Et af de bedst sælgende insektmidler i verden fra den gigantiske landbrugsfrø- og kemikalievirksomhed Corteva Agriscience bliver nu trukket af markedet, skriver DanWatch.
Det skyldes, at tre uafhængige universitetsforskere gennemgik Corteva Agrisciences egne studier om det omdiskuterede og i flere lande forbudte stof chlorpyrifos, som insektmidlet indeholder, og som virksomheden havde påvist var ufarlig for mennesker.
Men forskerne fandt gennem deres egne uafhængige studier ud af, at der kan påvises en sammenhæng mellem stoffet chlorpyrifos og ADHD, en lavere fødselsvægt hos spædbørn og lavere IQ hos skolebørn.
Det har ført til et styrtdyk i salget af insektmidlet, og er derfor årsagen til, at Corteva Agriscience nu vælger at trække produktet af markedet, meddeler de. Men der er ingen grund til at glæde sig for tidligt, mener en af de tre forskere.
– Det var først, da de to svenske toksikologer gennemgik forsøgene, at den forkerte konklusion blev opdaget, siger professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard University Philippe Grandjean til DanWatch, der har samarbejdet med de to forskere om projektet.
Alvorlige fejl i Corteva Agrisciences data
Chlorpyrifos er en kemisk forbindelse, der særligt bruges som sprøjtemiddel på afgrøder eller dyr – og i dette produkts tilfælde til at dræbe insekter, hvor det går ind og påvirker nervesystemet.
Det var virksomhedens egne studier, der i sin tid fik sprøjtemidlet godkendt i EU, da de påviste, at det var helt ufarligt for mennesker.
Men det var, da det stod til endnu en EU-godkendelse, at de to svenske toksikologer fra Karolinska Institutet i Stockholm, Axel Miehe og Christina Rudén, satte sig for at undersøge det i samarbejde med professor Philippe Grandjean.
De gennemgik Corteva Agrisciences data af stoffet, og så opsatte de nye rotteforsøg for at teste stoffet, og det var her, at de fandt frem til de alvorlige fejl i virksomhedens data og konklusioner. Forskerne påviste nemlig, at rotterne oplevede små skader på hjernen.
Ifølge Philippe Grandjean må det ses som en lærerig historie, der rejser mange spørgsmål. For selvom sprøjtemidlet nu bliver taget af markedet, og problemet derfor er løst, må vi ikke glemme, at det i sin tid blev godkendt af EU.
Han spekulerer derfor på, hvor mange andre pesticider, der er blevet godkendt på forkert grundlag.
Men d. 5. august sidste år meddelte fødevareminister, Mogens Jensen, at han hurtigst muligt vil forbyde import af produkter med restindhold af de to pesticider, indtil EU forbyder brugen af dem. Det sker, da Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagenturhar vurderet, at stofferne er så giftige, at de fremover bør forbydes i EU.
Kilde: Dansk Industri
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.