer (80%) og at tilegne sig nye tekniske færdigheder (78%). Andre hyppigt angivne positive resultater er muligheder for at udgive artikler, mulighed for at lave eksperimenter og input til ens forskningsdagsorden, som mere end halvdelen af respondenterne angav som en fordel ved det internationale samarbejde.

Hos Novo Nordisk Fonden glæder man sig over at forskerne generelt oplever det internationale samarbejde som positivt:

– Jeg har svært ved at forestille mig at mobiliteten på forskningsområdet skulle reduceres i de kommende år. Vi bliver mere og mere globale i vores samfund og forskningen bliver også mere og mere global. Vi ved også at jo mere forskning der er i Danmark, jo mere samarbejde er der på tværs af landets grænser, siger Thomas Alslev Christensen.

I undersøgelsen er forskerne også blevet spurgt til det såkaldte brain drain, altså at de bedste forskningshjerner rykker derhen hvor forskningsfinansieringen er til glæde for de rigeste lande og til skade for de mindre prestigiøse universiteter. Men generelt oplever de fleste forskere ikke, at det er et problem. I stedet lægger de vægt på at det internationale samarbejde i langt de fleste tilfælde ender med at være gavnligt i begge ender af samarbejder. Langt de fleste forskere der krydser grænser bevarer nemlig kontakten til deres hjemland, også professionelt.

Til gengæld peger en del forskere på at selve det at flytte kan virke lidt uoverskueligt. Her kunne de godt ønske sig mere hjælp i modtagerlandene. Især forskere midt i deres karriere giver udtryk for, at det kan være problematisk at flytte familien. At det specielt er dem, der har problemer skyldes formentlig at det er det punkt i livet hvor de fleste har mindre børn.

F.eks. siger en af de deltagende forskere:

– Det er hårdt med ansvaret for to børn og en ægtefælle med et job i mit hjemland. Det er ikke muligt at understøtte familien økonomisk på en lønning. Børnepasning er også dyrt i mange lande. Systemet er lavet til yngre, singler eller mænd med kvinder på barsel der kan rejse med. Det er ikke lavet til kvinder med familie, siger en yngre svensk forsker der arbejder i Danmark.

Hos Novo Nordisk Fonden er de opmærksomme på problemet, og har derfor taget en stribe initiativer for at gøre det lettere for udenlandske forskere at flytte til Danmark:

– Vi har konkret fx støttet Den Internationale Skole og Europa Skolen i København for at gøre det lettere for udenlandske forskere at komme hertil med deres familie, og der er gode muligheder for arbejde til ægtefæller uden for universiteterne fx i Novo Gruppen og de associerede virksomheder inden for de videnskabelige områder, som forskerne og deres ægtefæller er uddannet indenfor, siger Thomas Alslev Christensen.

Du kan læse hele undersøgelsen her

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.