Når den store nye forskningsfacilitet, European Spallation Source (ESS) i Lund står færdig og er i fuld drift fra 2025 skal Danmark have mest muligt ud af sin investering.
Det er ambitionen med en ny uafhængig rådgivningsgruppe, som nu går i gang med at lave det som kaldes en ESS strategi 2.0. Den revidere strategi skal undersøge, hvordan de erfaringer der er opbygget siden første spadestik til projektet blev taget i 2014 kan bruges til at sikre at visionen for hele ESS kan føres ud i livet. Som tiden er gået er det nemlig blevet tydeligere hvilke samarbejdsmuligheder, der er i projektet.
Det nye strategi arbejde skal ses som en opfølgning på den nuværende ESS strategi og blev samtidig gjort ekstra aktuelt i sidste uge, da regeringen varslede sin nye hovedstadsstrategi “Hovedstaden 2030”.
Den nye strategi bliver lavet af en uafhængig rådgivningsgruppe der består af repræsentanter for bl.a. universiteter, dansk erhvervsliv og relevante offentlige myndigheder.
Forsinkelser og budgetoverskridelser
Science Report kunne i efteråret 2018 fortælle at ESS forventes at blive mindst et år forsinket og mangler op mod 1.7 mia. kr. i forhold til det oprindelige beløb.
Den gang fortalte Bo Smith der er chefforhandler i Styrelsen for Forskning og Uddannelse i Forskningsministeriet, som varetager Danmarks interesser i ESS-projektet at byggeriet ikke kunne holde sin forventede deadline og blive færdigt i 2025:
– Det er skubbet til 2026. Byggeriet er blevet forsinket med mere end et år, sagde Bo Smith.
Forsinkelserne skyldes først og fremmest, at sikkerhedskravene til anlægget er blevet øget af de svenske myndigheder, siden byggeriet gik i gang i 2014.
Skærpede sikkerhedskrav er imidlertid ikke den eneste grund til, at ESS bliver dyrere end budgetteret.
Da projektet gik i gang, var 97 procent af finansieringen på plads. Planen var, at en række lande ville tilslutte sig og komme med de resterende tre procent. Sådan faldt det ikke ud. Derudover havde Spanien oprindelig givet tilsagn om at finansiere fem procent af projektet, hvilket de sidenhen reducerede til tre procent.
– Det betyder, at der mangler fem procent af budgettet, svarende til 105 mio. Euro, i konstruktionsbudgettet, fortæller Bo Smith.
– Derfor er der i alt behov for 240 mio. Euro (svarende til 1,79 mia. kroner, red.) mere for at bygge konstruktionen færdig. Det er den vurdering, der er forelagt, tilføjer han.
ESS er organiseret som et europæisk konsortium, med Sverige og Danmark som værtslande, og ejet i fællesskab af de i alt 15 medlemslande. Og ifølge Bo Smith kan de ekstra penge realistisk set kun findes ved, at det bliver dyrere for medlemslandene.
Men det er altså ikke den del af projektet som den nye rådgivningsgruppe skal forholde sig til.
European Spallation Source (ESS) er en forskningsfacilitet baseret på verdens mest kraftfulde neutronkilde. Den bliver bygget i Lund i Sverige og er tilknyttet et datacenter i København, ESS Data Management and Software Center (DMSC).
Den samlede konstruktionspris for ESS er cirka 15 milliarder kroner (2013-priser), heraf skal Danmark bidrage med cirka 2 milliarder kroner (2013-priser).
Udgiften til DMSC er en del af ESS’ samlede konstruktionsbudget.
Læs helle ESS-handlingsplanen – Frem mod 2025: Handlingsplan for den fremtidige ESS-indsats III
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
