Når den store nye forskningsfacilitet, European Spallation Source (ESS) i Lund står færdig og er i fuld drift fra 2025 skal Danmark have mest muligt ud af sin investering.
Det er ambitionen med en ny uafhængig rådgivningsgruppe, som nu går i gang med at lave det som kaldes en ESS strategi 2.0. Den revidere strategi skal undersøge, hvordan de erfaringer der er opbygget siden første spadestik til projektet blev taget i 2014 kan bruges til at sikre at visionen for hele ESS kan føres ud i livet. Som tiden er gået er det nemlig blevet tydeligere hvilke samarbejdsmuligheder, der er i projektet.
Det nye strategi arbejde skal ses som en opfølgning på den nuværende ESS strategi og blev samtidig gjort ekstra aktuelt i sidste uge, da regeringen varslede sin nye hovedstadsstrategi “Hovedstaden 2030”.
Den nye strategi bliver lavet af en uafhængig rådgivningsgruppe der består af repræsentanter for bl.a. universiteter, dansk erhvervsliv og relevante offentlige myndigheder.
Forsinkelser og budgetoverskridelser
Science Report kunne i efteråret 2018 fortælle at ESS forventes at blive mindst et år forsinket og mangler op mod 1.7 mia. kr. i forhold til det oprindelige beløb.
Den gang fortalte Bo Smith der er chefforhandler i Styrelsen for Forskning og Uddannelse i Forskningsministeriet, som varetager Danmarks interesser i ESS-projektet at byggeriet ikke kunne holde sin forventede deadline og blive færdigt i 2025:
– Det er skubbet til 2026. Byggeriet er blevet forsinket med mere end et år, sagde Bo Smith.
Forsinkelserne skyldes først og fremmest, at sikkerhedskravene til anlægget er blevet øget af de svenske myndigheder, siden byggeriet gik i gang i 2014.
Skærpede sikkerhedskrav er imidlertid ikke den eneste grund til, at ESS bliver dyrere end budgetteret.
Da projektet gik i gang, var 97 procent af finansieringen på plads. Planen var, at en række lande ville tilslutte sig og komme med de resterende tre procent. Sådan faldt det ikke ud. Derudover havde Spanien oprindelig givet tilsagn om at finansiere fem procent af projektet, hvilket de sidenhen reducerede til tre procent.
– Det betyder, at der mangler fem procent af budgettet, svarende til 105 mio. Euro, i konstruktionsbudgettet, fortæller Bo Smith.
– Derfor er der i alt behov for 240 mio. Euro (svarende til 1,79 mia. kroner, red.) mere for at bygge konstruktionen færdig. Det er den vurdering, der er forelagt, tilføjer han.
ESS er organiseret som et europæisk konsortium, med Sverige og Danmark som værtslande, og ejet i fællesskab af de i alt 15 medlemslande. Og ifølge Bo Smith kan de ekstra penge realistisk set kun findes ved, at det bliver dyrere for medlemslandene.
Men det er altså ikke den del af projektet som den nye rådgivningsgruppe skal forholde sig til.
European Spallation Source (ESS) er en forskningsfacilitet baseret på verdens mest kraftfulde neutronkilde. Den bliver bygget i Lund i Sverige og er tilknyttet et datacenter i København, ESS Data Management and Software Center (DMSC).
Den samlede konstruktionspris for ESS er cirka 15 milliarder kroner (2013-priser), heraf skal Danmark bidrage med cirka 2 milliarder kroner (2013-priser).
Udgiften til DMSC er en del af ESS’ samlede konstruktionsbudget.
Læs helle ESS-handlingsplanen – Frem mod 2025: Handlingsplan for den fremtidige ESS-indsats III
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
