Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Debat

Er forskning eller uddannelse vigtigst?

Entreprenørskab og innovation var temaet til årets Uddannelses- og Forskningsmøde

Med den anderledes forskningskonkurrence, Green Challenge, vil Tommy Ahlers fyre op under forskningen i konkrete løsninger på tre af klodens største grønne udfordringer.
Med den anderledes forskningskonkurrence, Green Challenge, vil Tommy Ahlers fyre op under forskningen i konkrete løsninger på tre af klodens største grønne udfordringer.

Det var uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers’, første ”Uddannelses- og Forskningsmøde”, som løb af stabelen torsdag-fredag. Her samles repræsentanter fra forsknings- og innovationssektoren og videregående uddannelser til debat.

Årets tema var ”Mod en ny innovationskultur?”, og ministeren ønsker, at vi skal have en stærkere innovationskultur i det danske forsknings- og uddannelsessystem, hvor institutionerne bliver bedre til at hjælpe de studerende med hurtigt og bedre at omdanne projekter til virksomheder.

Dette binder han op på et ambitiøst mål om, ”… at vi om ti år har en række nye virksomheder, hvor vi kan se et link til et dansk forskningsmiljø. Et ambitiøst, men realistisk bud er ti nye virksomheder på ti år, som er mere end 1 milliard kroner værd.”

”… Et ambitiøst, men realistisk bud er ti nye virksomheder på ti år, som er mere end 1 milliard kroner værd.”

Er forskning vigtigere end uddannelse?
Det stod helt klart både før og under mødet, at hvis innovation og mere iværksætteri skal finde sted, så er det vigtigt, at undervisere og uddannelser prioriterer det.

Det kom der en mere ophedet debat ud af, da en undersøgelse fra Epinion viste, at mange undervisere på de videregående uddannelser mener, at forskning bliver prioriteret højere end undervisningen.

Det delte uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen, et billede af på Twitter, og Science Report fangede ham efter mødet.

 

– Vi havde en ophedet debat på mødet om, hvad underviserne mener, der bliver prioriteret højest – uddannelse eller forskning. En undersøgelse lavet til Universitetsudvalget viser, at der er flere universiteter, hvor forskning bliver prioriteret højere end uddannelse. Det stiller vi os kritisk overfor i erhvervslivet. Men grunden til, at debatten blev ophedet, var fordi, at DTU ikke mente, at det var tilfældet hos dem. De mente absolut, at både forskning og uddannelse blev prioriteret lige højt. Undersøgelsen viser dog et andet billede, siger Mads Eriksen.

”… grunden til, at debatten blev ophedet, var fordi, at DTU ikke mente, at det var tilfældet hos dem. De mente absolut, at både forskning og uddannelse blev prioriteret lige højt.”

 

Hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU) mener man, at det er en fejlagtig iagttagelse, hvis nogle tror, at forskning bliver højere prioriteret end undervisning. Sådan er det ikke på DTU, siger rektor Anders Overgaard Bjarklev.

– Mit eget blodtryk var en del højere under den debat end på resten af mødet. For det er simpelthen en lodret løgn, og det er ærgerligt, hvis det bliver fremlagt sådan, at vi ikke prioriterer undervisningen. På DTU repræsenterer vi mange studerende og ansatte, og der vil selvfølgelig altid være plads til forbedringer, men vi skal holde op med at gentage den stereotyp på uddannelserne. Det handler måske om, at finansieringen til forskningen er noget, der kommer til udefra, og som man gør meget opmærksom på. Det gør man ikke på samme måde med undervisningen, siger Anders Overgaard Bjarlev og fortsætter:

– Men det er klart, at hvis nogen har den overbevisning, så har vi ikke kommunikeret det godt nok. For undervisning er noget, vi prioriterer lige så højt som forskningen. Der er ikke en professor hos os, der ikke er blevet mindet om, at det er de studerende og uddannelse, som har topprioritet, siger Anders Overgaard Bjarlev.

Det går godt, men der er forbedringspotentiale
Ifølge undersøgelsen fra Epinion har Syddansk Universitet (SDU) procentvis flest undervisere, der tænker, at undervisningen bliver nedprioriteret til fordel for forskningen. Og fakta står ikke til diskussion, mener SDU’s rektor Henrik Dam.

– Jeg må respektere det resultat, som undersøgelsen viser. Faktum står ikke til diskussion. Hvis vores forskere og undervisere har den opfattelse, er det noget, som ledelsen har til ansvar at ændre. Jeg tror, at det er et behov for, at vi i højere grad anerkender og belønner god undervisning. På forskningsområdet er der priser, og der bliver konkurreret om bevillinger, derfor skal vi som ledelse og ministerie italesætte undervisning som noget, der betyder lige så meget, siger Henrik Dam.

Generelt var de mange deltagende dog positive over den dialog, som foregik på mødet, og Henrik Dam mente særligt, at der var meget inspiration at hente til at tænke anderledes i fremtiden.

– Det var et godt møde, og emnet var særdeles velvalgt. Der var nogle gode oplæg om, hvordan man kan drive uddannelse på en anderledes måde. På SDU’s uddannelsesside er der potentiale til, at vi kigger indad. Driver vi det på sådan en måde, at der er innovation? Svaret er nej. Det gør vi ikke. Der er forbedringspotentiale. Og selvom vi som land er ufatteligt stærke på forskningssiden, så mangler der lidt, når forskning skal laves til nye virksomheder. Vi får ikke fulde udbytte. Her er det vores ansvar som ledelse, at den forskning også kommer til gavn i forhold til øget vækst og velstand, siger Henrik Dam.

”Driver vi det på sådan en måde, at der er innovation? Svaret er nej. Det gør vi ikke.”

 

Det var ikke kun de videregående uddannelser med forskning i baglandet, der var inviteret til årets møde. Professionshøjskolen UC SYD var også med, og her var man særligt positiv over, at der blev talt så meget om innovation på tværs af fagligheder.

– Innovation har vi snakket om i nogle år, men det indtryk, som jeg står tilbage med, er, at vi er nødt til at snakke om innovation i alle de aktiviteter, vi har – både i forskning, udvikling og uddannelserne. Og så er det vigtigt at kunne udvikle innovative kompetencer. Vi skal give vores studerende modet og overblikket til at turde udvikle på de professioner, der bliver deres, siger rektor på UC SYD, Birthe Friis Mortensen.

Debatten var godt i gang på Twitter under årets Uddannelses- og Forskningsmøde 2019 på #uofmoede19. Du kan også finde alle oplæg på ufm.dk.

Forsiden lige nu:

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer

De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.