Maria Leptin er ny præsident for Det Europæiske Forskningsråd. Foto: EU
Den tyske professor Maria Leptin er af Europa Kommissionen blevet udnævnt til præsident for Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
– Det Europæiske Forskningsråd har siden lanceringen i 2007 opbygget et globalt ry for at finansiere fremragende, nysgerrighedsdrevet forskning. Fortsat stærkt lederskab og fantasi vil hæve dets status yderligere. Professor Maria Leptin er det rigtige valg til denne opgave i betragtning af hendes fremtrædende akademiske karriere, international berømmelse og dokumenteret rekord for innovation og lederskab, siger Mariya Gabriel, der er EU-kommissær for Innovation, Forskning, Kultur, Uddannelse og Unge, i en pressemeddelelse.
Maria Leptin er professor i udviklingsbiologi og immunologi. Hun er leder af en forskningsgruppe på universitetet i Köln såvel som i European Molecular Biology Laboratory (EMBL) i Heidelberg. I 2010 tiltrådte hun også som leder af European Molecular Biology Organisation (EMBO.
– Jeg vil fortsætte ERC’s fantastiske succeshistorie og støtte fremragende forskning for at imødegå vores globale udfordringer, siger Maria Leptin.
Også Det Videnskabelige Råd i ERC, der blandt medlemmerne tæller danskerne professor Liselotte Højgaard og professor Jesper Svejstrup, er tilfredse med ansættelsen af Maria Leptin.
– Hendes stærke videnskabelige og ledelsesmæssige baggrund, hendes langsigtede engagement i europæiske spørgsmål, hendes banebrydende rolle i det videnskabelige samfund og hendes fortrolighed med europæiske institutioner er alle meget værdsat, skriver Det Videnskabelige Råd.
Og videre:
– Vi er overbeviste om, at Maria Leptin vil give det nødvendige lederskab, når hun tiltræder, og vi ser frem til frugtbare udvekslinger med hende frem til starten af hendes mandat.
Afløser midlertidig præsident
Den nye præsident tiltræder stillingen i ERC 1. oktober, hvor hun afløser den midlertidige ERC-leder, professor Jean-Pierre Bourguignon.
– Jeg vil også gerne hylde præsident Jean-Pierre Bourguignon for hans bemærkelsesværdige lederskab i hans perioder som ERC-præsident og under overgangen fra det gamle til det nye EU-forsknings og innovationsprogram, siger Mariya Gabriel.
At Jean-Pierre Bourguignon siden april 2020 har været indsat som midlertidig præsident skyldes, hvad det ene af rådets danske medlemmer, Liselotte Højgaard, professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samt klinikchef på Rigshospitalet, har kaldt et “et kedeligt intermezzo”, hvor den tidligere præsident for rådet, den italiensk-amerikanske topforsker Mauro Ferrari, forlod posten efter blot tre måneder.
Magtkamp i forskningsrådet
Baggrunden for Ferraris fratrædelse var grundlæggende uenigheder mellem ham og resten af forskningsrådet omkring, hvilken rolle ERC skulle spille under coronapandemien, lod Ferrari forstå i Financial Times.
I en meget følelsesladet udtalelse beskrev Mauro Ferrari, hvordan han havde argumenteret for, at ERC burde etablere et virkemiddel, der specifikt skulle bekæmpe covid-19. Forslaget blev dog enstemmigt afvist af ERC’s ledelse “uden overhovedet at overveje”, hvordan det skulle se ud, lød det fra Ferrari.
I et døgns tid så det ud til, at Ferraris smækkede dør ville stå tilbage som den eneste side af sagen. Men i en officiel udtalelse fra 8. april 2020 lagde ERC’s Videnskabelige Råd “fakta på bordet”. Her lød det, at samtlige 19 medlemmer af Det Videnskabelige Råd allerede fredag 27. marts “individuelt og enstemmigt havde anmodet Mauro Ferrari om at fratræde sin stilling som formand for ERC”.
Liselotte Højgaard sad ikke rådet, da Mauro Ferrari stoppede, men som hun sagde til Science Report i januar:
– Hvis ikke Ferrari var stoppet, kunne han have ødelagt mange gode års arbejde i rådet.
Budgetkamp Det Europæiske Forskningsråd blev nedsat af EU i 2007. Hvert år uddeler forskningsrådet forskningsmidler i fri konkurrence mellem forskere fra hele Europa.
Mens Jean-Pierre Bourguignon har været indsat som midlertidig præsident, har han kæmpet for forskningsrådets økonomiske midler. I juli 2020 indgik EU-landene er aftale på i alt 13.580 milliarder kroner. Aftalen omfattede både EU’s budget for 2021 til 2027 og en ny genopretningsfond, som skal hjælpe medlemslandene igennem den økonomiske krise.
Her kunne Science Report skrive, at aftalen mødte kritik blandt europæiske forskere, fordi EU-lederne ville bruge færre penge på forskning og innovation under Horizon Europe-programmet.
Jean-Pierre Bourguinon var ikke længe om at kalde de foreslåede besparelser for “chokerende”.
I forbindelse med offentliggørelsen af Maria Leptin som ny præsident lød det, at Det Europæiske Forskningsråd i EU-budgettet 2021-2027 til at modtage 16 milliarder euro fra Horizon Europe. En stigning på 22 procent i forhold til Horizon 2020.
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
