Det hollandske universitet Eindhoven University of Technology, TUE, opretter nu stillinger, hvor kun kvinder må ansøge i de første seks måneder.
De mener, at der skal tage mere drastiske metoder i brug, hvis vi skal opnå en bedre kønsbalance på universiteterne, da det går alt for langsomt med ligestilling.
– Vi retter ikke fejl ved at lave andre fejl, mener rektor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Anders Overgaard Bjarklev om det hollandske initiativ.
– Jeg synes, at han (TUE’s rektor Robert-Jan Smits, red.) er en klog mand på mange måder, men jeg er simpelthen helt uenig. Jeg mener ikke, at vi skal diskriminere mod mænd, fordi det historisk set er blevet gjort mod kvinder, fortsætter han.
Det er rektor på IT-Universitetet i København, ITU, Martin Zachariasen enig i.
– Man kunne helt sikkert kickstarte noget, men vi er slet ikke med på metoden. Det ville være en diskrimination af køn, og det ligger os fjernt, siger han.
Det gavner ikke kvinderne
Lars Hvilsted Rasmussen er dekan på Aalborg Universitet, AAU, og ansvarlig for ligestillingsindsatsen her.
Han mener heller ikke, at den hollandske metode er den rigtige, selvom han sagtens kan forstå, at man gør det.
– Det er multifacetteret, så de ændrer ikke på de andre ting, der er skæve, når de kun slår ned på én, siger han og uddyber:
– Alle de kvindelige forskere, jeg har talt med, ønsker ikke at blive diskrimineret, men de vil ikke have en stilling, fordi de er kvinder. Jeg opfatter det som sidste skud i bøssen. Men jeg forstår rationalet – jeg synes bare, at det er for skævt. Man skulle ændre på årsagerne i stedet, siger Lars Hvilsted Rasmussen.
Det er DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev enig i. Han mener, at det kan gå hen at blive skadeligt for kvinder i stedet.
– Én ting er, at kønsdiskrimination sker i det skjulte, en anden ting er at gøre det helt åbenlyst. Og lur mig, om der ikke er mange kvindelige forskere, der vil frabede sig det, fordi de føler, at de kun er ansat, fordi de er kvinder. Og det er den fortælling, der er meget skadelig. For der er ingen grund til, at kvinder skulle være dårlige end mænd, siger han.
Lars Hvilsted Rasmussen tænker også, at det ender med at blive en bjørnetjeneste for kvinderne.
– Jeg tror, vi gør kvinderne en bjørnetjeneste. For selvom vi alle har samme mål – vi vil gerne have fuld ligestilling, så skal det være på en måde, hvor vi ikke stigmatiserer. For der findes så mange dygtige kvinder, der godt kan stå konkurrencen. De skal bare have nogle vilkår, så de kan vise det, siger AAU-dekanen.
Vi laver ikke ligestilling for den enkelte
Det er stort set alle de danske universiteter, der har en skæv kønsbalance – og den bliver mere og mere ulige desto højere op i systemet, man kommer.
Men der er ingen universiteter, som ikke arbejder med det.
På ITU forsøger man at skabe mere ligestilling ved bl.a. at få flere kvinder ind på uddannelserne.
De tre universiteter foreslår også alle, at man i ansættelsesprocesserne sørger for at mindske den skjulte bias så meget som muligt.
– Man kan f.eks. prøve at sløre navnet på ansøgningerne. For du skal ikke have større besvær med noget pga. dit køn. Det er vigtigt, at vi kigger på hinanden som personer, siger Anders Overgaard Bjarklev fra DTU.
Hos AAU er det særligt dialog, de mener, der er vejen frem, og det øgede fokus, der er på ligestilling, skal nok bære frugt, mener dekanen.
– Vi har sendt et inspirationskatalog til alle vores institutledere, som de kan bruge, når de vil arbejde med ligestilling. For hvis man arbejder tilstrækkeligt med noget, kan man ændre en kultur og befolkningsholdning. Hvis vi sætter fokus nok på, at det her er fuldstændig galt, og det ikke er i orden, så tror jeg på, at den dialog kan ændre på det, siger Lars Hvilsted Rasmussen.
Alle tre universiteter finder debatten meget relevant, og selvom de ikke er enige i de hollandske universitets fremgangsmåde, er de enige i, at der skal mere ligestilling ind i forskningsverdenen.
– Jeg vil følge det med stor opmærksomhed, og hvis det viser sig at give hurtige resultater, må vi se på det. Men vi laver ikke ligestillingstiltag for den enkeltes skyld – vi gør det, fordi vi tror, at mænd og kvinder kan bidrage til festen på lige fod. Så når vi taler om områder, hvor der er så stor skævhed, skal vi prøve at gå imod det. Det er opgaven, siger DTU-rektor Anders Overgaard Bjarklev.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
