Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Uafhængig universitetsforskning hiver produkt af markedet

Forskere har fundet alvorlige fejl i virksomheds egne studier af sprøjtemiddel

Foto: iStock

Et af de bedst sælgende insektmidler i verden fra den gigantiske landbrugsfrø- og kemikalievirksomhed Corteva Agriscience bliver nu trukket af markedet, skriver DanWatch.

Det skyldes, at tre uafhængige universitetsforskere gennemgik Corteva Agrisciences egne studier om det omdiskuterede og i flere lande forbudte stof chlorpyrifos, som insektmidlet indeholder, og som virksomheden havde påvist var ufarlig for mennesker.

Men forskerne fandt gennem deres egne uafhængige studier ud af, at der kan påvises en sammenhæng mellem stoffet chlorpyrifos og ADHD, en lavere fødselsvægt hos spædbørn og lavere IQ hos skolebørn.

Det har ført til et styrtdyk i salget af insektmidlet, og er derfor årsagen til, at Corteva Agriscience nu vælger at trække produktet af markedet, meddeler de. Men der er ingen grund til at glæde sig for tidligt, mener en af de tre forskere.

Det var først, da de to svenske toksikologer gennemgik forsøgene, at den forkerte konklusion blev opdaget, siger professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard University Philippe Grandjean til DanWatch, der har samarbejdet med de to forskere om projektet.

Alvorlige fejl i Corteva Agrisciences data
Chlorpyrifos er en kemisk forbindelse, der særligt bruges som sprøjtemiddel på afgrøder eller dyr – og i dette produkts tilfælde til at dræbe insekter, hvor det går ind og påvirker nervesystemet.

Det var virksomhedens egne studier, der i sin tid fik sprøjtemidlet godkendt i EU, da de påviste, at det var helt ufarligt for mennesker. 

Men det var, da det stod til endnu en EU-godkendelse, at de to svenske toksikologer fra Karolinska Institutet i Stockholm, Axel Miehe og Christina Rudén, satte sig for at undersøge det i samarbejde med professor Philippe Grandjean.

De gennemgik Corteva Agrisciences data af stoffet, og så opsatte de nye rotteforsøg for at teste stoffet, og det var her, at de fandt frem til de alvorlige fejl i virksomhedens data og konklusioner. Forskerne påviste nemlig, at rotterne oplevede små skader på hjernen.

Ifølge Philippe Grandjean må det ses som en lærerig historie, der rejser mange spørgsmål. For selvom sprøjtemidlet nu bliver taget af markedet, og problemet derfor er løst, må vi ikke glemme, at det i sin tid blev godkendt af EU.

Han spekulerer derfor på, hvor mange andre pesticider, der er blevet godkendt på forkert grundlag.

Chlorpyrifos i Danmark
Det er ikke tilladt at bruge hverken chlorpyrifos eller chlorpyrifos-methyl som pesticider i Danmark, men under en vis grænse accepteres det i bl.a. importeret frugt og grønt. Det har særligt været frisk frugt og grønt, som indeholder rester af de to stoffer.

Men d. 5. august sidste år meddelte fødevareminister, Mogens Jensen, at han hurtigst muligt vil forbyde import af produkter med restindhold af de to pesticider, indtil EU forbyder brugen af dem. Det sker, da Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagenturhar vurderet, at stofferne er så giftige, at de fremover bør forbydes i EU.

Kilde: Dansk Industri

Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.